Dampmaskinens Historie

Dampskibene. 177 Sporgsmaalet stod da lien, indtil Napier tog det op igjen i 1821 og fik en Overflade- fortætter lagt ind i Dampskibet „Postbudet44, men uden at opnaa noget tilfredsstillende Re- sultat. Mange gav sig siden af med det, men med lige saa ringe Held, indtil endelig Hall gav en nogenlunde brugbar Løsning paa det. Samuel Hall fra Basford satte i 1836 den første brugelige Overfladefortætter ind i Damp- skibet „Herkules“. Det var en stor Kasse, ind igjennem hvilken et særdeles betydeligt Antal Kobberror var anbragt saaledes, at de bestandig omgaves af koldt Vand, der trykkedes ind i Kassen nedenfra af en af Maskinen selv dreven Trykpumpe, og efter at have af kjolet Kørene løb ud foroven. Dampen strømmede da fra Cylinderen ind igjennem Rørene, fortættede sig som Følge af Afkølingen og leb nu som varmt Vand hen i en Beholder, hvorfra en Pumpe førte det tilbage til Kjedlen igjen. At det kunde gaa, derom er der ingen Tvivl, men mange Vanskeligheder var der dog forbundne dermed, saamange, at den hele Ind- retning langt fra at faa almindelig Udbredelse, tvertimod kun anvendtes i et meget begrændset Antal Maskiner. Det var da saaledes en stor Ulempe at liave den meget store og tunge Kasse staaende og tage en betydelig Plads op; de mange Ror vare baade vanskelige at tætte og holde rene; indvendig satte der sig Snavs i dem, udvendig udskillede Svalevandets Salt sig. Derhos var Apparatet kostbart at anskaffe, og saa var det dog til syvende og sidst ikke gjort med dette Apparat alene, thi da der altid paa Grund af Utætheder gik noget tabt baade af Dampen og af det fortættede Vand, saa maatte man nødvendigvis have et Destillations- apparat ombord, som kunde erstatte det Tab, Kjedlen saaledes led. Praktisk talt var altsaa Spørgsmaalet endnu ingenlunde tilfredsstillende Lest, og endskjondt der i de følgende Aar- tier dukkede mere end et Dusin andre Systemer op, saa gik det dog ingen af dem bedre. Forst i de senere Aar (fra 1860) har man naaet at løse Problemet fuldkomment, og det kan ikke forundre nogen, at der kunde gaa saa lang Tid hen, naar man betænker de over- ordenlig mange Vanskeligheder, der stillede sig imod det. Det var jo ikke blot det, at An- lægsomkostningerne nødvendigvis maatte blive betydelige (60—120 Rbd. pr. Hestekraft) ved et saa kompliceret Apparat, at det paaførte Skibet en stor Extravægt, at det var vanskeligt at holde rent og fri for Rust, der var jo da endnu den uafviselige Fordring at tilfredsstille, at dets Konstruktion maatte tillade en let Ad- gang til de mange — fra 500 til 4000 — Rør, saa at de let kunde eftersees og hurtig ud- bedres. Alt dette er man dog nu bevislig kommen ud over, og det igjen ad en af to Veje, idet man enten har ladet det kolde Vand skylle omkring Rørvæggene, o: altsaa ladet Svalevandet opvarme sig, eller har dryppet det som koldt Vand ind paa Rørene, o: fordampet Svalevandet. Det første System er, som man ser, Halls Princip, og er sat i Scene af Sewell, Rowan, Clark og flere, det andet er forsøgt af Pisson, Pontifex, Louch og andre, og som Pisson har gjort det, indført paa flere franske Krigs- skibe. Her holde vi os dog kun til det første System, som ganske vist vil vise sig at holde længst ud, og beskrive det mest fremragende af de derhen horende Apparater, det, der skyl- des Sewell. Figur 98 viser, hvorledes det er indrettet. Ved A gaar Dampen ind i en med mange Rot forsynet Kasse, afkjøler sig langs Rorenes Over- flade og løber bort som Vand gjennem B; Dampen stryger altsaa omkring Kjølerørene. Svalevandet, som drives af en særegen Pumpe, trænger ind ved C, tvinges af Skodden D til at løbe ind igjennem de nederste Rør for at komttir over i Beholderen ved H, hvorfra det igjen ikke ad anden Vej kan komme, bort end ved at passere Rørene, der fører over til Be- holderen ovenover D; herfra gaar det endelig 23