Dampmaskinens Historie

Dampskibene. 135 Marryland, Pensylvanien, New-York og New- Jersey, saa vare jo Udsigterne de aller bedste. Forsøgene paa Delaware vare foretagne med en lille Baad; nu var Meningen at bygge en betydelig større, som skulde gaa i Trans- portfart mellem Philadelphia og Trenton; den maatte da naturligvis forsynes med en større Maskine. Men derved fremkom ikke faa Van- skeligheder, man var jo nemlig aldeles ikke fortrolig med den Slags Arbejder. At støbe en saa stor Cylinder, som der forlangtes, var man bange for, der gik lang Tid, inden man kunde overvinde sig til det og endnu længere, inden man blev færdig; og da den saa endelig var færdig, saa var baacle den og den øvrige Maskine af meget ringe Beskaffenhed. I Stedet for som ved første Prøve at lobe fem en halv Mil i Timen, lob man denne Gang kun tre, man var altsaa gaaet tilbage i Stedet for at gaa frem. Dette satte megen Skræk i Livet paa dem, der havde lagt Penge til; man begyndte at frygte for, at man for hurtig havde indladt sig paa den Spekulation. Men Doktor Thornton, Fitchs Ven, og en meget indsigtsfuld og virk- som Mand, fik Modet rejst igjen, forsikrede, at man skulde faa en Hastighed af endog otte Mil, ja forpligtede sig til i modsat Fald selv at be- tale alle Omkostninger ved et nyt Forsøg. Det hjalp; man gik ind paa at foranstalte en ny Prøve, og lod i den Anledning Maskinen tage ud og udbedre saa vidt mulig. Ved en midler- tidig Prøve viste den sig derefter at kunne præstere, hvad der var forlangt. En offenlig Prøvefart skulde da nu foran- staltes med al Højtidelighed, nu skulde jo Damp- sejladsen skabes, nu skulde det slaaes fast, at Vanskelighederne vare overvundne, og Problemet lost. Byens Raacl drog i Procession ombord, en i den Anledning syet Silkefane overraktes Opfinderen, at han kunde plante den i Stavnen; Signalet til Afgang gaves, og virkelig, alt gik som det skulde, Baaden sejlede uden Stands- ning op ad Floden og løb, som det var lovet, med en Hastighed af otte Mil i Timen. Figur 86 viser, hvorledes Baaden saa ud; det drivende Maskineri er synligt over Dækket. Det er, som man ser, sex Par Aarer, der tre og tre følges ad, saa at, naar de tre forreste ere i Vandet, saa loftes de tre bageste op for at indtage den rette Stilling til strax efter at tage fat, og omvendt. Hver Aare løber op gjennem en Ring paa den øversts horizontale Bjælke; clen er ellers fæstet til en vandret Stang, der kan bevæges frem og tilbage, idet den flyttes af en Valse, som selv sættes i om- drejende Bevægelse af Maskinen. Gaar Valsen rundt, vil clen Stang, der bærer de bagesto Aarer, aabenbart rykkes tilhøjre, og Aarebladene følere med, medens Skaftet glider i Ringen; og’ efterhaanden som Valsen kommer mere rundt, sænker den Bladene i Vandet og’ fører dem op igjen. Forsogene lykkedes altsaa, og dog kom der, som bekjendt, aldrig noget ud af dem. Dette skyldtes mange Omstændigheder. Bered- villigheden til at give Penge til hos do Folk, som havde indladt sig paa Spekulationen, var ganske vist efter Thorntons Opmuntringer bleven større end efter det første Uheld, men dog var Begejstringen, eller rettere den hele Stads ved Sejladsen, kunstig, for saa vidt som clen var sat i Scene af nogle faa; den var ikke i Over- ensstemmelse med den almindelige Mening, om end naturligvis Befolkningen var paa Benene og overværede Farten. Man havde en vis Frygt for Charlatanen, som yderligere næredes, da Rumsey samtidig søgte at trænge frem og til- kæmpe sig Ligeret med Fitch i Henseende til Privilegium. Det fik derved mere Udseende af en Forretning, som et Par Projektmagere sloges om at høste Fordelen af, end som et betyd- ningsfuldt og gavnligt Foretagende, og endslgendt Rumsey vel ikke opnaaede at komme til at dele Privilegiet meel Fitch, saa var dog Stemningen som sagt lunken. Dertil kom, at Fitch ingen-