Dampmaskinens Historie

158 Dampskile ne, rømmet, hævede der sig nemlig Stemmer der- imod, idet der paastodes, at det var fuldkommen urimeligt, at indrømme liam mere Eet end en- hver anden, siden det dog var en bekjendt Sag, at han faktisk ikke var den første, der havde sat Dampsejladsen i Gang, ja inden man endnu havde set, om lian formaaede at gjøre noget ordentlig ud af den. Der kjævledes da frem og tilbage mellem liam og hans paa den ene Side og dem, der fordrede Ret til lige saa vel som ham at drage Nytte af det nye Transport- middel paa den anden, og Enden blev, at Spørgsmaalet blev sat til retslig Afgjorelse og afgjort derhen, at hans Privilegium blev under- kjendt. Dermed var lian ganske vist ikke slaaet til Jorden, thi han kunde jo tage Patent paa sin Konstruktion, men lian havde lidt stor Skade, saasom enhver anden ogsaa kunde faa Patent, hver paa den Indretning, lian maatte angive. Og nu var det saa, at Jouffroy var bleven staaende stille i al den Tid, der var forløbet fra lians første Forsøg; lian havde ikke ladet sig belære af det nye, der i Mellemtiden var kommen frem, han vilde nu, efterat ikke blot han selv tidligere, men alle andre siden, havde forkastet de Apparater til Fremdrivning, der virke som Palmipeden, dog benytte sig af et saadant, og derfor var det en saare let Sag at faa Patent ved Siden af ham. Det varede da heller ikke længe, inden et nyt Kompagni traadte op og simpelthen kjøbte en engelsk Dampbaad, paa hvis Indretning det nu tog Patent for Frankrigs Vedkommende. Denne Baad kom, som vi strax skulle se, til Frankrig, endnu førend Jouffroys var færdig, og derved nødsagedes lian til af alle Kræfter at strænge sig an. Men paa Grund af den Vanskelighed, hvormed det dengang var forbunden at forfær- dige Maskiner i Frankrig, lob Udgifterne for hans Vedkommende saadan op, at de Midler, der vare stillede til lians Baacliglied, gik med, og det blev ham umuligt at hamle op med det nye Kompagni. Baaden selv blev færdig den 20de August 1816 og fik Navnet Charles-Philippe; den blev bygget paa et Værft i Bercy og sejlede derfra ind til Tuilierierne, hvor den præsenterede sig for Kongen og Hertugen af Artois, som op- hold t sig paa Slottet; men som sagt, trods al Jubel ved dens Debut, formaaede den ikke at holde sig. Skuffet altsaa ogsaa denne Gang trak han sig tilbage og gav sig ikke siden af med Sagen. Efter Julirévolutionen blev lian nedt. til at søge Tilflugt i Invalidehotellet, der optog ham som gammel Infanterikaptajn; lian forblev der til sin Dødsdag i 1832, da Koleraen bortrev ham i den høje Alder af 80 Aar. Med det nye Kompagni gik det forresten heller slet ikke godt, det blev nødt til inden ret lang Tid at indstille Farterne og sende Baaden til England igjen. Men vi kunne dog. ikke dermed forlade clet, thi det var dets Baad, der for første Gang sejlede over Kanalen, for føi ste Gang altsaa vovede sig ud paa en saa lang Fart paa rum So-. Da det var kommen til det Resultat, at man simplest naaede Hensigten ved at kjobe en engelsk Baad, engagerede det en vis Kap- tajn Andriel til at gaa til England og der kjobe en Baad for dets Regning og føre den hjem. . Han kom til London i Januar Maaned 1816 og søgte i flere Dage langs Bolværkerne og i Dokkerne om en Baad, han syntes om. Der laa kun tre, af hvilke den største ikke var mere end 50 Fod lang og 15 Fod bred, og for- synet med en Maskine paa 10 Hestes Kraft; dens Navn var Margery. Den kjobte lian, men døbte den om til Elise. Med 10 Mand, derunder indbefattet Maskinmester og Fyrboder, gik han ombord i den Lørdagen den 10de Marts og afsejlede ved Middagstid fra London- bridge. Kl. 3 samme Dag var lian ved Gra- vesend; næste Dag stod han Thomsen ud, hidtil kun forulempet af ep engelsk Marinekutter, der