Dampmaskinens Historie

182 Dampskibene. Til Dato har altsaa ingen af de tre Me- thoder kunnet holde sig ligeoverfor Hjulet og Skruen, de to Apparater, der nu ere aldeles eneraadende. Man anvender for-Øjeblikket altid to Hjul, et paa hver Side af Skibet og anbragte noget foran Skibets Tyngdepunkt; men man har set, at det ikke altid har været saaledes, thi man vil erindre, at Patrick Miller lagde sine to Hjul langskibs inden i Skibet, og at Symington kun brugte et Hjul, anbragt forude, til at bevæge Charlotte Dundas, og Fulton et midtskibs til Brug for det store Batteri Fulton I. Der op- naaedes ved en saadan Disposition ganske vist, at Skibet lettere passerede Kanaler og snevre Indsejlinger, end naar det havde de to brede Hjulkasser, men man liar dog ikke beholdt det, fordi man nu kan opnaa ganske de samme For- dele ved Anvendelse af Skruen. Med Hensyn til Hjulets Størrelse, da er det sædvanlig otte Gange saa stort i Diameter, som Krumtappen er lang, og hvad Antallet af Skovlerne angaar, da retter clet sig efter Hju- lets Omkreds; ofte anbringes en Skovle for hver Fod, Hjulet holder i Diameter, i ethvert Tilfælde sørges der altid for, at tre Skovler ad Gangen ere nedsænkede i Vandet. Størrelsen af disses Overflade afhænger igjen af den Ha- stighed, Skibet er bestemt til at gaa mecl, saa- ledes at forstaa, at den er mindst, hvor der forlanges størst Hastighed. Hjulets Omdrejnings- hastighed maa igjen af den Grund, at Hjulet følger med Skibet, være noget større end den, Skibet skal løbe med, og man har fundet, at den gunstigste Virkning fremkommer, naar Skovlernes Hastighed er en Fjerdedel større end Skibets. Det er denne Forskjel i Hastighed, man kalder Hjulets Smutten eller Slip. Findes der i Skibet kun en Maskine, da bestaar Hjulaxlen af to Dele, en for hvert Hjul, der hver er forsynet med en Krumtap, som igjen ere indbyrdes forenede ved en Krumtap- bolt, paa hvilken Plejlstangen virker, altsaa saaledes som Figur 100 viser det. Har Skibet derimod to Maskiner, da er hele Axlen delt i tre Dele, nemlig i to Hjulaxler, hver med sin Krumtap, og en M e 11 e ni ax e 1, der har Krum- tap i hver Ende. De mod hinanden vendende Krumtappe er da igjen forbundne ved en Bolt, saa at der i det hele findes to hele Krumtappe, en for hver Maskine, og stillede under en ret Vinkel indbyrdes. Det er paa denne Mellemaxel, at Luftpumpen i Figur 103 er anbragt, saa at i det hele tre Krumtappe ere i Gang der. Hvorledes nu selve Hjulet er indrettet og anbragt paa Skibet, kan sees af Figur 105, der gjengiver alle Detailler. A er den gjennem Skibssiden forlængede Hjulaxel, der bærer Navet B, det er en stobt cirkelrund Jern- skive, som er fæstet til Axlen ved Hjælp af Kilerne C, C. Fra Navet udgaa Radierne D, D, som yderligere holdes paa deres Plads ved Hjælp af de to koncentriske Jernringe F og F', der ere nittede til dem. Det er til disse Ra- dier, at Skovlerne a, a ere hagede fast, og deres Stilling er, som man ser, en saadan, at de alle ere parallele med Radierne, alle pege ind mod Centrum. Det Materiale, hvoraf de ere forfærdigede, er som oftest Almetræ, og de udgjøre i Reglen kun et eneste Stykke. Man træffer dog ogsaa Hjul, livis Skovler ere delte efter Breden i to, ja endog i tre Dele; i første Tilfælde sidder da det yderste Stykke paa Ra- diens agterste Kant, det inderste paa Forkanten, i sidste ere de anbragte paa trappeformige Jernstykker, der selv ere fæstede med den ene Ende til Radien, med den anden Ende til den yderste Ring. Man indser nu let, at hver af Skovlerne, naar den drives igjennem Vandet, maa udøve et stærkt Tryk paa dette; men omvendt vil Vandet trykke igjen, og det.er dette Modtryk, Skibet skylder sin Bevægelse. Som Skovlerne almindelig anbringes, Figur 105, gaar dog en Del af Kraften tilspilde, idet jo nemlig Skovlen ikke hele Tiden under Bevægelsen igjennem