Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
 Dampskibene. 153 Penge, jeg modtager som Lan for mine Ar- bejder i Dampsejladsens Tjeneste. Havde jeg saa sandt Raad“, lagde han til, idet han tog den andens Haan cl, „til at fejre dette øjeblik med en Flaske Vin, saa skulde De faa den; men jeg er for fattig til at kunne byde Dem den. Jeg haaber dog, at vi skal modes en Gang endnu, saa skal jeg indfri min Skyld.“ De mødtes i Virkeligheden nogle Aar senere, og at de da fejrede Mindet om deres første Sammen- komst, er en Selvfølge. Da Fulton var kommen tilbage til New- York, tilstillede lian strax Udgiveren af et af Bladene følgende Meddelelse om sin Rejse. „Hr. Redaktør! Jeg er i Eftermiddag KL 4 kommen tilbage fra Albany med min Dampbaad. Da det heldige Udfald af mine Forsøg give mig Haab om, at lignende Baade ville blive af stor Vigtighed for mit Fædreland, saa er jeg, — for at fjerne enhver Vild- farelse og for at give alle Venner af nyt- tige Opfindelser en Oplysning, som maa være dem kjærkommen, — herved saa fri at bede Dem offenliggjore følgende Fakta: Jeg rejste fra New-York om Mandagen Kl. 1 og kom Tirsdag Middag paa samme Tid, altsaa efter 24 Timers Forlob, til Hr. Kantsler Livingstons Bolig Clermont; Af- stand 110 Mil. Jeg afgik fra Clermont Kl. 9 Onsdag Morgen og kom til Albany Kl. 5 om Eftermiddagen; 8 Timer, 40 Mil, o: en Hastighed af 5 Mil i Timen. Robert Fulton.“ Clermont gik herefter stadig mellem de nævnte Byer, og var Deltagelsen, til at begynde mod ringe, saa varede det ikke længe, inden den voxede, ja endog saa meget, at man var nødt til at gjøro Skroget flere Alen længere. Dermed skal dog ikke være sagt, at enhver Uvillio imod den nye Sejlads strax forsvandt; tværtimod, det gik her, som det altid gaar, hvor noget nyt kommer frem, som gjar Ind- greb i den tilsyneladende Ret til udelukkende at give sig af med samme Sag, som Aarenes Hævd og det, at der hidtil ikke har været andet, giver dem, der paa den gode gamle Fa?©!) befatte sig med samme Foretagende. Hudsonskipperne, som nu saa en Konkurrent, der var saameget farligere, som han kunde komme afsted, selv naar der ingen Vind var, de vare i højeste Grad forbittrede paa ham, og de indskrænkede sig ikke til blot at skjælcle ham ud og bagtale liam, nej de gik ganske anderledes haandgribelig tilværks, thi de lob paa ham, naar de kunde komme dertil og søgte paa enhver Maade at lægge liam Hindringer i Vejen for Farten; og dette gik saa vidt, at Kongressen saa sig nødt til at sætte en Stopper derfor, at erklære disse Angreb for lige saa strafværclige som al anden Molest mod anden Mands Ejendom, og straffe dem med Boder og Fængsel. Derved kom der Fred igjen, og man vænnede sig lidt efter lidt til det, som ikke kunde være andet. Det Monopol, Fulton havde faaet paa at drive Dampsejlads, gjaldt, som man vil erindre, kun for Staten New-Yorks Farvande, og det blev ikke direkte udvidet til at gjælde for nogen af de andre Stater; indirekte fik han derimod et Eneprivilegium, idet han i 1809 fik Patent paa. sine Maskinkonstruktioner. Han Tiavde altsaa en Ret, som i pekuniær Henseende vilde kunne liave hjulpet ham meget vidt frem, naar han ikke havde været nødt til paa Grund af Forlegenheder, som hans omfattende Spekula- tioner bragte liam i, Stykke for Stykke at skille sig af med den igjen. Naar man saaledes horer, at han i et Aar alene, 1811, lod bygge fire nye Skibe, af hvilke det største, Kantsler Livingston, havde 500 Tons Drægtighed, og at han Aaret efter konstruerede to Dampfærger, saa vil man indse, at han bestandig maatte trænge til Penge, og man vil kunne forstaa, at denne Trang blev benyttet af andre til at hugge ind, hvor der var Udsigt til størst Fordel, til 20