Dampmaskinens Historie

162 Dampskibene. frem. Da de to Stykker desuden indeholde meget til Belysning af Anskuelserne og For- holdene, gjengive vi clem her fuldstændig. Fredag den 18de Juni 1819. — „Damp- skibet Caledonia gjer Rejsen mellem Kjøben- havn og Kiel, naar Vinden ikke er kontrær, i 26 Timer. Uagtet det nu kan træffe, at Storm og liøj 8.0- undertiden vil forsinke Rejsen noget, saa sees dog allerede af de gjorte Rejser, at Skibet ordentligvis vil kunne ankomme til den bestemte Tid i Sommermaanederne. Passa- gererne yttre den haj este Tilfredshed med Rej- sens Behagelighed. Man sidder paa Dækket som i en Stue og betragter -Øerne som yndige Landskaber, der i meget kort Afstand bevæge sig for -Øjet, uden at Sejl og Tovværk eller Manøvrerne med Skibet i mindste Maade for- styrre Anskuelsen. Efter Maribo Avisen var en stor Mængde Mennesker,' ifølge den offenlige Bekjendtgjorelse den 8de, strammede til Band- holm Toldsted i Lolland, dels for at tage Skibet, „dette den menneskelige Opfindelses højeste Triumf" i -Øjesyn, dels for at gaa med det som Passagerer; men imod al Forventning maatte saavel Tilskuerne som Passagererne tage til Takke med blot at se Dampen i temmelig lang Frastand og vende tilbage til deres Hjemstavn med en lang Næse. Det allertungeste var, at en agtværdig Kone mecl sin Familie var af sin Mand citeret at møde paa en bestemt Tid ved Bandholm med Hest og Vogn, men maatte drage hjem, uvis om Mandens Skjebne.“ Tirsdag den 27de Juli 1819. — „Damp- skibet Caledonia afgik fra Kjobenhavn Tirsdag clen 13de Juli om Morgenen Kl. 5| med 110 Rejsende; den tiltagende Kuling blæste op til en hel Storm af V. N. V. før man naaede Kjofgebugt. De mindre Fartøjer ankrede op under Stevns, de større søgte rum So eller lagde bi for trerebede Merssejl. Dampskibet fortsatte sin Rejse og ankom ved TJlfshale Kl. 1*, ved Gaabense Kl. 4, ved Kragenæs Kl. 3 og Onsdag Morgen KL 8 ved Kiel. At den ene Bardun formedelst Sejlets Tryk under den stærke Storm rev et Bræt over det ene Hjul las, satte de Rejsende i stor Angst, indtil de indsaa, at det aldeles ikke stod i Forbindelse med Dampmaskinen, og lige saa lidt hindrede i at føre Sejl, men blot var anbragt for at hindre Vand i at sprøjte op paa Dækket. Skjøndt det er fuldkommen bevist, at Damp- kjedlen formedelst de nye Indretninger umuligen kan springe, hverken ved Skødesløshed eller mecl Villie, saa henvender dog blot Faldet af en Blok eller andet Stykke Træ strax de Rej- sendes Opmærksomhed paa Maskinen, og de ængste sig over en Fare, hvis Umulighed deres egen Fornuft maa sige dem. Imidlertid, skjondt Caledonia endog blot som Fartøj betragtet ud- mærker sig ved sin rolige Gang, gjor dog svær Søgang Rejsen ubehagelig, og det kan i sligo Tilfælde være godt, saavel for de Rejsende som for Skibet, at søge Havn eller gaa til Anker s. “ Af disse i det hele taget rosende Udtalelser om det nye Foretagende, kunde man maaske tro, at det i Almindelighed dog betragtedes mod Velvillie, selv om man var ængstelig ligeoverfor det — man erindre foruden det alt anførte endnu, at da afdøde Notarius publicus Abra- hams i Maj 1819 foretog sin første Udenlands- rejse, rejste han „ifølge sine bekymrede For- ældres udtrykkelige -Ønske ikke mecl den nye farlige Tingest, Dampskibet Caledonia^ — men det var meget langt fra, at det var Tilfældet. Caledonia havde hos os den samme Skj ær-sild at gaa igjennem, som de nye Dampskibe andet- steds. Sofolkene var i højeste Grad forbittrede paa „disse forbandede Røghætter. Nu havde man fra Verdens Skabelse kunnet nøjes med fornuftige Fartøjer, der gik ved Vind, men saa skulde man makke om,“ — og derfor var det, at den gamle Sømand, H. C. Andersen fortæller om i sit Livs Eventyr, satte Raaberen for Munden, liver Gang han mødte „Pjadse-Ma- lene“ — saadan døbte de Caledonia — eller