Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampskibene.
175
af kjole Kjedelvandet og forsinke Dampdannelsen
betydelig. Man aabner derfor omtrent 1 Gang
hver Time en paaKj edlen anbragt Udblæsnings-
hane, Skumhane, som jukker et fra Kjedlens
Bund udgaaende Rør, der forlænger sig ud
gjennem Skibssiden. Hanen selv sidder inde i
Fyrrummet, saa at den er let tilgjængelig, og
Nøglen, hvormed den aabnes og lukkes, er til
at tage af, forat den ikke ved Uforsigtighed
skal aabnes i Utide.
Ofte indretter man sig ogsaa saaledes, at
Udblæsningsapparatet er selvvirkende, det vil
sige paa en eller anden Maade bringes til at
virke uden Maskinmesterens Mellemkomst. I
den Hensigt har f. Ex. de oftnævnte Fabrikanter
Maudsley og Field paa Kjedlen anbragt en
saakaldet Brinepumpe, som bevæges af Ma-
skinen selv og pumper en ringe Mængde Vand
ud ved hvert Slag. Da dens Størrelse er af-
passet saaledes, at den Mængde, der udpumpes,
plus det, der gaar bort som Damp, er lig det
Kvantum, Fødepumpen bringer ind i Kj edlen,
saa opnaaes derved, at Vandet i Kjedlen be-
holder nogenlunde den samme Saltholdighed,
ikke at tale om den betydelige Fordel, at det
kolde Vand hver Gang indføres i saa ringe
Kvantum, at det ikke kan have væsenlig Ind-
flydelse paa Temperaturen i Kjedlen. De have
tillige forstaaet at drage Fordel af i det mindste
noget af den Varme, som ellers gaar tabt der-
ved, at det udblæste Vand er varmt, idet de
have lagt det Rør, hvorigjennem det friske
Vand pumpes ind i Kjedlen, indeni det Ror,
hvorigjennem Udblæsningen foregaar. Den
Varme, det udblæste Vand fører med sig, kom-
mer derved til at opvarme det friske Vand
noget, saa at der altsaa spares Brændsel.
Et andet selvvirkende Udblæsningsapparat,
som dog ganske vist ikke kan maale sig med
det nys nævnte, er det i Figur 97 afbildede,
som skyldes Lamb. Det virker paa den Maade,
at en Kobbersvømmer aabner og lukker for et
Udblæsningsrør e e, hvis nederste Aabning er
anbragt omtrent 12 Tommer under Vandstands-
højden. Svømmeren a, der ved Hjælp af Skrue-
gænge? paa Stangen b kan forflyttes op og ned
ad b, vil nemlig, naar Vandstanden i Kjedlen
stiger, som Følge af, at Mepumpen tilfører
mere Vand, end der gaar bort ved Fordamp-
ningen, loftes op, styret i sin Bevægelse derved,
at b gaar igjennem en Bøsning paa Stangen d,
som sidder fast paa Kjedlens Inderside. Derved
tager den den lange Arm af Vægtstangen f
med sig, og man indser da, at den korte Arm,
som hidtil har holdt Roret e’s nederste Aabning
lukket, nu vil gaa fra og tillade Damptrykket
at blæse Vand ud saalænge, indtil Svømmeren
paa Grund af Vandoverfladens Synken atter kan
lukke til for e.
At man her har ladet Udblæsningsrøret
munde ud ved Overfladen, har sin Grund i, at
man efter Indførelsen af Rørkjedlerne har be-
mærket, at Skorpedannelsen er stærkere paa
Rorene end paa Bunden. Man anbringer af
samme Grund ogsaa ofte ellers Udblæsnings-
rørene omtrent midt imellem Vandsstandshøjden
og de .overste Kjedelrør, anvender altsaa i Mod-
sætning til den tidligere omtalte Udblæsning
fra Bunden en Overfladeudblæsning.
Trods Anvendelsen af alle disse Apparater,
hvis Hensigt da altsaa er at sikre mod for