Dampmaskinens Historie

Dampskibene. 151 Maskinen skulde bruges. Det, hvori den da væsenligst adskiller sig fra de almindelige wattske Maskiner, er at den har to Cylindre, hvis Stempler virke hver paa sin Balance, og Balancerne selv ere lagte ned paa Siden af Cylindrene, hvorved der spares Plads, og hvor- ved Maskinens Tyngdepunkt tillige har faaet en langt lavere Beliggenhed, end ellers, hvad der for denne Anvendelse er af stor Betydning. Da vi senere udførlig komme til at omtale Skibsmaskinerne, er der her ingen Anledning til videre at udbrede sig over denne; der skal kun slaaes fast, at Fulton strax har truffet en Række heldige Dispositioner, som vi endnu den Dag idag benytte. At nu Bygningen af et saa stort Fartøj, hvis Bestemmelse var at sejle med Damp, ikke kunde gaa hen uden at vække Opmærksomhed og sætte Sladderen i Bevægelse, det kan man let tænke sig. Den Sag diskuteredes og de- libereredes overalt, og skjendt ingen Iqendte noget til Spørgsmaalet, udtalte man sig dog naturligvis derom med tilbørlig Suffisance; de, som ikke ligefrem erklærede det hele for Gal- skab, ansaa det dog for Taabelighed at sætte Penge i et Foretagende, som saa ofte forhen var mislykkedes, og som der derfor, mente man, ogsaa var den største Sandsynlighed for denne Gang skulde løbe uheldig af, — og de, som dog nok vilde gaa ind paa, at Dampsejladsen en- gang kunde lykkes, de fandt paa Grunde, hvorved de mente at dokumentere, at med denne Baad ialfalcl vilde det ikke gaa; den var for stor, det kunde aldrig blive til noget at begynde med saa kolossalt et Fartøj o. s. v. Gunstig var Stemningen altsaa ikke, og Situa- tionen var alt andet end behagelig for Fulton, som skulde holde Stand ligeoverfor alt dette, besvare alle de mange urimelige Spørgsmaal, der rettedes til ham, og saa dog høre, at man kaldte ham et Daarekistelem og hans Baad for Fultons Daarekiste. Men Stillingen blev endnu værre for ham derved, at han var nødt til for Sagens eget Fremme at være høflig mod de gode Folk, siden Udgifterne til Baaden betydelig oversteg den Sum, han og Livingston havde beregnet, og det da altsaa gjaldt at faa andre til at træde til og forstrække ham med Penge. Der tilbades dem, som vilde være villige til at understøtte Sagen, Andel i Privilegiet og for- holdsmæssig Andel i Udbyttet, men ikke en eneste vilde vove sine Penge, alle ansaa de Til- budet som en stiltiende Tilstaaelse af, at Pro- jektet ikke kunde realiseres. Baaden blev imidlertid færdig i August Maaned 1807; den 10de August blev den er- klæret sejlklar og allerede Dagen efter foretog den sin navnkundige Fart, Vendepunktet i Dampsejladsens Historie. Hvorledes det gik, ved enhver; man lo og peb i Fingrene ad ham, da han gik ombord, man haanede ham, da han viste sig paa Dækket; men allerede fra det øjeblik, da man kunde se paa ham, at han fast og urokkelig i sin Over- bevisning om, at Forsøget vilde lykkes, gjorde Anstalter til at lægge fra Land, fik dog Hoben ligesom en Anelse om, at den Mand, den havde for sig, var mere end en Charlatan, den kunde gjøre Lejer med, og da endelig Signalet til Afgang blev givet, fattede man pludselig, at man skulde se noget, at man var kommen sammen for at overvære en Begivenhed og ikke for at gjore Optøger. Derfor blev der paa en Gang en dyb Stilhed, et forunderligt Hvil i Sindenes Bevægelse; men det varede kun et Øjeblik, — da Clermont lystrede Kom- mandoen og man saa, at den virkelig bevæ- gede sig, da udbrod der en saa enthusiastisk Bifaldsstorm, at man i Sandhed maatte have en Opfinders hele Kj ærlighed til sin Opfindelse, for i den Grad at gaa op i den, at man ikke et eneste Øjeblik lod sig bevæge deraf, men som Fulton udelukkende rettede Opmærksom- heden paa Maskinen og dens Bevægelser. Han var saa fuldkommen optaget deraf, at han al- deles ikke gjorde sig det klart, hvilken Tri-