Dampmaskinens Historie

176 Dampskibene. stærk Koncentration af Saltet, kan det dog naturligvis ved Uheld eller paa anden Maade ske, at Saltholdigheden bliver utilbørlig stor, saa at Saltskorpen faar Tid til at danne sig. Det er for at skaffe sig Kundskab herom, at man har forsynet Kjedlen med det saakaldte Salinometer, en Kobber- eller Messing- beholder, der ved et lille Ror er forbunden med Kjedlens Bund. Kjedel vandet kan, naar en Hane paa Røret aabnes, derved komme til at strømme over i Beholderen, og man faar altsaa en Prøve, som man kan undersøge med en sædvanlig Flydevægt, eller som den tilses kaldes et Hydrometer, paa hvilket er afsat et Mærke, til hvilket det ved en vis bestemt Temperatur, hvortil man altsaa maå lade Vandet i Salinometret afkjøle sig, kan faa Lov til at gaa op, uden at man endnu behover at ud- blæse; finder man, at den staar højere, da maa man aabne Udblæsningsrørene. Saltholdigheden svarer ved denne Grændse omtrent til 9 pCt. At det Varmetab, der skyldes Udblæs- ningen, ikke er ubetydeligt, vil man let kunne indse uden yderligere Paavisning, og man foi - staar, at Trangen til at raade Bod derpaa snart maatte frembyde sig; Fordelene vilde da være overordentlige ogsaa i mange andre Retninger. Vi skulle fremsætte de vigtigste: 1, En direkte Kulbesparelse af fra 12 til 30 pCt. 2, Formindskelse af Kjedlens Rumfang. 3, Mindre hyppig Rensning. 4, To—tre Gange længere Varighed af Kjedlen, da den er fri for Sten. 5, Mindre Fare for Explosion, da Vandstanden altid er den samme. 6, Besparelse i Retning af Transportomkost- ninger for Kullene. Anslaar man denne for et 500 Hestes Postskib til 25 pCt, saa giver dette for en 14 Dages Rejse, — Kul- forbruget ellers regnet til 4 Pund i Timen pr. Hestekraft, — 14 '24/ ' 500 = 1 68,000 Pund Kul, det er 84 Tons Forøgelse i Lastrum. 7, Lettere Benyttelse af Højtryk med Expan- sion, idet Saltudfældningen ved 3 Atmos- phærers Damptryk er overordenlig’ stor. Man kan da som sagt, naar man tager Hensyn til disse mange Fordele, let forklare sig, at der ikke kunde gaa lang Tid hen, inden man søgte at undgaa Saltvandet, og der fore- ligger da ogsaa allerede fra 1821 en Række Forsøg i den Retning. Spergsmaalet drejer sig, vil man let se, igrunden kun om For- tætteren eller rettere om Fortætningen; det er den wattske Fortætning ved Indsprøjtning, der skal erstattes ved noget nyt, thi fortættes der ved Saltvand, saa kaster Fødepumpen dette ind i Kjedlen, og saa bliver hele Historien inden ret lang Tid den samme som før, selv om man begyndte med at have Kjedlen fyldt med de- stilleret Vand. Det, der skal gjeres, er da altsaa at skaffe Fortætning uden Indsprøjtning, at fortætte tart; man skal gaa tilbage igjen til Newcomens Overfladefortætning, men ind- rette denne saaledes, at den bliver lige saa virksom som den vaacle Fortætning. Nu er det et interessant Faktum at den forste, der har givet sig af med dette Sporgs- maal, var den samme, der fra først af havde slaaet det ihjel, Watt nemlig, der havde op- naaet de store Resultater væsenligst netop ved at finde paa Indsprøjtningsfortætningen. Hans Søn var i Besiddelse af en Tegning af en saa- dan Overfladefortætter, der i 1776 skal have været forelagt Parlamentet, — men Watt opgav selv Tanken igjen, fordi han fandt, at denne nye Fortætter ikke nær saa hurtig kunde frembringe et lufttomt Rum som den alminde- lige med Indsprøjtningen. For ham havde det hele jo naturligvis heller ikke nær den Betyd- ning, det senere fik; den Kjedelsten, der af- sætter sig i en Landkjedel, er jo for intet at regne mod Saltaflejringen i en Søkjedel, der, for at nævne et Tal, i de store atlantiske Paket- skibe kunde beløbe sig til 400 Centner Salt paa liver Fart, naar der ikke blæstes ud,