Dampmaskinens Historie

Publikums Bifald, og Ejeren er beredt til at gjøre alt, hvad han formaar, for at erholde samme. Prisen er for -Øjeblikket 4 Shillings for forste Plads og 3 Shillings for anden. Undertegnede leder stadig Trafiken til Ba- dene ved Helensburgh; cn Baad vil derfor ligge klar til at transportere de af Kometens Pas- sagerer, der agte sig fra Greenock til Helens- burgh. Henry Bell. Helensburgh Badeanstalt d. 5te August 1812.“ Som man af denne Bekjendtgjorelse ser, var Baaden kun bestemt til Passagertjeneste, og Ejeren opbod alt for at trække Kunder. Men dot lykkedes trods alle Lokkemidler dog kun saare slet, thi man betragtede det nye om ikke just med Uvillie saa dog med Ligegyldighed, og man var desuden lier, som ogsaa hos os bange for at opholde sig i en Baad, der havde Ild ombord og forte et saa farligt Apparat, som en Dampkjedel, med sig. Nok er det, det gik kun smaat, omend dog altid fremad, og det var desuden heller slet ikke uden Ubehagelig- heder at rejse med den nye Baad, thi man var sikker paa hele Vejen at blive overost med Skjældsord af de Skippere, man mødte. Det gik derfor som sagt kun smaat med Fortjene- sten, saa smaat, at lian begyndte at indse, at der maatte gribes til et eller andet Middel for at stille Baadens Fortrin og navnlig dens Sik- kerhed i et klarere Lys. I den Hensigt indstillede lian i nogen Tid de regelmæssige Farter paa Clyden og foretog sig med Baaden en Rundrejse langs Skotlands Kyster, ja besøgte endog baade England og Ir- land. Det hjalp; man fik at se, hvad lian øn- skede, man glemte sin Frygt, og da lian atter optog Farterne, og da det viste sig, at man med ham sejlede baade hurtigere og billigere end ellers, saa steg Trafiken i Løbet af et Par Aar saameget, at lian i 1815 satte endnu en Baad i Gang paa samme Linie. Den var betyde- lig større end Kometen, nemlig 90 Tons drægtig og drevet af en 30 Hestes Maskine; dens Navn, Bob-Roy, var taget fra en af Walter Scotts Romaner. Baade som Falge af, hvad man lier saa, og efter hvad man herte fra Amerika, gik det da nu op for Publikum, at Dampsejladsen kunde betale sig, og da clet endelig var slaaet fast, begyndte der naturligvis at komme Rare i Tin- gene ogsaa andre Steder end i Skotland. Der indlob Bestillinger paa Baade til Bell; han blev pludselig Dampskibsingenior, byggede og forsendte Dampbaacle til flere Punkter i Eng- land, kort sagt Dampsejladsen begyndte nu fra 1815 at tage Opsving, og det varede ikke længe, inden Dampbaadene krydsede rundt om- kring paa Storbrittaniens Kyster. Længere Farter paa rum So vovede man sig ikke ind paa ; det var endnu kun paa Floderne, man saa Dampskorstenene udspy deres Raghaler. Samtidig med Bell var en vis Dawson, en irsk Maskinkonstruktor, begyndt at arbejde i samme Retning. I 1811 havde han nemlig sat en Baad i Vandet, og det er ganske mor- somt, at ogsaa den fik Navnet Kometen, na- turligvis af samme Grund som Bells. Samme Dawson havde nu stadig arbejdet videre, og det, at han paa sit Sted leverede et nyt Bevis for, livad alt forelaa fra Amerika og Skotland, at Dampskibene havde en Fremtid, det havde sat saameget Mod i Folk, at der nu dannede sig Kompagnier med det Formal at etablere en regelmæssig Forbindelse over St. Georgskanalen, den første Dampskibsroute over et større aabent Vand. Der blev til at begynde med sat to Skibe i Gang mellem Holyhead og Dublin, og den Regelmæssighecl, hvormed de gik, selv i Storm og Uvejr, slog endelig fast, at man kunde vove sig udenfor Kysternes nærmeste Omkreds og tænke paa længere Sejladser, fore- løbig over Kanalen til Fastlandet. Inden .vi imidlertid gaa over til at omtale