Dampmaskinens Historie

Dampskibene. 187 de øvrige Byer foranstaltede Forestillinger af samme Art for de talrige Tilskuere, der altid indfandt sig og endnu stedse indfinde sig ved saadanne Lejligheder. Men Luftsejladsen baade er og var et over- mande vanskeligt og lidet lønnende Problem, og det har den Specialitet ved sig, at den, der vil indføre Forbedringer, er nødt til selv at prøve dem oppe i Ballonen, medens en Opfinder ellers kan nøjes med at give Tegninger og saa lade en anden udføre dem. Det er da altsaa et Problem, der i snevreste Forstand er hals- brækkende, — og saa har det dog, naar alt kommer til alt, kun en saare tvivlsom Betyd- ning. Kommer der derfor samtidig et andet frem, som lover baade mere Nytte, større Ud- bytte og lettere Tilgjængelighed, saa er det ikke at undres over, at man forlader hint og tager dette, og derfor var det baade rimeligt og rigtigt af Dallery at lade Luftballonerne ligge og kaste sig over Dampkraften. Man vil erindre, at den første Dampma- skine kom til Paris 1775; tretten Aar senere, da den hele Sag altsaa var vel bekjendt, tog Dallery fat paa den, og det i den bestemte Hensigt at bringe en Dampkjorsel i Gang. Men han indsaa snart, at det maatte han lade ligge; Tiden var endnu ikke kommen til Låsningen af det Problem, det kunde han ikke gjore noget ud af. Han vendte da tilbage til sin Profession igjen, og lian var heldig’ nok til at faa en Be- stilling paa et Orgel til Katliedralkirken i sin Fødeby, en Bestilling til Værdi af 400,000 fr. Men nu indtraadte Revolutionen, og som den vendte op og ned paa alt, saaledes begyndte den i bogstavelig Forstand ogsaa en Revolution i Professionerne; den baade selv fremkaldte og medførte senere nye, som den havde Trang til vi minde f. Ex. netop om Luftskipperiet, som den gjorde til statsionnet Gjerning — og den øde- lagde andre, som den aldeles ingen Brug havde for; dertil hørte da f. Ex. Orgelbyggeriet. Der var altsaa, som man vil indse, intet Fabrikanter, som strax tilbød ham Plads hos sig og efter hans Anvisning fabrikerede et stort Antal saaledes forbedrede Instrumenter, der meget snart sloge an .hos Publikum og kom saa meget i Mode, at de saa godt som for- trængte det gamle Klaver. Men det var kun Fabrikanten selv, der hostede Fordel af dem; det Patent, der blev udtaget, kom til at lyde paa hans Navn, og da han først havde faaet det, kunde Dallery rejse hjem igjen. Der tog- han da atter fat paa Orgelbyggeriet, opfandt det Blæsebælgsystem, vi endnu bruge, rettede kort sagt i længere Tid sin Opmærksomhed udelukkende paa sin Profession. Men en livlig Aand kan ikke i Længden holde ud ved et og det samme Arbejde; den søger sin Virkekreds ogsaa paa andre Omraader, og kommer dertil, at den føler sig istand til at producere, saa griber den Tidens Ideer med en mærkværdig Iver og klynger sig ial- fald saa længe liaardnakket til dem, indtil den enten maa erkjende, at en anden har kunnet udrette mere, eller et nyt Spørgsmaal dukker op, som den føler sig mere oplagt til at tage fat paa. Deraf rejser sig en vis aandelig Usta- dighed, der, naar den bliver vedvarende, ganske vist berøver andre en Del af Sympathien for Vedkommende, selv om man ikke kan opgive Agtelsen for de overlegne Evner. Men man bør paa den anden Side heller ikke glemme den store Fristelse, og man maa særlig fol- den Tid, vi her tale om, ikke forglemme, at den — hvis vi tør udtrykke os saaledes — var saa myldrende fuld af Ideer, at der var rig Anledning til at blive ustadig og stor Fristelse til at søge at gjore noget ud af de mange op- dukkende Problemer. Vi se da Dallery pludselig kaste sig ind i det Ballonraseri, der med Montgolfiers og Charles Opfindelse af Luftballonerne greb hele det franske Folk, og vi finde, at han var den første, der viste Indbyggerne af Amiens det storartede Skue af en opstigende Ballon, ligesom andre i