Dampmaskinens Historie

Dampskibene, 169 kurrenter, og medens de forsigtige Kapitalister kalkulerede, vare flere hundrede Arbejdere i travl Beskæftigelse paa Bristols Værfter for at bygge’ det stolte og indtil da i Størrelse og udmærket Indretning uovergaaede Dampskib, der kom til definitivt at aabne den transatlan- tiske Dampsejlads. Det var Great-Western, et af de eleganteste og mest majestætiske Skibe, der nogensinde er udgaaet fra et engelsk Skibs- værft. Det havde en Drægtighed af 1430 Tons og en Længde af 255 Fod; dets Maskine var paa omtrent 900 Hestes Kraft, dets Hjul 27 Fod i Diameter og forsynede med Skovler paa 11 Fods Længde. I Marts Maaned 1838 blev det færdigt, og kort Tid efter saa man paa Væggen i samme Sal, hvori Lardner havde erklæret Pro- blemet for uløseligt, en Plakat, der meddelte, at „Great-Western, ført af Lieutenant Hosken, afgaar fra Bristol til New-York den 4de April. “ Aldrig saasnart var dette offenliggjort, for et andet Interessentskab besluttede sig til at prøve det samme og i den Anledning lade Dampskibet Sirius, 740 Tons drægtig og med Maskine paa 320 Hestes Kraft, forsøge Sej- ladsen sammen med Great-Western. Den 5te April 1838 afrejste Sirius da fra Cork, den vestligste Havn i Irland; det havde 490 Tons Kul og 53 Fade Harpix med sig til Brug som Brændsel. Tre Dage efter var Great-Western sejlklar i Bristol, medtagende 700 Tons Kul; kun 7 Passagerer havde dristet sig til at gaa med. Og nu begyndte der mel- lem disse to Skibe en Væddesejlads over Oce- anet, hvori de ikke lod sig standse hverken af Vind eller Strøm, skjondt begge Dele i de første Dage vare dem meget imod. Til at begynde med gik Sirius kun smaat fremad paa Grund af dens store Kullast; men efterhaanden som den brændte Kullene op, til- tog dens Hastighed, og den 22de April var begge Skibe paa samme Længde, fjernede i Brede 3 Grader fra hinanden. Fra det -Øje- blik vandt Sirius bestandig større og større Forspring, og om Morgenen den 23de havde den endelig New-York i Sigte. Man vidste i Amerika, at de to Skibe vare undervejs, og man ventede dem med stor Utaalmodighed; hver Dag strammede Befolk- ningen til Kajerne for at se efter dem, og liver Dag gik man hjem igjen, skuffet over deres Udeblivelse. Man kan derfor let tænke sig den Spænding, der greb den forsamlede Mængde, da den den 23de om Morgenen saa et lille sort Punkt i Horizonten, der lidt efter lidt kom tydeligere frem af Taagen og tilsidst præ- senterede sig som et Skib med en lang Røg- hale efter sig. Nu var der ingen Tvivl læn- gere, nu kom de dristige Sømænd, og hurtig' fik enhver sin Baad gjort klar, fik Flaget frem og Aarerne stukne ud, og da Sirius endelig lagde ind paa Rheden, var det omringet af en saaclan Sværm af Baade, at det neppe kunde komme frem. Ustandselige Hurraraab lad om det, og da det kastede Anker under Salut fra Batterierne paa Bradlow og til Gjenhilsen tonede Flag, steg Jubelen til det højeste. Næppe vare Hurraraabene for det først- ankomne Dampskib forstummede, førend det som en Løbeild gik igjennem Befolkningen, at det andet allerede var i Sigte, og det følger af sig selv, at den samme festlige Modtagelse, som var bleven dets heldigere Rival til Del, nu gjentoges, og det med saameget større Grund, som Great-Western havde været 3 Dage mindre undervejs end Sirius. Under Kanon- salut sejlede det for fuld Kraft ind og lagde sig Side om Side med sin Konkurrent, der hilsede det med levende Hurraraab, som det besvarede med et niclobbelt Hurra for Dron- ningen. — Det havde gjort Rejsen i 15 Dage. Efter et kort Ophold i New-York, vendte begge Skibe tilbage til Europa igjen, Sirius efter en Rejse paa 18 Dage, Great-Western atter efter tre Dages kortere Sejlads. De kom hjem i god Behold og uden andet Uheld paa