Dampmaskinens Historie

184 Dampskibene. Gallowoy, som imidlertid solgte sit Patent til Morgan, der bragte det frem først i Tre- diverne. Det er afbildet i Figur 106, og Ind- retningen er den, at Skovlerne a, a ere bevæge- lige omkring horizontale Axler paa de udover Hjulringen forlængede og bøjede Radier B, B, der paa sædvanlig Maade ere fæstede til Navet A. Hver Skovle er paa Bagsiden forsynet med en Vægtstang b, der igjen ved en Styrestang C er forbunden med et Nav M, som kan dreje sig om en fra Hjulkassens indvendige Side ud- staaende Bolt, der sidder noget foran og noget højere end Hjulaxlens Centrum. Gaar da Hjulet rundt, saa tvinges Skovlerne til at dreje sig om deres Axler, og den excentriske Stilling af Navet M gjor, at de noget nær vedblive at holde sig lodretstillede fra det øjeblik, de sæn- kes i Vandet, indtil de atter trækkes ud af det. At Morgans Hjul foruden at være meget mere kompliceret end det almindelige tillige er langt tungere og langt kostbarere, er kun en Grund mere til at holde sig til dette. — En lignende Konstruktion har været foreslaaet af Cavé. Da det ikke saa sjelden hænder, at et Dampskib vil benytte sine Sejl i Stedet for at lade sig drive frem af Dampkraften, er det ønskeligt i saa Tilfælde at kunne udløse Hju- lene fra deres Forbindelse med Maskinaxlen, forat de frit kunne løbe rundt og altsaa udøve saa ringe en Modstand mod Bevægelsen som muligt. Der har i den Hensigt været foreslaaet forskj ellige Fremgangsmaader, af hvilke her skal nævnes Braithwaite’s. Paa Enden af Hjulaxlen b, Figur 107—8, fastkiler han en Støbejernsskive a, udenom hvilken han lægger en Smedejernsring c. Denne Ring kan, saa- længe ingen særlig Disposition træffes, glide paa Omkredsen af a; men indlægger man mel- lem a og Eingen Metalklodsen e og slaar den i Figur 107 over Bogstavet e afbildede Kile ind, saa presses e saa fast mod Skiven a, at den ene ikke kan rotere uden at tage den anden med sig. Ved d er i et Fremspring paa Rin- gen udboret et Hul, hvori Krumtappen fra Mellemaxlen stikkes ind (Figur 108), og naar Fig: 107. Fig. 108. da Kilen er drevet fast, vil Krumtappen tage baade Eingen og Hjulet a med sig og drive Skovlhjulet rundt. Men slaaes Kilen ud, saa løsnes Forbindelsen mellem Hjulet og Ringen, og Skovlhjulet kan da frit gaa rundt med den til dets Axel fæstede Skive, der nu roterer inden i Eingen. Man indser, at Apparatet er baseret paa, at Klodsen e skal presses over- ordenlig stærkt mod Omkredsen af Hjulet a, forat Eingen ikke skal glide paa dette, naar Maskinen sættes i Gang. Skjondt Anvendelsen af Skovlhjulet natur- ligvis medfører ganske anderledes Fordele, end de føromtalte ældre Fremdrivningsapparater, maa man dog ikke paa nogen Maade tro, at det derfor er fri for Ulemper; tvertimod, der er endog adskillige, og det Ulemper, der ere saameget føleligere, som de netop allerlettest vise sig, naar man allermest kunde trænge til den fulde Benyttelse af Dampkraften, nemlig naar man er paa rum Se. Det er jo da f. Ex. bekjendt nok, at Stormen kan kaste Skibet saa langt om paa Siden,’ at det ene Hjul kommer helt oven Vande og altsaa løber blindt. Sker det med kortere Mellemrum, saa lider Maskinen paa Grund af den afvexlende mer eller mindre store Modstand en Række Stød, som ere ab- solut skadelige for den, og løber det blindt i længere Tid, saa bliver man af den Grund