Dampmaskinens Historie

170 Dampskibene. Rejsen, end at Great-Western havde haft en flere Dages stærk Storm, der forsinkede den overmaade meget. Spørgsmålet var da mi altsaa trods alle ildevarslende Spaadomme lost paa den mest tilfredsstillende Maade; det var konstateret, at Dampskibene her, som alle andre Steder, med- førte en betydelig Besparelse i Tid fremfor Sejl- skibene, det fulgte altsaa af sig selv, at man ikke lod det blive ved Forsøget, men saa hurtig som muligt tog fat paa en regelmæssig Trans- port. Regjeringen gik heri i Spidsen, idet den betroede Great-Western Postsækkene. Hvad Sirius angaar, da fandt man det ikke stærkt nok til transatlantisk Tjeneste; det indtraadte igjén i sin gamle Fart London-Cork. Videre at følge Dampskibsfartens Frem- gang og at angive de forskj ellige Dampskibs- linier med samt Antallet og Størrelsen af de benyttede Skibe, skulle vi nu ikke indlade os paa, det vilde gaa langt udenfor Planen for nærværende Værk; den, der vil søge Oplysning derom, henvise vi derfor til de maritime Ka- lendere og Journaler. Men vi skylde en Over- sigt over Hovedtrækkene i selve Maskinernes Udvikling, og skulle derfor i cle følgende Ka- pitler samtidig med Beskrivelsen af Maskinerne anføre det vigtigste af, hvad der derom er at sige. Inden vi dog gaa over dertil, finde vi Foranledning til et Par Bemærkninger. Man har set, at den hele Sag først for Alvor sattes i Scene i 1807, da Clermont førte dets ufortrødne Bygmester fra New-York til Albany; man har hørt, at der forløb 5 Aar, inden Europa tog Del i Bevægelsen, og der er endelig nu vist, at der hengik 26 Aar til, inden det Bølgeslag, der kastede Theorien over til Europa, løb tilbage igjen med et glimrende Vidnesbyrd om dens Fremgang og store prak- tiske Anvendelighed. Mellemtiden havde med- ført store Forandringer og Forbedringer i det oprindelige, havde lært at overvinde mange af de Vanskeligheder, som dukkede op, da Damp- maskinen, der laa fuldt færdig i sin Anvendelse tillands, mi skulde føres ud paa Soen, hvor den maatte arbejde under væsenlig andre For- hold, og man var kommen saa vidt, at man havde faaet Skibenes Hastighed fordoblet og havde begyndt at bygge dem af Jern. Men Fremtiden blev det endnu forbeholdt at fore alt dette videre, og paa Grundlag af hvad der forelaa, at udstrække Anvendelsen over længere Rum og længere Tider, at arbeide med større Skibe og endelig at afændre hele Bevægelses- mekanismen. Som det var gaaet med selve Dampma- maskinén, at Englænderne i lang Tid sad med den paa Haanden og var de eneste, der forstod sig paa Maskinerne og forstod at bygge dem, saaledes gik det ogsaa med Dampskibene; vi have for vort eget Lands Vedkommende jo allerede set, at de første Dampskibe kom fra England, og at det først var i 1831 en Damp- skibsmaskine konstrueredes her. Det gik ikke de andre Lande bedre; ogsaa de maatte ty til Engelskmændenes Hjælp, og hvad da særlig Frankrig angaar, saa kom. det først rigtig med fra 1830, da Regjeringen havde sendt Ingeni- øren Hubert til Liverpool for der at lade kon- struere en Maskine paa 160 Hestes Kraft, som var bestilt hos Fawcet, og som det var Regje- ringens Hensigt at tage til Monster for alle de følgende Maskiner, den vilde benytte og selv forfærdige til sine Orlogsskibe. Maskinen blev sat ind i' Krigsskibet Sphinx, 1830, og blev efter Bestemmelsen virkelig benyttet som Model til en hel Bække andre Skibe, saa at der i Virkeligheden i den næste halve Snes Aar ikke skete nogensomhelst Emancipation fra den en- gelske Type. Og det gik de andre europæiske Lande paa samme Maade; det engelske Supre- mati kunde man ikke afkaste, man maatte for- skrive Maskinerne derfra, og derfor finder man i alle Landes Mariner Maskiner fra Maudslay, Napier, Rennie og Fawcet, og hvad ellers de