Dampmaskinens Historie

Dampskibene. 179 Krydshovedet i i, hvis Endepunkter igjen ved Side- stængerne ss ere fæstede til Balancen; disse sidste danne sammen med Balancen, Stæn- gerne gg, og de smaa Stænger, der forbinde ss med gg, det bevægelige . Parallelogram, hvis ene Vinkelspids styres af de to ligeledes bevægelige Styrestænger hli. Endelig viser Fig. 102 Forbindelsen mellem Balancen og Axlen, idet Krumtappen q ved Hjælp af Stangen P, der er fæstet til Krydshovedet mellem de to Balancer, kan sætte Axlen f i omdrejende Bevægelse. Paa f er paa sædvanlig Maade Excentriken x befæstet; den driver den med Modvægten d, Figur 100, forsynede Glider. Af Hensyn til Styringen er Glideren desuden forbunden med en særegen Vægtstang q, Figur 100, der efter samme Princip som i Anordningen Figur 25, Pag. 55, tillader at omstyre, bakke, Maskinen. Foruden Balancemaskinen anvender man i Hjulskibene ogsaa direktevirkende Ma- skiner, — Maskiner, som enten ved Hjælp af svingende Cylindre eller Plejlstænger omsætte Stempelstangens Be- vægelse til Axlen uden Mel- lemkomst af Balancer. De have det fortrin fremfor Ba- lancemaskinerne, at de indtage Plads og ere langt lettere; men til Gjengjæld staa de da ogsaa tilbage for dem, hvad Slid og Tab af Kraft angaar, Fig. 99. Fig. 101. langt mindre Fig. 102. Figurerne 103 og 104 vise en saadan di- rektevirkende Maskine med svingende Cylindre. Dampen kommer ind i begge Cylindre gjennem Tappene nærmest Skibssiderne, bringes ved