Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampskibene.
147
af et stort Antal Tilskuere. Dagen før havde
Fulton skrevet til Akademiet og indbudt dets
Medlemmer til at tage Del i Forsøgene, og
Akademiet havde som Følge deraf blandt andre
sendt Bougainville, Bossut, Carnot og Périer
derud. Nu sattes Baaden da i Gang, og den
formaaede at lobe mod Strømmen med en Ha-
stighed af noget over f Mil i Timen.
Følgende Skildring af et Øjenvidne angiver
det nærmere om dette interessante Forsøg.
„Den 21de Thermidor har man prøvet en
ny Opfindelse, hvis fuldstændige og glimrende
Held vil medføre de gavnligste Folger for
Frankrigs Handel og indenrigske Skibsfart. I
de sidste to, tre Maaneder har man i Nærheden
af den Plads, hvor Damppumpen*) staar, kunnet
se en Baad med et forunderligt Udseende; den
var nemlig forsynet med to store Hjul, der
ligesom et Par Vognlijul sad fast paa en
Axel, og bagved disse Hjul stod der en Slags
stor Kakkelovn med Bør, som man maatte an-
tage for en Dampmaskine, der skulde sætte
baade Hjulene og Baaden i Gang. Nogle ond-
skabsfulde Mennesker have for et Par Uger
siden ladet den gaa tilbunds, men Ejeren har
igjen repareret Skaden og har nu hostet den
mest smigrende Belønning for sin Møje og sit
Talent.
Blot med tre Mands Hjælp satte han,
Klokken 6 om Eftermiddagen, sin Baad i Be-
vægelse med to andre paa Slæb, og i halvanden
Time nød den nysgjerrige Hob det usædvanlige
Skue at se en Baad blive drevet frem af Hjul
ligesom en Vogn; Hjulene vare forsynede med
Vinger eller Aarer, og bleve satte i Bevægelse
af en Dampmaskine.
Ved at følge liam langs Kajen fik jeg det
Indtryk, at han, da han gik mod Strømmen,
løb med samme Hastighed som en Fodgænger,
der har Hastværk; da han derimod gik tilbage
igjen, lob han betydelig hurtigere. Han Lob
ialt fire Gange frem og tilbage mellem Bons-
*) Den ofte omtalte Chaillotpumpe.
Hommes og Chaillotpumpen og gik med stor
Lethed baade tilhøjre og tilvenstre; en Gang
kastede han Anker, men satte sig saa igjen i
Fart og passerede forbi Svømmeskolen.
En af Baadene optog ved Kajen flere af
Institutets Videnskabsmand og Kommissærer,
blandt andre Borgerne Bossut, Carnot, Prony,
Volney o. s. v. Uden Tvivl ville de afgive en
Beretning, der yder denne Opfindelse al den
Anerkjendelse, den fortjener; thi naar denne
Mekanisme bringes i Gang paa vore Floder,
Sejnen, Loiren, Rhonen, vil den sikkert have de
gunstigste Folger for vor indenrigske Skibsfart.
De Transporter, der nu bruge fire Maaneder
om at gaa fra Nantes til Paris, ville med den
kunne gjøre det samme i 10 å 14 Dage. Op-
havsmanden til denne herlige Opfindelse er en
Amerikaner ved Navn Fulton, en dygtig Me-
kaniker. “
Som man ser, vakte Forsøgene altsaa en
vis Opsigt; men det var dog rigtignok kun
Folk af Faget, der toge Hensyn til dem, det
store Publikum, der passerede Konkordiabroen
og saa Baaden ligge der, betragtede den med
Ligegyldighed, dets Interesser vare andetsteds
henne. Og hvor kunde det vel være andet paa
en Tid, da den franske Armees glimrende Be-
drifter daglig bekjendtgj ordes i Byen og saa at
sige berusede Befolkningen, da Efterretningerne
om Sejre og Fremgang daglig strømmede ind
og satte Folket i Bevægelse. Kan man da for-
undre sig over, at saaclanne Forsøg, hvis vigtige
Resultater kun saare faa havde øje for, maatte
træde i Skyge ligeoverfor alt det store, man
herte og var personlig interesseret i? At det
var noget, der kunde have den største Betyd-
ning for Landet, og det ikke mindst ligeoverfor
de Spørgsmaal, der netop beskæftigede alle,
det saa ingen, ikke engang Bonaparte, for hvem
Dampskibene vilde kunne have faaet saameget
at sige.
Fulton henvendte sig til ham og udbad sig,
at Akademiet maatte afgive en offenlig Erklæring