Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
178 Dampskibene. gjennem de averste Lag Rør over til Afløbet F. Det tvinges altsaa til at gjennemkrydse Appa- Fig. 98. Sewells Overfladefortætter. ratet flere Gange og fortætter derved Dampen fuldstændig; man ser endvidere, at Dampen i sin Bevægelse nedad bestandig moder koldere Vandlag, saa at ethvert Hensyn til den fuldeste Benyttelse af Svalevandet er taget. De to store Dækplader Gr og H, som lukke Kassen paa Siderne, ere til at tage af, og aabne derved en let Adgang til Rorvæggene; Rensningen kan altsaa foregaa yderst bekvemt, og der anføres exempelvis, at Fortætteren i en 200 Hestes Maskine, trods sine 4000 Kot, lod sig rense fuldkomment i 4 Timer, hvilket noksom taler for den hensigtsmæssige Disposition. Med Hensyn til selve Maskinerne, der komme til Anvendelse i Dampskibene, da ere de i det mindste lier i Europa i det langt overvejende Antal af Tilfælde dobbeltvirkende Maskiner med Lavtryk og Fortætning; i Amerika benyttes derimod ikke sjelden Maskiner med Højtryk. I deres Indretning ere de igjen saa overensstem- mende med Landmaskinerne, at det er ufor- nødent at gaa ind paa Detaillerne; det vilde i Hovedsagen kun blive en Gjentagelse af, hvad tidligere er sagt. Et er der dog ganske i Al- mindelighed at bemærke, og det er det, at den ringe Plads ombord gjør Anvendelsen af Sving- hjulet umulig og derfor kræver en særegen Anordning for at faa Bevægelsen reguleret Man benytter af den Grund to Maskiner, der begg’e virke paa samme Axel, men hvis Krum- tappe ere stillede saaledes for hinanden, at de danne en ret Vinkel indbyrdes, saa at den ene er i et af de dode Punkter, naar den anden virker paa gunstigste Maade. Eftersom Skibet drives frem ved Hjælp af Hjul eller Skrue er Typen igjen forskjellig, hid- rørende fra, at Hjulskibenes Axel ikke fordrer en nær saa hurtig Omdrejning som Skrue- skibenes. Maskiner til Hjulskibe ere enten 1, Balancemaskiner eller 2, Direktevirkende Maskiner. I Balancemaskinen er den wattske Type beholdt med alle dens Pumper og Forbindelses- stænger ; det er den tungeste af alle Maskinerne, men den er paa den anden Side den solideste, den, der sjeldnest behøver Reparation. Der er kim et Punkt, hvori den i Ydre altid afviger fra den forhen omtalte og afbildede wattske Lavtryksmaskine, og det er det, at dens Ba- lance baade af Hensyn til Pladsen og til For- dringen om Tyngdepunktets lavest mulige Be- liggenhed i Skibene er bleven lagt ned paa Siden, saaledes som man alt har set, at Ful- ton strax placerede den i den Maskine, han lod Watt forfærdige til sin Dampbaad Clermont. Den har derved i Virkeligheden faaet to Ba- lancer, en paa hver Side af Cylinderen. Man ser en saadan Maskine afbildet i Fi- gurerne 99 og 100. A er Dampcylinderen, BB den ene af de to Balancer, — de sees begge i Figur 100, — N er Fortætteren, som mod- tager det kolde Vand gjennem Røret t; K er Luftpumpen, hvis Stempelstang (se Figur 102) ogsaa her sættes i Bevægelse af Balancen. Hvorledes Stempelstangens Bevægelse kan holdes retliniet, kan sees af Figur 101, der viser Cylinderen og Parallelogrammet fra en anden Side. Stempelstangen er fæstet til