Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
172 Dampskibene, af Vandbeholdere i Stedet for af Murværk. Men efterat man havde opfundet Lokomotiv- Rørkjedlen, begyndte man at anvende en lig- nende Konstruktion tilsøs, der medfører den store Fordel, at den med samme Gjennemsnits- areal af samtlige Bor, som det, der i Kanal- igjen lettere at faa Dampen op og holde Damp- udviklingen vedlige. En saadan Kjedel er af- bildet i Figurerne 90 og 91, og forstaas umid- delbart af Figurerne. Man indser, at den paa Grund af sin Konstruktion medfører en Ulempe, der lier træder stærkere frem end ved Kanal- Fig. 91. Længdegjennemsnit. kjedlerne anvendes til Bogkanaler, faar en langt større Udpaavii-kningsflade. Derved bliver det kjedlerne, den nemlig, at Borene, livis Lysning kun er 3—4 Tommer, indvendig let tilstoppes af Sod og udvendig betrækkes med Steen og Salt. Det er af Hensyn hertil, at der foran paa Kjedlen (Fig. 90) og med Indgang til for- reste Røgkammer (ved Pilen tilvenstre Fig. 91) er anbragt en Række Dare, som aabnes, naar man vil rense Børene ud indvendig med Skra- bere og Borster. Skal de renses udvendig, da maa paa sædvanlig Maade en Mand ind i Kjed- len og skrabe den; forat han lettere kan komme til, bor Rørene — som i Figurerne — anbringes lagvis over hverandre og ikke lægges i Zigzag; Kjedlen er til den Ende som sædvanlig for- synet med Mandeliul, ligesom det da naturlig- vis forstaaes af sig selv, at den ogsaa har alle andre Biindretninger — Vandstandsmaalere osv. — som Landkjedlen. Endnu en Art Kjedel tro vi lier at burde omtale, fordi den med Hensyn baade til hurtig