Dampmaskinens Historie

Dampskibene. 133 men gaar Bevægelsen til den anden Side, saa gribe Spærhagerne ind, og begge Hjulene tvinges til at dreje sig. Hvad Hjulene selv angaar, da ligge de, som Fig. 84 viser, et foran, et bagved Cylindrene. Som man ser, er dette et særdeles ind- viklet Apparat, som staar langt under Marquis Joufiroys i forrige Kapitel omtalte; det bort- ødsler en uhyre stor Del af Kraften paa at overvinde de mangfoldige Gnidningsmodstande, og det forudsætter en overordenlig Styrke hos alle Axler og Kjæder. Det viste sig da ogsaa nu, da det var udført i stor Stil, aldeles upraktisk. Forsogene bleve foretagne i December 1789 og vare allerede strax den første Dag ledsagede af Uheld, idet Skovlerne gik itu. Man gjorde dem istand igjen og forøgede deres Styrke; saa holdt de, men saa brast Kjæderne under de stødvise Træk, de skulde udholde. For at sige det kort, Forsøgene mislykkedes komplet. Dette gjorde Miller kjecl af hele Sagen, han gav Ordre til at tage Maskineriet ud af Baaden og bringe det tilbage til Carron for om mulig at sælge det der. Han, som havde været saa beredvillig til at lægge Midler til, og haabet saa meget af Projektet, blev nu ærgerlig og mente nu bag- efter, at man kunde have sagt sig selv, at det vilde mislykkes. I et Brev til Taylor, dateret 7de December 1789, o: et Par Dage efter For- søgene, yttrede han blandt andet, . De kan da nok begribe, at jeg forud ventede, hvad der i Onsdags og Torsdags passerede ved Carron. Jeg er nu fuldkommen overbevist om, at Sy- mingtons Maskineri var det af alle mindst skikkede til at drive en Baad fremad, og at lian aldeles ikke har haft Begreb om hverken at beregne Gnidningsmodstandene eller Maski- nens Kraft. Jeg tvivler ikke om, at man kunde forøge Baadens Hastighed, hvis man konstru- erede Hjulene solidere og gav Drevene en dob- belt saa stor Diameter; men, hvordan man saa end bærer sig ad med Symingtons Apparat, saa gaar den største Del af Kraften tabt til Gnidningsmodstandene. Og jeg husker meget godt, at da Maskineriet blev prøvet paa den lille Baad ved Dalwinston, saa. havde jeg Mis- tvivl om dette Maskineries Brugbarhed; men dengang holdt jeg min Mening — som forresten var den almindelige — for mig selv og lod Dem raade, fordi jeg da ikke havde sat mig tilstrækkelig’ ind i Sagen; .... man maatte jo være komplet gal, naar man ikke kunde begribe, at Kjæderne ikke kunde holde cle øvrige Maskin- cleles Kraft ud.“ lod udtage 1796, Miller opgav altsaa hele Projektet med Dampkraftens Anvendelse tilsos og kom ikke senere tilbage dertil; forresten vedblev lian at forsøge sig. med Sejlads og nye Skibskonstruk- tioner. Hans gamle Ideer om Anvendelsen af Muskelkraft til at drive Skibe fremad, bleve bestandig ved at spille en stor Rolle i lians Projekter, hvad man kan se af det Patent, lian ,paa en Baad af ny Konstruk- tion, som ikke kan kuldsejle, og som i stille Vejr drives frem ved Hjælp af en endnu aldrig anvendt Mekanik.“ Den skulde gaa ved Hjul, der sattes i Bevægelse af et Spil, „som blev trukken af Mennesker eller et eller andet me- kanisk Middel. “ Hvad Taylor og Symington angaar, da skulle vi siden faa at se, hvorledes den sidste endnu engang kom til at befatte sig med Damp- sejlads; da Spørgsmaalet derved kom frem igjen, og man begyndte at se sig om efter, hvem der havde været den første i Storbrittanien til at rejse det, fik lian en Belønning. Taylor naaede al- drig at faa noget ud af det; lians Enke fik efter hans Død en Livrente paa 50 £, og hver af lians Dottre fik, da de giftede sig, andre 50 £ som Udstyrslegat. At Miller naturligvis aldrig hverken fik eller søgte offenlig Belønning følger af sig selv. Vi vende os nu til den nye Verden, for der at se de sidste Forsøg, inden Fulton tog fat.