Dampmaskinens Historie

160 Dampskibene. der først saa Land, et Par Flasker af samme Sort, og hans paa en Gang spøgefulde og dog djærve Ord virkede atter beroligende; man raabte Hurra og tog atter fat. Saa fortsattes Eejsen da, og den ene Time gik efter den anden, bestandig mod stærk Strøm og Vind, bestandig med Længsel efter Land, som man nu snart maatte kunne se. Det varede da heller ikke længer end til henad fem om Morgenen, da to Stemmer pludselig raabte i Munden paa hinanden: Fransk Fyr, og det forholdt sig, som de sagde, det var Fyret ved la Héve, man havde retud. Kl. 6 kunde man se Havre, man havde altsaa brugt 17 Timer om at gaa over. Kort efter fik man Øje paa Lodsbaaden, som gjorde Mine til at komme ud; men saa stor var Uvillien mod Dampskibene, at den strax vendte om igjen, saasnart den saa Skorstenen begynde at udsende sin Røghale. Elise maatte da løbe ind uden Lods, og den kom ind under stor Jubel fra den talrige Tilskuermængde, der af Kompagniets Agent i Havre havde faaet at vide, at man kunde vente den, og som med Æng- stelse havde oppebiet dens Ankomst. Kl. 3 Dagen efter, den 20de, satte den sig atter i Bevægelse for nu at sejle op ad Sejnen til Paris. Overalt hvor den kom frem, vakte den den største Forundring; Folk strømmede til Strandbredden for at se den og raabe Hurra for cle djærve Somænd, der havde trodset So og Storm, og clet følger af sig selv, at den hele Dagen var omringet af en Mængde Baade, der vilde ud og se den i Nærheden. Om Natten derimod var man ikke saa glad veel den; den ængstede ved den Larm, den frembragte, og som i Nattens Stilhed lød endnu uhyggeligere, og da dertil kom, at Skorstenen ofte var glo- ende et Stykke op over Dækket, saa var man bange for den, dels for at den skulde stikke andre Skibe i Brand, dels for at den selv skulde brænde. Man gjorde da Brandallarm, naar man saa den, og hujede og peb ad den, naar den sejlede forbi uden at agte paa Raabene. Ved Bonen lagde den bi for at faa Skor- stenen indrettet til at kunne slaaes ned. Da den gik derfra den 25cle om Formiddagen, fik den et helt Selskab af russiske Officerer med sig, som var taget ud. fra Paris blot for at sejle tilbage med den, og under fransk og rus- sisk Flag dampede den da nu op og lagde endelig bi ved Jenabroen den 28de Marts, mod- taget naturligvis med Jubel overalt, hvor den kom frem. Dagen efter Lob den i Triumf ind til Tuilierierne, saluterede hele Vejen lige fra Konkordiapladsen op til Slottet, hvor Hoffet var forsamlet, og livor Kongen selv lod sig rive med af den almindelige Begejstring til at klappe i Hænderne, da han saa Baaclen glide hen ad Strømmen. Den blev nu i Paris til hen i April Man- ned; da begyndte den en regelmæssig Trans- porttjeneste paa Sejnen mellem Rouen og El- beuf. Men, som alt anført, var Spekulationen ikke heldig; det var saa langt fra, at Kom- pagniet fik den Fordel, det havde ventet, at det snarere satte Penge til, og clet varede derfor ikke længe, inden det opgav Projektet og blot søgte at komme af med Skibet igjen. Der var endnu paa det Tidspunkt intet at gjore ud af Dampsejlads i Frankrig, den var for Eu- ropas Vedkommende ene og alene gjennemførlig i England. Der var da intet andet for end igjen at lade Elise gaa over Kanalen og sælge den i England, hvor den atter fik sit oprinde- lige Navn Margery. — Vi skulle nu ikke trætte Læserne med en detailleret Redegørelse af Dampskibsfartens Fremgang i Frankrig, men kun bemærke, at der forlab endnu 5 Aar, inden de nye Skibe kom i Gang paa Sejnen, denne Gang indforte af et engelsk Kompagni; i Aaringerne 1825—30 blev do først almindelige i cle store Havne- stæder.