Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
 ■M Dampskibene. 127 større end den tidligere, maatte skaffes tilveje; I øverste Figur ser man tilhøjre for Cy- alt dette tog naturligvis Tid, saa der hengik endog adskillige Aar, inden han kunde begynde sine Prøvefarter, men langt om længe var da alt rede, saa at lian i 1783 kunde vise Verden, at alle Vanskeligheder vare overvundne. De følgende Figurer skulle nu oplyse, hvorledes han bar sig ad. I Fig. 82 er Baaden afbildet baade i lodret Længdegjennemsnit og set ovenfra; der er kun angivet en Cylinder, den anden skal tænkes at ligge til venstre for den afbildede, saaledes at de to Stempelstænger, linderen et Hjul, der er ikke saa lidt mindre end Skovlhjulene; Figuren viser tillige, at det formedelst Krumtap og Plejlstang staar saa- ledes i Forbindelse med Stempelstangen, at det faar en Omdrejningsbevægelse samtidig med at Skovlhjulene drives rundt. Hensigten med dette Hjul, og hvad dermed stod i Forbindelse, var en ganske aparte, idet det nemlig efter Jouffroys egne Ord var bestemt til at gj-øre Tjeneste, „naar Strømmens Hastighed af en eller anden Grund blev saa stærk, at Skovlhjulene alene ikke kunde som begge findes i Figuren, gribe fat hver i Fig. 82. Marquis Joiiffroy-d’Abbans Hjuldampbaad. drive Baaden op mod den.“ Skulde det nemlig indtræffe, saa havde lian tænkt sig, at man skulde varpe sig frem; det i Figuren af- bildede Anker skulde da kastes, og idet nu Trossen rullede sig op om Hjulaxlen, vilde man kunne overvinde Strømmens Kraft; Hju- let selv arbejdede da som Sving- hjul. Fig. 83. Hvad endelig den Maade sin Ende af den Ramme, der omslutter Maskin- axlen. Begge Cylindre modtog Damp fra en fælles Kjedel, og Damptilstrømningen reguleredes igjen paa den Maade, at en bevægelig Metal- plade — svarende til, hvad vi nu vilde kalde en Glider — aabnede og lukkede saaledes for et Metalrør, som forbandt begge Cylindre, at Dampen afvexlende lededes ind i hver af dem. Hvert Stempel holdt 21 Tommer i Diameter og havde at gjøre et Slag paa 5 Fods Længde; Hjulenes Diameter var 14 Fod, hver af Skov- lerne G Fod lang, og Baaden selv havde den forbavsende Længde af over 200 Fod, saa man ser, Dimensionerne vare ganske anselige. angaar, hvorpaa Stempelstængernes Bevæ- gelse overførtes paa Skovlhjulene, saa be- nyttede lian dertil et overmaade sindrigt Ap- parat. Som Figur 82 nemlig viser ere begge Stempelstængerne forbundne med et Par ved Siden af hinanden liggende Rammer, af hvilke den ene er gjengivet i forstørret Maalestok i Figur 83. Hver af disse Rammer er igjen baade foroven og forneden forsynet med en Række Spærhager, og det vil ved Betragtning af Figur 83 let incises, at i hvad Retning Ram- men saa end rykkes, enten frem eller tilbage, saa vil en af de to Rækker Spærhager komme til at gribe ind i Udskjæringerne paa Hjulaxlen