Dampmaskinens Historie

Dampskibene. 171 store Maskinfabrikanter hedde, — og det er jo en bekjendt Sag, at der endnu stadig leveres baade Marine- og Koffardidampskibe fra engelske Fabriker rundt omkring til de allerfleste andre Lande. Den engelske Type holdt sig derfor i lang Tid ren — og der er atter her at be- mærke, at ligesom Englænderne vare mærk- værdig konservative ligeoverfor Watts Balance- Fabriksmaskine, saadan holdt de paa den som Skibsmaskine —; det er derfor først efter 1840, da de andre Lande og især Frankrig begyndte at komme med, at Fremskridtene kom, og at Forandringerne baade i Kjedler, Maskiner og Bevægelsessystemerne kom frem. Fra 1844—45 daterer sig saaledes den nu i alle Mariner al- mindelig indførte Brug af Skruen; fra 1846 den med „Austerlitz44 mellem Paris og Mon- tereau indførte Færgefart, der begrunder sig paa, at en Kjæde, der hviler paa Flodbunden, hales ind for og stikkes ud agter, og Færgen da slæbes langs den; Methoden har vist sig saa god, at den nu ikke blot anvendes i stor Ud- strækning paa Sejnen, men fra 1ste September 1865 førtes over paa Elben, hvor den betydelig letter Forbindelsen mellem Bnckau og Neustadt. Endelig opstod samtidig med denne sidste Me- thode en anden, der skulde lette Sejladsen gjennem de stærke Strømløb paa Rhonen, og som bestaar i, at Damphjulet griber fat i Bun- den, og med Støttepunkt paa den tvinger Fær- gen fremad. Men af alt dette er da naturligvis Skruen det allervigtigste; den skal derfor siden blive Gjenstand for speciel Omtale. SYVENDE KAPITEL. DAMPSKIBSKJEDLER. - SIKKERHEDSVENTILER. - UDBLÆS- N1NGSRØR. — BRINEPUMTE. — SALINOMETER. — OVER- FLÅDEFORTÆTNING-. - DAMPSKIBSMASKINERNE. Det er let at indse, at der ikke alene lige- overfor Spørgsmaalet om Pladsen, men ogsaa paa Grund af Brandfarligheden har været en hel Række af Hensyn at tage ved Dampked- lernes Indsættelse i Skibene. Det er ikke her som paa Land, hvor man kan bygge Fyrsted og Bogkanaler af Muurværk, og livor der ikke er Tale om en bestemt Placering af Tyngde- punkt, eller, overhovedet er særegne Hensyn til Opstillingen at tage. Alt dette træder her frem og har som sagt fordret en Mængde sær- egne Dispositioner, som vi nu nærmere skulle omtale. Kjedlen kan, af Hensyn til den indskræn- kede Plads, ikke gjores meget stor, hvorfor den maa være indrettet paa at producere en be- tydelig Dampmængde i kort Tid. Derfor kan den, om end i ydre Form lig en Landkjedel, dog ikke indsættes paa samme Maade som denne; den maa have Fyrstedet indvendig, og Regen og den varme Luft maa føres ind igjen- nem den i mange Kanaler, forat Ildpaavirknings- overfladen kan være saa stor som mulig. Der- ved opnaaes tillige, at Vandet paa Grund af Kanalvæggenes Modstand ikke kan komme i særdeles stærk Bølgebevægelse, selv om Skibet ruller stærkt i Søen. Den kan da altsaa faa den Indretning, som Figur 89, der forestiller en af de tidligere al- mindelige Kanalkjedler til Lavtryk, viser i vandret Gjennemsnit set ovenfra. A A er de Fig. 89. Kanalkjedel. to Riste, adskilte ved en med den øvre Del af Kjedlen forbunden Vandbeholder; fra A A gaar Røgen frem og tilbage gjennem Kanalerne B, C, D og E, og derfra til Skorstenen. Er Kjed- len meget hej, kunne Kanalerne ligge i to Lag, det ene over det andet. Som man ser, er den Slags Kjedler væ- senlig ikke andet end de sædvanlige Landkjedler, ) anbragte under vanskelige Forhold, og omgivne