Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
Dampskibene.
Gjerning gik saa upaaagtet hen; Nutiden har
søgt at gjore noget af Samtidens Brøde god
igjen, idet Municipalitetet i Paris i 1864 lod
en Gade opkalde efter ham; hans Eftermæle
har derved faaet en Anerkjendelse, som det
fortjente, og man har indrømmet, at der el-
sket ham Uret. Havde man hjulpet ham frem,
da det endnu var Tid, da havde Frankrig sand-
synligvis kunnet tage den Ære, Amerikanerne
nu knytte til Fultons Navn, thi man kan vel
nok paastaa, at han, at dømme efter hvad han
leverede, kunde have været Mand for at an-
vende det, som saa kort Tid efter kom frem,
og som blev det, der dog til syvende og sidst
løste Problemet, Watts dobbeltvirkende Maskine,
der uden Mellemled af Kjæder eller Remme
eller alle den Slags Ting, som maatte komme
med, naar Maskinen kun var enkeltvirkende, af
sig selv leverede en regelmæssig og fuldkommen
jevn Omdrejningsbevægelse.
Det blev da altsaa Watt, som kom til at
give Midlerne til Losningen af det store Pro-
blem; Anvendelsen kom dog hverken fra ham eller
nogen anden Englænder; det er, som om Engelsk-
mændene havde udrettet nok i dette Spørgsmaal
og nu maatte overlade andre Resten. Og dog
fik Watt alligevel med Sagen at gjøre, thi fra
hans Værksted udgik den Maskine, som Fulton
lagde ind i sin Baad.
Men inden vi komme saa vidt, at vi kunne
vende os til Fulton og se ham praktisk gjeimem-
føre Damp sejladsen, have vi endnu nogle Forsøg
at omtale.
ANDET KAPITEL.
FORSAG OVER DÅMPSE JLADSI SKOTLAND: PATRICK MILLER.
JAMES TAYLOR. - WILLIAM SYMINGTON. - FULTONS FOR-
LØBERE I AMERIKA: JOHN FITCH OG JAMES RUMSEY.
I Dalwinston i Skotland levede paa den
Tid, Talen lier ’er om, en Rigmand veel Navn
Patrick Miller, en Mand, som gav sig meget
af med Navigation, og ikke var bange for at
anvende betydelige Summer paa nye af ham
selv opfundne Skibskonstruktioner. Han havde
f. Ex. fundet paa en Dobbeltbaad, det vil sige et
Slags Flaade, bestaaende af to indbyrdes for-
bundne Baade, som efter lians Mening skulde
kunne yde værdifuld Tjeneste baade paa aaben
Hav og ved Flodsejlads, — kort sagt, han var
en Sportsmand, der havde valgt sig alt, hvad
som henhører til Sejlads, til sin Sport.
Nu traf det sig saaledes, at denne Miller
havde en Nabo, en Mr. Wedell, som ogsaa var
meget opsat paa maritime Spørgsmaal, og som
ejede en hurtigsejlende Baad, med hvilken han
flakkede omkring, — og disse to Naboer søgte,
som naturligt er, at overgaa hinanden i Retning
af denne deres fælles Passion. Miller, som
nylig havde sat en Dobbeltbaad. i Vandet, mente
med denne at kunne sejle Wedell agterud, et
Væddemaal kom derfor istand, og en Prøvefart
berammedes til en bestemt Dag. Dagen kom,
og Resultatet blev, at Millers Baacl Lob af med
Sejren; det var som sagt en Dobbeltbaad, og
den blev drevet frem af Skovlhjul, som igjen
sattes i Bevægelse af fire Mand.
Som Deltager i denne Prøvetur havde Miller
sin Huslærer med sig, en ung indsigtsfuld og
begavet Mand ved Navn James Taylor, som
under Sejladsen var kommen til det Resultat,
at denMaade at dreje Hjulene rundt, som man
her havde anvendt, nødvendigvis maatte afløses
af en anden, livis man vikle tænke paa at drage
nogen alvorlig Fordel af Skovlhjul som Be-
vægemicldel; Muskelkraft var da altfor ringe,
man maatte finde paa en anden Bevægekraft.
Denne Tanke meddelte han Miller, som
paa den ene Side hellere end gjerne vilde have
sin Baad endnu mere hurtigsejlende, mon paa
den anden Side naturligvis kun nødig gav slip
paa sine egne Konstruktioner; en Debat ud-
spandt sig da imellem dem, hvori hver talte for
sit, men hvoraf dog Resultatet blev, at kunde
man finde paa noget bedre, saa skulde man tage
det, og kunde man navnlig, hvad Taylor m^nte,
finde paa at anvende Dampkraft uden at resi-