Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
132 Dampskibene. sig over den nye Sejlads og var i alle Maader tilfreds mod Resultatet, saa tilfreds, at Miller strax bestemte sig til at gjentage Forsøgene naar den ene Stempelstang gaar op, og clen anden samtidig gaar ned, føres rundt til den ene Side, medens don derimod Løber tilbage Fig. 85. Symingtons Maskineri i Millers Dampbaad. paa Kanalen mellem Forth og Clyde med en ny Maskine af større Dimensioner; denne skulde forfærdiges hos Bolton og Watt i det Værksted, cle ejede ved Canon. At en ny og større Baad maatte bygges, følger af sig selv. Alt dette blev da nu sat i Arbejde, og man beredte sig til de nye Farter; Baaden blev lagt ud i Kanalen, og som Vidner til Sejladsen bleve medtagne et Par Ingeniører, Bolton og Watt havde .ønsket skulde overvære Prøverne. Figur 85 viser nu det vigtigste af det af Symington foreslaaede Maskineri. Man ser to Cylindre, der ere anbragte paa Dækket (Figur 84); deres Diameter var 18 Tommer. Stempel- stængerne føre hver et Tværstykke med sig op og neel i en Ramme, og disse Tværstykker trække igjen i en Kjæde, som er lagt om en meget stor Tridse, saaledes at denne Tridse, igjen, naar Stempelstængerne bevæge sig i mod- sat Retning. Den samme Tridse bærer imid- lertid foruden den Rille, hvori clen nævnte Kjæde er lagt, endnu en anden Rille, og i den er lagt en anden Kjæde, som løber lien om adskillige andre Tridser, blandt hvilke ere to, der sidde lose paa Hjulaxlen, og derfor kunne lobe rundt, uden at Hjulene gaa med, med- mindre en Spærhage, der er fæstet til Hjul- axlen, griber ind i Tænderne af et med hver af Tridserne fast forbundet Tandhjul; i saa Tilfælde nødes Hjulene til at gaa rundt med. Antaget da nu, at clen store Tridse sættes saa- ledes i Bevægelse, at den bringer et Punkt af den Del af sidstnævnte Kjæde, som ligger ovenom den, til at bevæge sig fra højre til venstre, saa ville ingen af Hjulene bevæge sig, fordi Tænderne nu kunne løfte Spærhagerne op;