Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
172
Dampskibene,
af Vandbeholdere i Stedet for af Murværk.
Men efterat man havde opfundet Lokomotiv-
Rørkjedlen, begyndte man at anvende en lig-
nende Konstruktion tilsøs, der medfører den
store Fordel, at den med samme Gjennemsnits-
areal af samtlige Bor, som det, der i Kanal-
igjen lettere at faa Dampen op og holde Damp-
udviklingen vedlige. En saadan Kjedel er af-
bildet i Figurerne 90 og 91, og forstaas umid-
delbart af Figurerne. Man indser, at den paa
Grund af sin Konstruktion medfører en Ulempe,
der lier træder stærkere frem end ved Kanal-
Fig. 91. Længdegjennemsnit.
kjedlerne anvendes til Bogkanaler, faar en langt
større Udpaavii-kningsflade. Derved bliver det
kjedlerne, den nemlig, at Borene, livis Lysning
kun er 3—4 Tommer, indvendig let tilstoppes
af Sod og udvendig betrækkes med Steen og
Salt. Det er af Hensyn hertil, at der foran
paa Kjedlen (Fig. 90) og med Indgang til for-
reste Røgkammer (ved Pilen tilvenstre Fig. 91)
er anbragt en Række Dare, som aabnes, naar
man vil rense Børene ud indvendig med Skra-
bere og Borster. Skal de renses udvendig, da
maa paa sædvanlig Maade en Mand ind i Kjed-
len og skrabe den; forat han lettere kan komme
til, bor Rørene — som i Figurerne — anbringes
lagvis over hverandre og ikke lægges i Zigzag;
Kjedlen er til den Ende som sædvanlig for-
synet med Mandeliul, ligesom det da naturlig-
vis forstaaes af sig selv, at den ogsaa har alle
andre Biindretninger — Vandstandsmaalere osv.
— som Landkjedlen.
Endnu en Art Kjedel tro vi lier at burde
omtale, fordi den med Hensyn baade til hurtig