Dampmaskinens Historie

 ■ ..... . " 154 Dampskibene. at afkjøbe ham de Router, der maatte betale sig bedst. Der dukkede da virkelig ogsaa en hel Mængde Kompagnier op, som kom til at sidde som Ihændehavere af Monopolet, hver for sin Linie, og havde han ganske vist ikke selv Fordel deraf, forsaavidt han ved Salgene ikke samlede sig Formue, saa havde Landets Ud- vikling en uhyre Fordel deraf, thi de respektive Kompagnier grebe ind med Hurtighed og Iver, og Amerikas Dampskibsmarine voxecle i faa Aar i en forbavsende Grad, hvilket igjen ikke alene indvirkede paa Handelen, men ligefrem bragte et Opsving i selve Landet, som intet andet Foretagende saa hurtig vilde kunne have gjort, saasom Nybygder langs Floderne derved op- muntredes og fremmedes i en utrolig Hast. Det er heri Grunden til clen hurtige Opdyrk- ning af Staterne Ohio, Missouri, Illinois og In- diana er at søge. Men alt dette gav igjen Anledning til en lang Række Kjævlerier; det gik ham som Watt: man søgte at omgaa lians Rettigheder, man satte trods lians Monopoler Baade i Gang, hvor man ikke havde Lov dertil. Deraf rejste sig igjen en Mængde Processer, og Fulton havde den Ærgrelse at blive underkjendt af den Myn- dighed, der selv havde indrømmet ham Privi- legiet Da nemlig en Konkurrent Daniel O od gjorde Fordring paa at faa Del i den Fulton indrommede Eneret, som han paastod var givet med Urette, erklærede den i den Anledning nedsatte Kommission, „at de af Fulton og Li- vingston konstruerede Baade i Virkeligheden ikke vare andet encl Fitch’s Opfindelse“, en skammelig Uret, saasom Fitch’s Methode var overmaade ufuldkommen i Sammenligning med Fultons, der, om ikke af anden Grund, saa dog derfor burde været stillet højere, at den var den eneste, der virkelig var lykkedes i Praxis. Hvorom alting er, man omgik ham. Mecl Regjeringen selv kom han som Skibs- konstruktør oftere i Forbindelse, sidst i 1814, da man paa Grund af Forviklingerne med Eng- land frygtede Uroligheder. Kongressen bestemte cla, at der skulde bygges en stor Dampfregat, og Fulton fik naturligvis Ledelsen af Arbejdet. Det var et kolossalt Fartøj og af en forunderlig Konstruktion, som alt i 1810 var bragt i An- vendelse paa et andet Krigsdampskib Demo- log on, som han ligeledes havde bygget, og som ligesom dette var bestemt til Havneforsvar, altsaa rettest et svømmende Batteri. Det var egenlig to store Skibe, hvert paa 1G0 Fods Længde, som vare forenede ved en Slags Mel- lembygning paa 58 Fods Brede og 70 Fods Længele; inden i denne laa det Hjul, der drev hele Skibet frem. Flere Hundrede Mand kunde manøvrere paa Dækket, beskyttede mod Fjen- dens Ud af en stærk Skandseklædning. Paa Skibets Sider fandtes et System af Leer, der kunde sættes i Bevægelse af Dampmaskinen, og hvis Bestemmelse var at forhindre Entring; endelig var der gjennem hele Fartøjet anlagt et Rørsystem, gjennem hvilket Maskinen kunde udspy varmt eller koldt Vand over Dækket af det fjendtlige Skib, som kom det nær. Dette store Batteri fik Navnet Fulton I. Sidst i 1814 opholdt Fulton sig i Anled- ning af en af sine Processer i Trenton, Hoved- staden i Ny-Jersey; det var paa Rejsen hjem derfra at han paadrog sig den Sygdom, der kort efter voldte hans Død. Under Sejladsen paa Hudsonfloden standsedes lians Skib nemlig af Isen, og han var nødt til i flere Timer at udsætte sig for den ualmindelig stærke Frost. Følgen deraf var en Feber, som han dog for saaviclt blev helbredet for, som han kom op igjen, men da han, for at se til det omtalte Batteri, der var under Bygning, vovede sig for tidlig ud og navnlig opholdt sig en hel Dag paa Dækket, brød Feberen frem paany og bort- rev ham den 24de Februar 1815, i en Alder altsaa af neppe 50 Aar. En almindelig Deltagelse blev lagt for Dagen ved hans Begravelse. Aviserne kom ud med sort Rand; New-Yorks Kongres anlagde