Dampmaskinens Historie

128 Dampskibene. og drive den rundt, medens den anden Række vil løbe forbi uden at tage imod. Ser man nu rigtig alle disse Indretninger efter, saa maa man tilstaa, at Jouffroy har lagt en ualmindelig Dygtighed for Dagen i saa vel at benytte de mekaniske Hjælpemidler, der overhovedet stod til Raadighed paa lians Tid, og man faar det Indtryk, at han har været en Mand, der har stillet sig Problemet alvorlig for Øje og ikke sparet Tid og Flid paa at faa det løst. Saamegen større Medfølelse faar man da ogsaa for ham, naar man horer, at han trods alt dette og trods den Kjendsgjerning, at det virkelig viste sig brugbart, dog intet fik ud deraf. Men vi skulle ikke foregribe Be- givenhedernes Gang, vi vende atter tilbage til hans første Forsøg med denne nye Baad for at se, hvorledes de gik. Det var paa Saonefloden disse Forsag an- stilledes, og det med det mest afgjorte Held. Fra Lyon gik Farten frem og tilbage flere Gange, med Strømmen og mod Strømmen, bestandig med heldigt Udfald; Tusinder af Tilskuere saa til og forundrede sig liojlig over, at den ko- lossale Baad kunde bevæge sig, uden at man saa saameget som en eneste Mand paa Dækket, ja uden at man overhovedet saa det Princip, der fik Hjulene til at klapre rundt. Den 15de Juli 1783 foretoges i over ti tusinde Menne- skers Nærværelse en Prøvefart for Lyonner- Akademiets Medlemmer, og Baaden gik stolt imod Strømmen, som den Dag endda var ual- mindelig stærk. En retslig verificeret Attest blev i den Anledning udstedt af Akademiet. Hvad var da Grunden til, at alt dette gik i Glemme? Et Sammentræf af mangfoldige Omstændigheder. Jouffroy var ikke i Besiddelse af store Midler; meget havde han sat til paa sine for- skjellige Forsøg, hvad der var igjen, var aldeles utilstrækkeligt til derfor at bringe Sagen videre frem. Skulde den altsaa faa Fremgang, saa maatte andre lægge Kapitalen til, og lian tviv- lede ikke om, at der efter det Held, han havde havt, vilde findes Folk, som turde vove noget paa ham. Hans Bestræbelse gik da ud paa at stifte et Interessentskab, som skulde oprette en regelmæssig Dampskibstransport paa Saonen, derhos naturligvis give Midler til Forsøg over yderligere Forbedringer, og hvad det først og fremmest gjaldt om, skaffe en ny Baad bygget, siden den, der forelaa, var aldeles ude af Stand til at bruges til nogensomhelst sværere Tjeneste, og det baade hvad den selv og hvad Maskinen angik. Den var nemlig i et og alt et Godt- kjøbsarbejde, tømret sammen af Fyrrebrædder, der naturligvis ikke kunde holde noget ud; dertil kom endnu, at Kjedlen, som vel var for- færdiget i et større Værksted i Lyon, men derfor alt andet end god, saasom man dengang endnu aldeles ikke kjendte noget til Kjeclel- arbejde, — den var gaaet itu og maatte nødven- digvis erstattes af en ny, naar der skulde være Tale om alvorligt Arbejde. Der var altsaa for dem, som kunde have Lyst til at træde i Forbindelse med ham, lige strax ikke saa faa Udgifter at afholde, og det vilde man ikke gaa inel paa, førend lian havde skaffet sig Patent og Privilegium. Sporgsmaalet laa cla for ham deri, om han kunde erholde det. Han henvendte sig i den Anledning til Ca- lonne, der, som man ved, var bleven Minister i 1783, en aandrig og fin Hofmanel, men en Mand uden Grundsætninger, letsindig og upaalidelig. Calonne vilde aldeles ikke hore Tale om den Sag, førend han fik fyldestgørende Bevis for, at her virkelig forelaa noget nyt; at man rig- tignok aldrig nogensinde havde set saadant noget før, det var ham ikke nok, han vilde have en Erklæring fra Akademiet, og det vel at mærke Pariserakademiet; hvad man i Lyon havde attesteret, det tog han intet Hensyn til. Saa fik da Pariserakademiet fat i Sagen og gik om mulig endnu videre end Ministeren, idet det ikke blot paatog sig at undersøge Op- finderkravets Berettigelse, men ogsaa at afgive