Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Dampskibene. 147 af et stort Antal Tilskuere. Dagen før havde Fulton skrevet til Akademiet og indbudt dets Medlemmer til at tage Del i Forsøgene, og Akademiet havde som Følge deraf blandt andre sendt Bougainville, Bossut, Carnot og Périer derud. Nu sattes Baaden da i Gang, og den formaaede at lobe mod Strømmen med en Ha- stighed af noget over f Mil i Timen. Følgende Skildring af et Øjenvidne angiver det nærmere om dette interessante Forsøg. „Den 21de Thermidor har man prøvet en ny Opfindelse, hvis fuldstændige og glimrende Held vil medføre de gavnligste Folger for Frankrigs Handel og indenrigske Skibsfart. I de sidste to, tre Maaneder har man i Nærheden af den Plads, hvor Damppumpen*) staar, kunnet se en Baad med et forunderligt Udseende; den var nemlig forsynet med to store Hjul, der ligesom et Par Vognlijul sad fast paa en Axel, og bagved disse Hjul stod der en Slags stor Kakkelovn med Bør, som man maatte an- tage for en Dampmaskine, der skulde sætte baade Hjulene og Baaden i Gang. Nogle ond- skabsfulde Mennesker have for et Par Uger siden ladet den gaa tilbunds, men Ejeren har igjen repareret Skaden og har nu hostet den mest smigrende Belønning for sin Møje og sit Talent. Blot med tre Mands Hjælp satte han, Klokken 6 om Eftermiddagen, sin Baad i Be- vægelse med to andre paa Slæb, og i halvanden Time nød den nysgjerrige Hob det usædvanlige Skue at se en Baad blive drevet frem af Hjul ligesom en Vogn; Hjulene vare forsynede med Vinger eller Aarer, og bleve satte i Bevægelse af en Dampmaskine. Ved at følge liam langs Kajen fik jeg det Indtryk, at han, da han gik mod Strømmen, løb med samme Hastighed som en Fodgænger, der har Hastværk; da han derimod gik tilbage igjen, lob han betydelig hurtigere. Han Lob ialt fire Gange frem og tilbage mellem Bons- *) Den ofte omtalte Chaillotpumpe. Hommes og Chaillotpumpen og gik med stor Lethed baade tilhøjre og tilvenstre; en Gang kastede han Anker, men satte sig saa igjen i Fart og passerede forbi Svømmeskolen. En af Baadene optog ved Kajen flere af Institutets Videnskabsmand og Kommissærer, blandt andre Borgerne Bossut, Carnot, Prony, Volney o. s. v. Uden Tvivl ville de afgive en Beretning, der yder denne Opfindelse al den Anerkjendelse, den fortjener; thi naar denne Mekanisme bringes i Gang paa vore Floder, Sejnen, Loiren, Rhonen, vil den sikkert have de gunstigste Folger for vor indenrigske Skibsfart. De Transporter, der nu bruge fire Maaneder om at gaa fra Nantes til Paris, ville med den kunne gjøre det samme i 10 å 14 Dage. Op- havsmanden til denne herlige Opfindelse er en Amerikaner ved Navn Fulton, en dygtig Me- kaniker. “ Som man ser, vakte Forsøgene altsaa en vis Opsigt; men det var dog rigtignok kun Folk af Faget, der toge Hensyn til dem, det store Publikum, der passerede Konkordiabroen og saa Baaden ligge der, betragtede den med Ligegyldighed, dets Interesser vare andetsteds henne. Og hvor kunde det vel være andet paa en Tid, da den franske Armees glimrende Be- drifter daglig bekjendtgj ordes i Byen og saa at sige berusede Befolkningen, da Efterretningerne om Sejre og Fremgang daglig strømmede ind og satte Folket i Bevægelse. Kan man da for- undre sig over, at saaclanne Forsøg, hvis vigtige Resultater kun saare faa havde øje for, maatte træde i Skyge ligeoverfor alt det store, man herte og var personlig interesseret i? At det var noget, der kunde have den største Betyd- ning for Landet, og det ikke mindst ligeoverfor de Spørgsmaal, der netop beskæftigede alle, det saa ingen, ikke engang Bonaparte, for hvem Dampskibene vilde kunne have faaet saameget at sige. Fulton henvendte sig til ham og udbad sig, at Akademiet maatte afgive en offenlig Erklæring