Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■M
Dampskibene.
127
større end den tidligere, maatte skaffes tilveje;
I øverste Figur ser man tilhøjre for Cy-
alt dette tog naturligvis Tid, saa der hengik
endog adskillige Aar, inden han kunde begynde
sine Prøvefarter, men langt om længe var da
alt rede, saa at lian i 1783 kunde vise Verden,
at alle Vanskeligheder vare overvundne.
De følgende Figurer skulle nu oplyse,
hvorledes han bar sig ad. I Fig. 82 er Baaden
afbildet baade i lodret Længdegjennemsnit og
set ovenfra; der er kun angivet en Cylinder,
den anden skal tænkes at ligge til venstre for
den afbildede, saaledes at de to Stempelstænger,
linderen et Hjul, der er ikke saa lidt mindre
end Skovlhjulene; Figuren viser tillige, at det
formedelst Krumtap og Plejlstang staar saa-
ledes i Forbindelse med Stempelstangen, at det
faar en Omdrejningsbevægelse samtidig med at
Skovlhjulene drives rundt. Hensigten med dette
Hjul, og hvad dermed stod i Forbindelse, var
en ganske aparte, idet det nemlig efter Jouffroys
egne Ord var bestemt til at gj-øre Tjeneste,
„naar Strømmens Hastighed af en eller anden
Grund blev saa stærk, at Skovlhjulene alene
ikke kunde
som begge findes i Figuren, gribe fat hver i
Fig. 82. Marquis Joiiffroy-d’Abbans Hjuldampbaad.
drive Baaden op mod den.“ Skulde
det nemlig indtræffe, saa havde
lian tænkt sig, at man skulde
varpe sig frem; det i Figuren af-
bildede Anker skulde da kastes,
og idet nu Trossen rullede sig op
om Hjulaxlen, vilde man kunne
overvinde Strømmens Kraft; Hju-
let selv arbejdede da som Sving-
hjul.
Fig. 83.
Hvad endelig den Maade
sin Ende af den Ramme, der omslutter Maskin-
axlen. Begge Cylindre modtog Damp fra en
fælles Kjedel, og Damptilstrømningen reguleredes
igjen paa den Maade, at en bevægelig Metal-
plade — svarende til, hvad vi nu vilde kalde
en Glider — aabnede og lukkede saaledes for
et Metalrør, som forbandt begge Cylindre, at
Dampen afvexlende lededes ind i hver af dem.
Hvert Stempel holdt 21 Tommer i Diameter
og havde at gjøre et Slag paa 5 Fods Længde;
Hjulenes Diameter var 14 Fod, hver af Skov-
lerne G Fod lang, og Baaden selv havde den
forbavsende Længde af over 200 Fod, saa man
ser, Dimensionerne vare ganske anselige.
angaar, hvorpaa Stempelstængernes Bevæ-
gelse overførtes paa Skovlhjulene, saa be-
nyttede lian dertil et overmaade sindrigt Ap-
parat. Som Figur 82 nemlig viser ere begge
Stempelstængerne forbundne med et Par ved
Siden af hinanden liggende Rammer, af hvilke
den ene er gjengivet i forstørret Maalestok i
Figur 83. Hver af disse Rammer er igjen
baade foroven og forneden forsynet med en
Række Spærhager, og det vil ved Betragtning
af Figur 83 let incises, at i hvad Retning Ram-
men saa end rykkes, enten frem eller tilbage,
saa vil en af de to Rækker Spærhager komme
til at gribe ind i Udskjæringerne paa Hjulaxlen