Dampmaskinens Historie

134 Dampskibene. Som vel intet Land i Verden kunde liave mere Brug for Dampmaskinen end England, saaledes kan man nok sige, at intet Land kunde trænge mere til Dampsejlads end Amerika, og det da navnlig paa den Tid, da Frihedskrigen havde brudt det Baand, der saalænge havde bundet det til England, da de amerikanske Fristater nu skulde gaa deres egen Vej, skulde arbejde sig op for at hævde Selvstændigheden, — da altsaa ethvert Middel til Fremskridt ikke blot maatte være ønskeligt, men, navnlig naar det gjaldt Lettelse i Kommunikation og Trafik, være ligefremme Betingelser for en hurtig og kraftig Udvikling. Sagen var jo clen, at de amerikanske Stater til deres uhyre Territorium kun havde en yderst ringe Folkemængde, der splittet og spredt vidt omkring, trængte til Samfærdselsmidler i en utrolig Grad. Et større System af ordenlige Veje fandtes ikke; de mange Floder, der gjennemskjære Landet paa kryds og tværs tillod vel Sejlads, men for de vigtig- stes Vedkommende dog kun i én Retning, med Strømmen; at komme op mod Strømmen, det lod sig ikke gj-øre, hverken ved Sejl eller Aarer, og at tænke paa at trække Baade op ved Heste- kraft, det kunde der slet ikke være Tale om, dertil lagde Terrænforholdene og de frodige Skove altfor store Hindringer ivejen. Det er derfor ganske karakteristisk, at det netop blev Amerika, som saa den første virkelig praktisk anvendelige Dampbaad komme frem, — men det er paa den andon Side ogsaa af be- tydelig Interesse, at de Amerikanere, Fitch og Rumsey, og Fulton selv med, som gave sig af med Sagen, alle kom til Europa, til Stedet, hvorfra Ideerne vare udgaaede, de to første efter at have forsøgt sig hjemme uden Held, den sidste for ligefrem at lære alt i Europa, tage en europæisk Maskine med sig over, lade den sætte ind derovre og saa se Dampsejladsen skabt under sine Hænder. Watt havde, som vi ved, i 1781 overvundet alle Vanskeligheder og stillet clen dobbeltvirkende Maskine paa Benene; i 1784 havde den faaet de sidste Forbedringer, der gjorde dens Bevæ- gelse fuldkommen jevn, den forelaa altsaa som fuldfærdigt Apparat, længe for Symington tog fat paa Dampsejladsen, den var endogsaa alle- rede i samme Aar kommen over Atlanterhavet, kort sagt, Midlet til Problemets Losning laa for, det gjaldt nu at benytte det. Dette blev meget snart forsøgt af de to Amerikanere Fitch og Rumsey; thi endnu i 1784 forelagde de Washington deres Planer, Rumsey først, siden Fitch, men denne sidste blev saa til Gjengjæld den, der først fik sine Forsøg anstillede. Vi skulle først henvende Op- mærksomheden paa ham. John Fitch, en Uhrmager fra Philadelphia, gik ud fra den Forudsætning, at Aarer ere de bedste Midler til at drive en Baad frem; det kom altsaa kun an paa at faa en Dampmaskine til at meddele et Sæt Aarer en lignende Be- vægelse, som den, de faa i en almindelig Eo- baad, med andre Ord ikke at forandre Principet for Bevægelsen, men derimod den Kraft, der frembringer Bevægelsen. Dette lykkedes ham ogsaa saa vidt, at lian turde foranstalte en Prøvefart paa Delaware og dertil indbyde Wa- shington, Franklin og adskillige Kongresmed- lemmer som Deltagere. Baaden løb op og ned acl Floden, med og imod Strømmen, og det med en Hastighed, som, Strømmens Indflydelse fraregnet, viste sig at være fem og en halv engelske Mil i Timen, et ganske anstændigt Resultat at begynde med. Efter en saa heldig Debut kunde det na- turligvis ikke falde Fitch vanskeligt at skaffe Midler til at bringe Sagen videre frem, især da baacle Washington og Franklin ikke blot gave ham Attester om deres Tilfredshed meel Udfaldet, men selv satte sig i Spidsen for et Kompagni til Opfindelsens videre Udvikling. Betydelige Summer gik da ogsaa ind, og da Fitch desuden fik Eneprivilegium paa i fjorten Aar at drive Dampsejlads i Staterne Virginia,