Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
130 Dampskibene. Gjerning gik saa upaaagtet hen; Nutiden har søgt at gjore noget af Samtidens Brøde god igjen, idet Municipalitetet i Paris i 1864 lod en Gade opkalde efter ham; hans Eftermæle har derved faaet en Anerkjendelse, som det fortjente, og man har indrømmet, at der el- sket ham Uret. Havde man hjulpet ham frem, da det endnu var Tid, da havde Frankrig sand- synligvis kunnet tage den Ære, Amerikanerne nu knytte til Fultons Navn, thi man kan vel nok paastaa, at han, at dømme efter hvad han leverede, kunde have været Mand for at an- vende det, som saa kort Tid efter kom frem, og som blev det, der dog til syvende og sidst løste Problemet, Watts dobbeltvirkende Maskine, der uden Mellemled af Kjæder eller Remme eller alle den Slags Ting, som maatte komme med, naar Maskinen kun var enkeltvirkende, af sig selv leverede en regelmæssig og fuldkommen jevn Omdrejningsbevægelse. Det blev da altsaa Watt, som kom til at give Midlerne til Losningen af det store Pro- blem; Anvendelsen kom dog hverken fra ham eller nogen anden Englænder; det er, som om Engelsk- mændene havde udrettet nok i dette Spørgsmaal og nu maatte overlade andre Resten. Og dog fik Watt alligevel med Sagen at gjøre, thi fra hans Værksted udgik den Maskine, som Fulton lagde ind i sin Baad. Men inden vi komme saa vidt, at vi kunne vende os til Fulton og se ham praktisk gjeimem- føre Damp sejladsen, have vi endnu nogle Forsøg at omtale. ANDET KAPITEL. FORSAG OVER DÅMPSE JLADSI SKOTLAND: PATRICK MILLER. JAMES TAYLOR. - WILLIAM SYMINGTON. - FULTONS FOR- LØBERE I AMERIKA: JOHN FITCH OG JAMES RUMSEY. I Dalwinston i Skotland levede paa den Tid, Talen lier ’er om, en Rigmand veel Navn Patrick Miller, en Mand, som gav sig meget af med Navigation, og ikke var bange for at anvende betydelige Summer paa nye af ham selv opfundne Skibskonstruktioner. Han havde f. Ex. fundet paa en Dobbeltbaad, det vil sige et Slags Flaade, bestaaende af to indbyrdes for- bundne Baade, som efter lians Mening skulde kunne yde værdifuld Tjeneste baade paa aaben Hav og ved Flodsejlads, — kort sagt, han var en Sportsmand, der havde valgt sig alt, hvad som henhører til Sejlads, til sin Sport. Nu traf det sig saaledes, at denne Miller havde en Nabo, en Mr. Wedell, som ogsaa var meget opsat paa maritime Spørgsmaal, og som ejede en hurtigsejlende Baad, med hvilken han flakkede omkring, — og disse to Naboer søgte, som naturligt er, at overgaa hinanden i Retning af denne deres fælles Passion. Miller, som nylig havde sat en Dobbeltbaad. i Vandet, mente med denne at kunne sejle Wedell agterud, et Væddemaal kom derfor istand, og en Prøvefart berammedes til en bestemt Dag. Dagen kom, og Resultatet blev, at Millers Baacl Lob af med Sejren; det var som sagt en Dobbeltbaad, og den blev drevet frem af Skovlhjul, som igjen sattes i Bevægelse af fire Mand. Som Deltager i denne Prøvetur havde Miller sin Huslærer med sig, en ung indsigtsfuld og begavet Mand ved Navn James Taylor, som under Sejladsen var kommen til det Resultat, at denMaade at dreje Hjulene rundt, som man her havde anvendt, nødvendigvis maatte afløses af en anden, livis man vikle tænke paa at drage nogen alvorlig Fordel af Skovlhjul som Be- vægemicldel; Muskelkraft var da altfor ringe, man maatte finde paa en anden Bevægekraft. Denne Tanke meddelte han Miller, som paa den ene Side hellere end gjerne vilde have sin Baad endnu mere hurtigsejlende, mon paa den anden Side naturligvis kun nødig gav slip paa sine egne Konstruktioner; en Debat ud- spandt sig da imellem dem, hvori hver talte for sit, men hvoraf dog Resultatet blev, at kunde man finde paa noget bedre, saa skulde man tage det, og kunde man navnlig, hvad Taylor m^nte, finde paa at anvende Dampkraft uden at resi-