Dampmaskinens Historie

w s*™*' . ih^yjgK^ JrjK*B 148 Dampskibene. om Sagen, og han tilbød at overlade Eegjeringen sine Planer, hvis Akademiet kom til det Re- sultat, at de duede noget. Men Bonaparte var bleven kjed af at have med ham at gjore; han huskede altfor vel, hvor lidt der var kom- men ud af Forsøgene i Brest, og hvormeget de havde kostet, til at han nu skulde gaa ind paa nye Projekter med den samme Mand. Det hjalp ikke, at Louis Costaz, Tribunatets daværende Præsident, paatog sig at virke for Sagen; han var selv overbevist om Betydningen af Damp- sejladsen og havde selv været tilstede ved For- sogene, men al hans Iver for at indvirke paa Førstekonsulen til Gunst for Foretagendet nyt- tede ikke. Bonaparte var overrendt af Projekt- magere, der kun havde til Hensigt at arbejde sig selv frem; han ansaa ikke Fulton for bedre end alle de andre, og han erklærede kort og godt, at han intet vilde vide af ham at sige. Man vil nu maaske forundre sig over, at Bonaparte var saa rask til at forkaste Fultons I ilbud, især i det-Øjeblik, da han just var ifærd med at træffe Forberedelser til en Landgang i England, men det er dog et Spørgsmaal, om man i saa Tilfælde ikke selv dommer for ha- stigt og lader sig lede til at drage Slutninger fra det, man har set er lykkedes, til at det ogsaa da kunde lykkes. Man maa dog vel er- indre, at der i Fultons Forsøg var endnu meget at rette, inden de kunde føres ud i det prak- tiske Liv; man maa huske, at hverken Fulton eller nogen anden havde tænkt sig Dampskibene eller rettere Dampbaadene, thi andet var de endnu ikke, anvendelige til Transporter paa rum So, og saa maa man fremfor alt ikke glemme, at selv om Bonaparte aldrig saa gjerne havde villet tage sig af Sagen, saa var den i Virkeligheden saa vanskelig, at man kunde fristes til at sige umulig for ham at bringe frem, saasom der i Frankrig ikke fandtes et eneste Maskinværksted, der kunde levere orden- lige Maskiner, ikke en eneste Arbejder, der var fortrolig med Udboringen af Cylindre o. s. v. Det er virkelig ikke formeget sagt, at Eng- land da endnu sad inde med Eneprivilegiet paa at kunne lave Maskiner; man maatte lægge Vejen over England, naar man vilde tænke paa i en rimelig Fremtid at faa Dampsejladsen bragt istand, og det maatte gaa som det gik, Fulton maatte over Kanalen og maatte have en engelsk Maskine, han kunde ikke faa en, som duede noget, andetsteds fra. En anden Sag er det, at det for en Fransk- mand, der kaster et Blik tilbage i Tiden, maa være sørgeligt at se, at Dampsejladsen saa mange Gange har været hans Fødeland tilbudt, og at det dog ikke fik Æren for at bringe den frem. Vil man i Virkeligheden gjenkalde sig de mange Forsøg, da vil man se det. Det var en Franskmand, Denis Papin, der fik Ideen; det var en anden Franskmand, Marquis d’Auxi- ron, der var meget nær ved at realisere Tan- ken i 1774; en tredie fransk Borger, den be- gavede Jouffiroy, kunde ikke komme frem paa Grund af Mangel paa Tilslutning, og saa for- uden alle dem kom Fitch over fra Amerika og tilbod Frankrig Opfindelsen, og nu loste Fulton definitivt Spørgsmaalet og satte det ogsaa til Frankrigs Baadighed, og endda blev det et andet Land, der tog Æren. Men lian maa s^ge Skylden i Tidernes Ugunst og trøste sig med, at fik Frankrig ikke dette med, saa har det i samme Periode bragt saa uhyre meget godt og fortrinligt frem, at det endda har nok at rose sig af. For Fultons Vedkommende maa man ikke tro, at dette gav ham noget Knæk; han havde, som man af hans ovenfor anførte Brev vil se, altid kun tænkt paa den Nytte, hans Fødeland kunde have af Opfindelsen, og da det nu ikke gik for ham i Frankrig, saa søgte han for Alvor at trænge igjennem i Amerika. Livingston skrev i den Anledning til Kon- gressen og gjorde den bekjendt med de gun- stige Resultater, Forsøgene i Paris havde givet, samt androg paa Forlængelse af det Patent,