Dampmaskinens Historie

DA MPSKIBENE. 181 Cylindre enten ere stillede lodret eller ho ri- I zontalt. Sjeldn ere anvendes svingende Cy- lindre, fordi de ere saa stærkt udsatte for Slid. I Maskinerne med lodretstaaende Cy- lindre ligger Maskinaxlen langskibs over Cy- lindren og sættes i Bevægelse af en Krumtap. Paa Maskinaxlen er anbragt et stort Tandhjul, der igjen griber ind i Tænderne paa et mindre Drev, der sidder fast paa Skrueaxlen; denne bringes derved til at rotere meget hurtig. Ligger Cylinderen horizon talt, da kan Skrueaxlen sættes i Bevægelse paa samme Maade som før, men bringes dog ogsaa ofte uden Mellemkomst af Tandhjul til at rotere, idet Krumtappen sidder fast paa selve Skrueaxlen; der benyttes da gjerne to Cylindre, en paa hver Side af Axlen. Da Stemplet hviler med hele sin Vægt paa Undersiden af Cylinderens ind- vendige Overflade, slides denne meget stærkt, saafremt man ikke anbringer endnu en Stempel- stang paa den anden Side af Stemplet; man opnaar derved at ophænge dette frit i Cylin- deren. Af Hensyn til den Vanskelighed, der ligger i, at Cylinderen, naar Maskinen anbringes nogenlunde lavt i Skibet, kommer meget nær ind paa Axlen, saa at Plejlstængerne ikke let kunne faa en passende Længde, benytter man i saa Tilfælde ofte en Trunk. OTTENDE KAPITEL. BEVÆGELSESAPPARATER: SKOVLHJUL. - MORGAN. SKRUE. —D ALLERY. - DELISLE. — BESSEL. — SAUVAGE. ERICSON. — FRANCIS P. SMITH. NÆRMERE OM SKRUEN. Der har i den foregaaende Fremstilling- flere Gange været Lejlighed til at omtale de i Tidernes Lob foreslaaede Fremdrivningsappa- rater, saa at de allerede ere Læserne bekjendte. Der skal i dette Kapitel atter tages fat paa dem, særlig paa de to, der nu staa som de eneste anvendte: Skovlhjulet og Skruen. At man overhovedet kunde finde paa et Apparat som Palmipeden,, der, som man vil erindre, bestod i et Komplex af Aarer, der aabnede sig, naar de dreves mod Vandet, og igjen lukkede sig sammen som en Svømme- fugls Fod, naar de bleve trukne tilbage, — det turde vel have ligget i Haabet om, at det Princip, der maatte antages at være det hen- sigtsmæssigste i visse Tilfælde, siden det fra Skaberens Haand forelaa anvendt i dem, ogsaa skulde være saadan i andre Anvendelser. Men dette var urigtigt; vel er det naturlige det for- nuftige, men derfor ikke hverken det fornuf- tigste eller det hensigtsmæssigste, — og hvad specielt dette Apparat angik, saa viste Forsøget, hvad Theorien forøvrigt kunde have forudset, at Krafttabet var overordentligt, og pegede hen paa, at der burde forsøges en anden Los- ning. Der kom da ogsaa snart en saadan, som stod langt over den forrige, men lige saa lidt som denne formanede at trænge igjennem; vi mene den Methode, der oprindelig blev fore- slaaet af Bernouilli og siden praktisk anvendt af Ramsey, og som bestod i at pumpe Vand ind forskibs og derpaa drive det ud agter. Saaledes som han satte den i Værk, førte den ganske vist ikke til noget særdeles betydeligt Resultat, og har i senere Prøver heller ikke paa nogen Maade kunnet konkurrere hverken med Hjulet eller Skruen, men det turde dog efter de overordenlig gunstige Resultater, man i andre Anvendelser har faaet af Vandets Side- tryk, være et Sporgsmaal, om det ikke lønnede sig Umagen at tage den for igjen og med de meget udvidede Kundskaber, Nutidens Ingeni- ører besidde i alle derhen hørende Sager, søge den anvendt i ny Form. Et tredie System var det først af Deblanc og siden af Fulton i nogen Tid prøvede Pater- nosterværk, det vil sige en meget lang, med Aareblade forsynet Kjæde uden Ende, der lob om to Remskiver og dreves af dem; det viste sig strax, at det ikke kunde give den fornødne Hastighed, og har da ogsaa hverken fer eller siden været draget frem igjen.