Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
Dampskibene.
sig over den nye Sejlads og var i alle Maader
tilfreds mod Resultatet, saa tilfreds, at Miller
strax bestemte sig til at gjentage Forsøgene
naar den ene Stempelstang gaar op, og clen
anden samtidig gaar ned, føres rundt til den
ene Side, medens don derimod Løber tilbage
Fig. 85. Symingtons Maskineri i Millers Dampbaad.
paa Kanalen mellem Forth og Clyde med en
ny Maskine af større Dimensioner; denne skulde
forfærdiges hos Bolton og Watt i det Værksted,
cle ejede ved Canon. At en ny og større Baad
maatte bygges, følger af sig selv.
Alt dette blev da nu sat i Arbejde, og man
beredte sig til de nye Farter; Baaden blev lagt
ud i Kanalen, og som Vidner til Sejladsen
bleve medtagne et Par Ingeniører, Bolton og
Watt havde .ønsket skulde overvære Prøverne.
Figur 85 viser nu det vigtigste af det af
Symington foreslaaede Maskineri. Man ser to
Cylindre, der ere anbragte paa Dækket (Figur
84); deres Diameter var 18 Tommer. Stempel-
stængerne føre hver et Tværstykke med sig op
og neel i en Ramme, og disse Tværstykker
trække igjen i en Kjæde, som er lagt om en
meget stor Tridse, saaledes at denne Tridse,
igjen, naar Stempelstængerne bevæge sig i mod-
sat Retning. Den samme Tridse bærer imid-
lertid foruden den Rille, hvori clen nævnte
Kjæde er lagt, endnu en anden Rille, og i den
er lagt en anden Kjæde, som løber lien om
adskillige andre Tridser, blandt hvilke ere to,
der sidde lose paa Hjulaxlen, og derfor kunne
lobe rundt, uden at Hjulene gaa med, med-
mindre en Spærhage, der er fæstet til Hjul-
axlen, griber ind i Tænderne af et med hver
af Tridserne fast forbundet Tandhjul; i saa
Tilfælde nødes Hjulene til at gaa rundt med.
Antaget da nu, at clen store Tridse sættes saa-
ledes i Bevægelse, at den bringer et Punkt af
den Del af sidstnævnte Kjæde, som ligger
ovenom den, til at bevæge sig fra højre til
venstre, saa ville ingen af Hjulene bevæge sig,
fordi Tænderne nu kunne løfte Spærhagerne op;