Dampmaskinens Historie

186 Dampskibene. den Vej, Skibet tilbagelægger, er mindre, end den, det ifølge Skruens Omdrejningshastighed og Stigning vilde tilbagelægge, naar det ikke netop bevægede sig i en Masse, som gav efter. Det er denne Vejforskjel, man kalder Skruens Smutten eller Slip, som gjerne angives i Procent af den virkelige Hastighed. Var saa- ledes f. Ex. Skruens Stigning 16 Fod, og gjorde den 100 Omdrejninger i Minuttet, saa skulde Skibet, saafremt der ingen Slip var, gaa 16 . 100.60 = 96,000 Fod frem i Timen; men gaar det kun 85,000 Fod frem, saa beløber Slipen sig til 11,000 Fod ø: 11 pCt. Med Hensyn til Skruens Form og Bevægelse er det da af alt det foregaaende klart, at den, for at meddele Skibet en stor Hastighed, maa have en stor Diameter, en stor Stigning og en stor Omdrejningshastighed; altsammen Omstændig- heder, der igjen formindske Størrelsen af Slipen, hvorved der dog er at bemærke, at denne sidste ogsaa meget afhænger af Skibets Form, saasom clen Maade, hvorpaa Vandet under Skibets Be- vægelse strømmer til Skruen, er betinget deraf og naturligvis igjen udover Indflydelse paa Slipen. At Skruen lige fra Oldtiden har været an- vendt til forskj elligt Brug, derom er der ingen Tvivl; dens specielle Anvendelse til som Vand- snegl at løfte Vand op, er jo, som almindelig bekjendt, knyttet til Arkimedes’s Navn, og den sædvanlige Vandskrue kaldes jo endnu clen Dag idag Arkimedes’s Vandskrue. Den Tanke at anvende den som Bevægeapparat for Skibe er derimod af forholdsvis ny Datum, det vil sige fra Midten af forrige Aarhundrede, da den for første Gang fremsattes af Daniel Ber- n o uil li og kort efter optoges igjen afPaucton, der vilde anbringe tre Skruer paa hvert Skib, en agter og en paa hver Side. Synderlig Inter- esse vakte Sagen dog ikke, Spergsmaalet laa endnu ikke for og kunde i Virkeligheden heller ikke paa det Tidspunkt have nogen videre Betydning; men saasnart Dampkraftens Anven- delighed tilsos var godtgjort, og saasnart der altsaa forelå a tilstrækkelig mekanisk Kraft til at drive Skruen, da maatte det nødvendigvis komme frem igjen, og da først fik det en mere end rent theoretisk Interesse. Skjondt det da altsaa først er paa Tiden efter Dampskibsfartens Oprettelse at man skal henvende sin Opmærksomhed med Haab om at træffe noget, der har haft Indflydelse paa den følgende Udvikling, saa er der dog et Projekt fra Tiden samtidig med Fultons Arbejder, vi ikke kunne lade uomtalt, det nemlig, der skyldes Dallery. Vel indrømme vi strax, at det i hans Haand aldeles ikke førte til noget, og vi burde derfor maaske kun ofre ham de faa Ord, der vare nødvendige for at sige det strængt for- nødne om ham; men dog agte vi at omtale ham en Del udførligt, haabende at Læseren i Be- tragtning af de usædvanlige Forhold, hvorunder han levede, vil have Taalmodighed til at se hans Tids Uro og Higen afspejle sig i hans bevægede Liv. Der er vist kun faa Mennesker, der trods stor Begavelse og Dygtighed har haft en mere ublid Slgæbne end CharlesDallery, der lige fra sin tidligste Barndom udmærkede sig ved sine store Evner, og lige saa tidlig maatte vænne sig til Modgang og Miskjendelse. Han var født i Amiens 1754 og var Son af en Orgel- bygger, der gav Drengen Lyst og Interesse for sin Gjerning og havde den Glæde at se ham voxe op med Sands derfor og Evne til selv- stændig Produktion. Tidlig har den været vakt, næsten ængstelig tidlig, forsaavidt som der er noget unaturligt i, at et Barn paa tolv Aar er saa udviklet, at det kan være tilbunds inde i en saa vanskelig Ting som Orgelbyggeriet og faa Aar efter endog kan paatage sig at ændre en Harpe saaledes, at den ved en ny Meka- nisme kan bringes til at give alle Halvtonerne. Og dog gjorde Dallery det; han forbedrede Harpen, rejste til Paris med sin Opfindelse, viste den frem for en af de mest bekjendte