Dampmaskinens Historie

Dampskibene. 149 han alt tidligere havde faaet. Han fik det ogsaa, fik Eneprivilegium paa at drive Damp- sejlads i alle Staten New-Yorks Farvande og fik det, lydende paa ham selv og Fulton, for- længet til at gjælde tyve Aar fra 1803 at regne. Man stillede blot den ene Betingelse, at han skulde være pligtig til i Løbet af to Aar at levere en Dampbaad, der kunde sejle 4 engelske Mil i Timen. Saasnart dette Privilegium var kommen de to Kompagnoner i Hænde, skrev Livingston strax til Bolton og Watt og bestilte lios dem en Maskine, livis Størrelse og nærmere Ind- retning Fulton leverede Tegningen til; hvad den skulde bruges til, det omtalte han ikke. Den blev strax sat i Arbejde, og Fulton, som kort efter blev hentet til England, kom selv til at se den blive forfærdiget. Sagen var nemlig den, at alle de Anstalter, Fulton havde haft for i Havre og Brest med sine Torpedoer og Dykkerbaade ingenlunde vare gaaede ubemærkede hen. Man havde faaet Nys om dem i England, og da man forresten intet nærmere vidste om, hvordan det hele var, havde man den dødeligste Angst for, at der skulde komme noget ud af det til Skade for Marinen. Man havde henvendt sig til Ministeriet og spurgt, om det dog ikke vilde sætte sig i Be- vægelse for at afvende Faren, og Resultatet var bleven, at man besluttede sig til at afsende en Underhandler, der skulde love Fulton 15000 Dollars, hvis han vilde overlade England sine Opfindelser. Lokket af dette gunstige Tilbud besluttede han sig da til at rejse, og forlod Paris 1804. Men det var nu engang saalecles bestemt, at han ikke ad den Vej skulde naa den Be- rømmelse, lian-tragtede efter; man kom .til det samme Resultat i England som forhen i Fran- krig, at lians Projekter ikke vare værd at offre ret meget paa, eller maaske snarere, man søgte at frakjende dem al Værdi, fordi man ikke vilde se en Opfindelse fremmet, som hinde bi- drage til at knække det Supremati tilses, man vilde beholde for sig selv. Vist er det ialfald, at man med Hensyn til Dykkerbaaden rentud erklærede, at den var upraktisk; hvad Torpe- doerne angik, da anstillede man dog først en Række Forsøg. En engelsk Eskadre laa udenfor Boulogne for at passe paa den franske Flotille, som var stationeret der, og man kom overens om at forsøge Torpedoerne mod disse. franske Skibe. Fulton gik derfor ombord og sejlede til Bou- logne, og alle Foranstaltninger bleve trufne for at ramme Franskmændene. En mørk Efter- aarsnat sattes to Torpedobaade ud mod et Par franske Kanonbaade; Torpedoerne sprang, men de fjendtlige Baade toge ikke mindste Skade, man havde ikke truffet dem. Skylden derfor paastod Fulton laa hos Englænderne, som han mente havde aftalt med hverandre, at For- søgene skulde mislykkes; han beklagede sig derfor meget lydelig derover og forlangte, at man skulde indrømme ham endnu en Prøve. Dette gik man ogsaa ind paa og bestemte, at en gammel dansk Brig denne Gang skulde være lians Offer. Den blev lagt ud paa Rheden ved Walmer, i Nærheden af Pitts Slot af samme Navn og ikke langt fra Deal, og den 15de Oktober 1805 blev Forsøget gjort. Torpedoen blev lagt ud, og Briggen sprængtes i Stumper og Stykker; men skjøndt alt altsaa løb heldig af, eller vel snarere netop af den Grund resol- verede Ministeriet dog, at man ikke kunde be- fatte sig mere med Sagen; man tilbød at af- kjøbe ham Hemmeligheden, naar han vilde gaa ind paa dermed at lade alt være godt og for Fremtiden lade det hele hvile, men det af- slog han. Medens alt dette stod paa, havde lian ikke paa nogen Maade tabt det andet Spørgsmaal, som interesserede ham, Dampsejladsen nemlig, af Syne. Livingston havde, søm vi ved, bestilt en Maskine hos Watt og Bolton, og Fulton skulde efter Bestemmelsen tage den med sig