Dampmaskinens Historie

Dampskibene. 129 Skjøn over, hvorvidt Methoden var praktisk, som om der ikke alt forelaa afgørende Beviser der- for. Jouffi’oy maatte indsende en Afhandling, og en Kommission blev nedsat for at under- søge Sagen; clen paalagde igjen specielt Périer og Borda at gjennemgaa Detaillerne. At faa den Mand til Dommer, som man engang havde overbevist om af have grebet fejl, Périer, livis Forsag vare totalt mislykkede, det vil man indrømme, maatte være en tem- melig mislig Sag, især for en Mand, som ingen kjendte, en Mand ude fra Landet, der selv ikke var Medlem af noget Akademi.' Det gik da ogsaa, som man maatte frygte, det lærde Sam- fund fandt sig beføjet til at desavouere Pro- vindsakademiets Attest; det afgav kort og godt den Betænkning, at man maatte raade Hs. Excellence til, førend han indrømmede noget Privilegium, at lade Jouffroy komme til Paris og der forevise Akademiet nye Forsøg. Som FMge deraf modtog denne da føl- gende Brev: Versailles den 31te Januar 1784. „Jeg sender Dem herved clen Attest tilbage, som bevidner det Held, De har haft i Lyon med Deres Dampmaskine, ved hvis Hjælp Do jo agter at erstatte Heste- kraften i Flodsejladsens Tjeneste; der med- følger desuden de Bilag, som De har sendt mig sammen med Deres Ansøgning om for ct bestemt Antal Aar at erholde udelukkende Privilegium paa Brugen af den Slags Ma- skiner. Man er kommen til det Resultat, at Forsøgene i Ly on ikke tilstrækkelig op- fyldte de Betingelser, man har anset for ønskelige; men livis De med Deres Maskine foimaai paa Sejnen at faa en Baad med 600,000 Punds Last til at sejle nogle Mil, og hvis denne Prøves heldige Udfald kon- stateres herinde fra Paris paa en saadan Maade, at der ikke er Tvivl om, at Deres Methode frembyder Fordele, saa kan De gjrøe Regning paa at faa 15 Aars Privi- legium tilstaaet.... Deres oprigtig hengivne og meget ydmyge Tjener De Calonne.“ Man kan nok tænke sig det Indtryk, denne Skrivelse maatte gjore paa clen ulykkelige Mar- quis; hvor skulde han kunne magte paa egen Bekostning at gjentage et saa kostbart Forsøg, og hvor skulde lian, hvordan det saa end gik, kuirnø hctabe at finds jSTcicide for Périers -Øjne, den Mand, som han for var traadt skarpt op imod, og hvis Stemme her fik saa meget at sige? Han opgav øjeblikkelig enhver Tanke om Hjælp fra den Kant; han hverken skrev eller spurgte, men indskrænkede sig til, som Svar paa Tiltale, at sende Périer en Model af Dampbaaden. Hvad der er bleven af denne Model, har man aldrig siden faaet at vide. Dampbaaden, som laa veel Lyon, blev endnu liggende i lang Tid og gjorde en Række Farter, men blev naturligvis tilsidst opgivet. Ingen interesserede sig længere for Sagen, og mindst af alle lians Standsfæller, der gjennemgaaende vare for fornemme til at tænke paa den Slags Ting og snarere spottede ham end gav ham Opmuntring. Om han har tænkt sig at kunne gjore noget ud af Dampsejladsen ad anden Vej eller paa andre Steder, det vide vi ikke, men i ethvert Tilfælde fik han nu i mange Aar ikke niere dermed at gjwe; Begivenhederne strøm- mede jo ind over Frankrig, Revolutionen brød ud og slugte hans som alle andres Interesser. Ivrig Royalist, som han var, fulgte han i 1790 den store Skare af Emigranter, og opholdt sig lige til Freden i Luneville 1801 udenfor sit Fædreland; han vendte da tilbage, fik efter Re- staurationen endnu engang med Dampsejladsen at gjore, men kom heller ikke da, som vi skulle faa at se, ud over de Vanskeligheder, der stillede sig i Vejen for ham. Hvorom alting er, han liar været en ual- mindelig Mand, og det er sørgeligt, at hans 17