Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
Dampskibene.
gjennem de averste Lag Rør over til Afløbet F.
Det tvinges altsaa til at gjennemkrydse Appa-
Fig. 98. Sewells Overfladefortætter.
ratet flere Gange og fortætter derved Dampen
fuldstændig; man ser endvidere, at Dampen i
sin Bevægelse nedad bestandig moder koldere
Vandlag, saa at ethvert Hensyn til den fuldeste
Benyttelse af Svalevandet er taget. De to store
Dækplader Gr og H, som lukke Kassen paa
Siderne, ere til at tage af, og aabne derved en
let Adgang til Rorvæggene; Rensningen kan
altsaa foregaa yderst bekvemt, og der anføres
exempelvis, at Fortætteren i en 200 Hestes
Maskine, trods sine 4000 Kot, lod sig rense
fuldkomment i 4 Timer, hvilket noksom taler
for den hensigtsmæssige Disposition.
Med Hensyn til selve Maskinerne, der komme
til Anvendelse i Dampskibene, da ere de i det
mindste lier i Europa i det langt overvejende
Antal af Tilfælde dobbeltvirkende Maskiner med
Lavtryk og Fortætning; i Amerika benyttes
derimod ikke sjelden Maskiner med Højtryk. I
deres Indretning ere de igjen saa overensstem-
mende med Landmaskinerne, at det er ufor-
nødent at gaa ind paa Detaillerne; det vilde i
Hovedsagen kun blive en Gjentagelse af, hvad
tidligere er sagt. Et er der dog ganske i Al-
mindelighed at bemærke, og det er det, at den
ringe Plads ombord gjør Anvendelsen af Sving-
hjulet umulig og derfor kræver en særegen
Anordning for at faa Bevægelsen reguleret
Man benytter af den Grund to Maskiner, der
begg’e virke paa samme Axel, men hvis Krum-
tappe ere stillede saaledes for hinanden, at de
danne en ret Vinkel indbyrdes, saa at den ene
er i et af de dode Punkter, naar den anden
virker paa gunstigste Maade.
Eftersom Skibet drives frem ved Hjælp af
Hjul eller Skrue er Typen igjen forskjellig, hid-
rørende fra, at Hjulskibenes Axel ikke fordrer
en nær saa hurtig Omdrejning som Skrue-
skibenes.
Maskiner til Hjulskibe ere enten
1, Balancemaskiner eller
2, Direktevirkende Maskiner.
I Balancemaskinen er den wattske Type
beholdt med alle dens Pumper og Forbindelses-
stænger ; det er den tungeste af alle Maskinerne,
men den er paa den anden Side den solideste,
den, der sjeldnest behøver Reparation. Der er
kim et Punkt, hvori den i Ydre altid afviger
fra den forhen omtalte og afbildede wattske
Lavtryksmaskine, og det er det, at dens Ba-
lance baade af Hensyn til Pladsen og til For-
dringen om Tyngdepunktets lavest mulige Be-
liggenhed i Skibene er bleven lagt ned paa
Siden, saaledes som man alt har set, at Ful-
ton strax placerede den i den Maskine, han lod
Watt forfærdige til sin Dampbaad Clermont.
Den har derved i Virkeligheden faaet to Ba-
lancer, en paa hver Side af Cylinderen.
Man ser en saadan Maskine afbildet i Fi-
gurerne 99 og 100. A er Dampcylinderen,
BB den ene af de to Balancer, — de sees begge
i Figur 100, — N er Fortætteren, som mod-
tager det kolde Vand gjennem Røret t; K er
Luftpumpen, hvis Stempelstang (se Figur 102)
ogsaa her sættes i Bevægelse af Balancen.
Hvorledes Stempelstangens Bevægelse kan
holdes retliniet, kan sees af Figur 101, der
viser Cylinderen og Parallelogrammet fra en
anden Side. Stempelstangen er fæstet til