Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Dampskibene. 175 af kjole Kjedelvandet og forsinke Dampdannelsen betydelig. Man aabner derfor omtrent 1 Gang hver Time en paaKj edlen anbragt Udblæsnings- hane, Skumhane, som jukker et fra Kjedlens Bund udgaaende Rør, der forlænger sig ud gjennem Skibssiden. Hanen selv sidder inde i Fyrrummet, saa at den er let tilgjængelig, og Nøglen, hvormed den aabnes og lukkes, er til at tage af, forat den ikke ved Uforsigtighed skal aabnes i Utide. Ofte indretter man sig ogsaa saaledes, at Udblæsningsapparatet er selvvirkende, det vil sige paa en eller anden Maade bringes til at virke uden Maskinmesterens Mellemkomst. I den Hensigt har f. Ex. de oftnævnte Fabrikanter Maudsley og Field paa Kjedlen anbragt en saakaldet Brinepumpe, som bevæges af Ma- skinen selv og pumper en ringe Mængde Vand ud ved hvert Slag. Da dens Størrelse er af- passet saaledes, at den Mængde, der udpumpes, plus det, der gaar bort som Damp, er lig det Kvantum, Fødepumpen bringer ind i Kj edlen, saa opnaaes derved, at Vandet i Kjedlen be- holder nogenlunde den samme Saltholdighed, ikke at tale om den betydelige Fordel, at det kolde Vand hver Gang indføres i saa ringe Kvantum, at det ikke kan have væsenlig Ind- flydelse paa Temperaturen i Kjedlen. De have tillige forstaaet at drage Fordel af i det mindste noget af den Varme, som ellers gaar tabt der- ved, at det udblæste Vand er varmt, idet de have lagt det Rør, hvorigjennem det friske Vand pumpes ind i Kjedlen, indeni det Ror, hvorigjennem Udblæsningen foregaar. Den Varme, det udblæste Vand fører med sig, kom- mer derved til at opvarme det friske Vand noget, saa at der altsaa spares Brændsel. Et andet selvvirkende Udblæsningsapparat, som dog ganske vist ikke kan maale sig med det nys nævnte, er det i Figur 97 afbildede, som skyldes Lamb. Det virker paa den Maade, at en Kobbersvømmer aabner og lukker for et Udblæsningsrør e e, hvis nederste Aabning er anbragt omtrent 12 Tommer under Vandstands- højden. Svømmeren a, der ved Hjælp af Skrue- gænge? paa Stangen b kan forflyttes op og ned ad b, vil nemlig, naar Vandstanden i Kjedlen stiger, som Følge af, at Mepumpen tilfører mere Vand, end der gaar bort ved Fordamp- ningen, loftes op, styret i sin Bevægelse derved, at b gaar igjennem en Bøsning paa Stangen d, som sidder fast paa Kjedlens Inderside. Derved tager den den lange Arm af Vægtstangen f med sig, og man indser da, at den korte Arm, som hidtil har holdt Roret e’s nederste Aabning lukket, nu vil gaa fra og tillade Damptrykket at blæse Vand ud saalænge, indtil Svømmeren paa Grund af Vandoverfladens Synken atter kan lukke til for e. At man her har ladet Udblæsningsrøret munde ud ved Overfladen, har sin Grund i, at man efter Indførelsen af Rørkjedlerne har be- mærket, at Skorpedannelsen er stærkere paa Rorene end paa Bunden. Man anbringer af samme Grund ogsaa ofte ellers Udblæsnings- rørene omtrent midt imellem Vandsstandshøjden og de .overste Kjedelrør, anvender altsaa i Mod- sætning til den tidligere omtalte Udblæsning fra Bunden en Overfladeudblæsning. Trods Anvendelsen af alle disse Apparater, hvis Hensigt da altsaa er at sikre mod for