Dampmaskinens Historie

Dampskibene. 155 Sorg og bar den i tredive Dage; ligesaa Byens litteraire Selskaber. Alle Autoriteterne vare med i Ligfølget, og Dampfregatten saluterede, da Toget drog forbi. Hvad lians Familie angaar, som han havde efterladt i den betydelige Gjækl af over 100,000 Dollars, da udsatte Kongressen, i Erkjendelse af Faderens Fortjenester, i 1829 en Sum af 5000 Dollars for hans Børn og senere i 1838 endnu den særdeles rundelige Sum af 100,000 Dollars. FEMTE KAPITEL. de første dampbaåde i europa. - henry bell’s KOMET I SKOTLAND. — DAWSON. - JOUFFROYS DAMP- BAAD CHARLES PHILIPPE I FRANKRIG. - ELI SE GAAR OVER KANALEN. — DAMPSEJLADSEN I DANMARK. — CALE- DONIA. — LISTE OVER DANSKE DAMPSKIBE. DEN DANSKE DAMPKEIGSMABINE. Man vil fra det foregaaende erindre, at Fulton havde aflagt et Besøg i Skotland og der været tilstede ved Symingtons Farter med Char- lotte Dundas. Han har samtidig hert tale om, at der deroppe fandtes en anden Mand, som fra Aarhundredets Begyndelse af havde givet sig af med Spekulationer over Dampsejlads uden dog at liave faaet Forsøg derover i Gang, nemlig Henry Bell, en skotsk Mekaniker, der alt i 1800 havde henvendt sig til det engelske Ad- miralitet for at faa det til at gaa ind paa at bevilge Midler til Forsøg, som han skulde lede. Admiralitetet gik imidlertid ikke ind derpaa, hvorfor lian senere havde henvendt sig andre Steder i Europa; men med lige saa lidt Held. Ham havde Fulton som sagt faaet opspurgt og havde indledet en Korrespondance med ham, som varede ved, selv efterat Fulton var vendt tilbage til Amerika, — og i et af Brevene fra Amerika var Bell bleven anmodet om at samle og meddele Fulton saa udtømmende Oplysninger om de i 1789 af Miller og Symington anstillede Forsøg, som lian kunde skaffe tilveje. Bell er derved kommen i Tanker om, at lige saa godt som Fulton ved egne Midler kunde prøve at bringe Sagen frem i Amerika, lige saa godt kunde lian selv for egen Regning tage fat i Skotland, og lian har deraf, at den anden stadig beskjæftigede sig med Sagen og inden ret lang Tid viste, at det kunde gaa, selv faaet fornyet Lyst til at tage fat og se at gjøre noget ud af den. Derfor bestilte han en Baad lios en Skibsbygger og satte en Dampmaskine ind i den. Denne Baad fik Navnet Kometen, op- kaldt efter den Komet, som viste sig i 1811, medens Baaden laa under Arbejde. Det var ikke nogen stor Baad, thi den var kun 30 Tons drægtig, holdt 39 Fod i Længden og 11 i Bre- den, og dens Maskine, der ligesom i Fultons Clermont virkede paa to Skovlhjul, havde kun tre Hestes Kraft; men den var særdeles vel indrettet, og det viste sig lige fra dens første Fart paa Clyden den 18de Juni 1812, at den svarede til Hensigten. Den kunde gaa med for- nøden Begelmæssiglied, og den formaaede at optage en Konkurrence med de sædvanlige Transportfartøjer. I Juni 1812 blev den som sagt sat i Van- det, og allerede i August samme Aar offenlig- gjorde dens Ejer følgende „Bekjendtgjorelse for dem, som agte at rejse med Paketbaaden Kometen, som ude- lukkende er bestemt for Passagertjeneste mel- lem Glasgow, Greenock og Helensburgh. Da det er lykkedes Undertegnede at kon- struere en elegant Baad, som er bestemt til at sejle paa Clyden mellem Glasgow og Greenock, og som efter Forgodtbefindende kan sættes i Gang enten af Dampkraft eller af Vinden, saa er det min Hensigt at lade denne Paketbaad afgaa herfra hver Tirsdag, Torsdag og Lørdag- ved Middagstid eller lidt senere, eftersom Hej- vandet indtræffer, og at gaa tilbage igjen fra Greenock hver Mandag, Onsdag og Fredag Morgen for at benytte Strømmen. Af Hensyn til denne Baads Elegance, komfortable Indret- ning, Hurtighed og Sikkerhed fortjener den