Dampmaskinens Historie

 Dampskibene. 157 den første Fart mellem England og Frankrig, ville vi forst se, hvad der samtidig var foregaaet i sidstnævnte Land. Man vil ikke have glemt Marquis Jouf- froy-d’Abbans, der sammen med Kaptajn Follenai i Aarene fra 1776 til Revolutionens Udbrud havde arbejdet saa ivrig paa at reali- sere Tanken om Dampmaskinens Anvendelse tilsøs, der saa mægtig havde grebet ham; man vil erindre, at lian var gaaet i Landflygtighed sammen med hele den øvrige Skare af Emi- granter, som Revolutionen tvang bort fra deres Hjemstavn. Af oprigtig Hengivenhed for Kongc- dommet havde han ladet sig indskrive som Del- tager i de Forsøg, der fra Emigranternes Side gjordes paa at bekæmpe Revolutionen, men man ved, at de alle mislykkedes, og at Revo- lutionsmænclene tog Hævn over Deltagerne ved at odelægge deres Ejendomme. Saadan var det da ogsaa gaaet liam; livad der i clet næste Aarliundredes Begyndelse var tilbage af hans oprindelig ikke ubetydelige Formue, clet var kun Rester, som han, da han efter Luneville- freden kom tilbage til Frankrig igjen, saa vidt mulig sogte at samle sammen. Follenai var det ikke gaaet bedre; han var forbleven i Frankrig endnu et Par Aar, efterat hans Ven var flygtet, havde haft en Kommando i Avignon, men var bleven lagt for Had, fordi han med Strenghed havde holdt paa Disciplinen blandt sine Soldater, var derover bleven gjort mistænkt for Mangel paa Borgersind, havde maattet flygte fra Skjul til Skjul, forfulgt af Terroristerne, men var dog endelig sluppen bort. Nu var ogsaa han kommen tilbage igjen, og de to gamle Venner havde strax igjen op- taget deres Yndlingstanke, havde korresp onderet om dens Udførelse og var atter bievne enige om, at den bedste Maade at komme frem, var igjen at oprette et Interessentskab, der kunde lægge Pengene til. Men det var en alt andet end let Sag; af alle dem, der forlien havde interesseret sig for dem, var de fleste spredte omkring og komne dem af Syne; Resten var ruinerede under Revolutionen og kunde ikke gjore noget, og kort og godt, der var saa lidt for dem at gjoie ad den Vej, at Jouffroy ikke engang formaaede at faa Forsøg i Gang med de nye Modeller, han for egen Regning kon- struede, og som det trykkede ham saa haardt selv at bekoste, at lian ikke engang kunde faa Raad til at udtage et nyt Patent. Deres Sager stod da altsaa i Aaringerne 1801 og 1802 paa grumme svage Fødder, og det blev i lang Tid ikke bedre. Saa kom Fulton til at arbejde sammen med Livingston i Paris og viste, at Dampsejladsen var udførlig, og clet hele Spørgsmaal trængte sig efter hans Sejlads med Clermont frem i første Række, uden at de dog fik med det at gjore; men Interessen tabtes derfor ikke, de haabede af Fremtiden, livad Fortidens Ugunst havde nægtet dem, og der kom virkelig ogsaa en Tid, hvor Jouffroy igjen kom til at tage fat, men Uheldet fulgte ham ogsaa lier, som følgende korte Fremstilling af hans nye Bestræbelser vil vise. Sagen var den, at lians oprigtige Hen- givenhed for Kongefamilien henledte Ludvig den 18des Opmærksomhed paa ham og forskaffede liam clet restaurerede Kongedømmes Yndest, saa vidt endog, at lian blev brugt som Regje- ringskommissær i et af Departementerne. Denne Yndest benyttede lian til at tale sin Sag og gjore sin Ret som første Opfinder af en Damp- baad gjælclende, og støttet af Hofgunsten fik han nu ikke alene Privilegium paa Dampsejlads, men kunde endog med temmelig Lethed danne et Kompagni til Planernes Realisation, saameget mere som Greven af Artois aabent erklærede sig for hans Beskytter. Det saa da ud, som om clet nu endelig skulde lykkes ham at overvinde de mangfoldige Vanskeligheder, der altid for havde stillet sig i Vejen for ham; men det gik endda ikke. Strax efterat Privilegiet var bleven ham ind-