Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
388
Dampskibene.
andet for Dallery at gjøre end at tage fat paa
noget nyt.
Han gav sig til at være Vindmoller; men
vel at mærke, lians Møllevinger stod ikke, paa
Højkant, som andre Menneskers, men de laa
horizontal, og det forunderlige deri slog i den
Grad ned i de gode Amiensere, at de kaldte
hans Mølle for Galehusmøllen, hvilket igjen op-
rorte Opfinderen, som var meget stolt af sin
Konstruktion, saa meget, at han besluttede for
bestandig at forlade Byen; han brød altsaa op og
drog til Nevers, hvor han nu satte sin Damp-
maskine op i et Filehuggeri, der ejedes af en
af hans Venner. Her gik det imidlertid heller
ikke ret længe for ham, han saa sig nadt til
atter at slaa ind paa noget nyt, og det ofte
gjentagne Sporgsmaal: Hvad nu? skulde altsaa
igjen besvares.
Han bestemte sig til at tage til Paris og
forelægge Regjeringen en Plan til en Damp-
mølle, som han selv skulde passe og hans Ma-
skine holde i Gang; Tanken var sund, det ei-
der ingen Tvivl om, og den vandt ogsaa Til-
slutning hos Regjeringen, thi der blev virkelig
anvist liam Lokaler, hvor han kunde sætte
Sagen i Værk, og der blev desuden lovet ham
en ret anselig Sum Penge som Vederlag. Men
Ulykken var, at clet blev ved Loftet; han
saa. aldrig en Skilling af Pengene, og deraf
fulgte igjen, at lian var lige nær. Det var
dog saa langt fra, at dette knækkede hans Mod,
at han tvertimod strax tog fat igjen paa noget
nyt, og det er ganske morsomt at se, hvorledes
han gik fra den ene Yderlighed til den anden,
— han havde haft i Sinde at arbejde med store
Maskinerier og levere Arbejder af stort Rum-
fang, han slog nu over i det mikroskopiske.
Sagen var den, at han slog sig paa Uhrmage-
riet, paa at fabrikere Uhre af Størrelse som en
Otteskilling, de smaa bitte Uhre, som man bar
i en Ring paa Fingeren. Betydelige Vanske-
ligheder stillede sig i Vejen derfor, thi da Uhr-
magerkunsten aldrig før havde frembragt noget
lignende, existerede der intet Værktøj dertil,
saa at han selv først maatte skaffe sig ogsaa
alt saadant. Og saa blev dog Lønnen derfor
ikke større end for alt, hvad han før havde le-
veret; thi hans Fabrikat var meget dyrt, og
Penge vare i Halvfemserne aldeles ikke tilstede
i Overflod, saa kun faa havde Raad til at kjobe
dem. Skulde han altsaa nogensinde komme
fremad, saa var heller ikke det den rette Vej.
Der er i Guldsmedhaandværket visse Ope-
rationer, som gaa forud for den endelige For-
færdigede af Smykkerne, nemlig Guldpladernes
Presning og Prægning i de Former, de skulle
have for at kunne anvendes til Ørenringe,
Brosclier o. s. v., og det er en vanskelig Sag
at danne dem til med Haanden. Det var paa
Forbedringen af de hidtil bekjendte Metlioder
dertil, at Dallery nu rettede sine Bestræbelser,
og det lykkedes ham virkelig at bringe noget
nyt og brugbart frem, som vandt Bifald og
skaffede ham en ret anselig aarlig Indtægt.
Men man maa ikke tro, at han dermed slog
sig tiltaals eller havde i Sinde fra nu af ude-
lukkende at exploitere den Sag. Han havde
faaet nye Ideer, nye Projekter, der greb ham
med desto større Magt, som han i den Indtægt,
lian nu havde, tillige havde Midler til selv at
sætte dem i Scene. For at nævne det strax —
han vilde anvende Skruen til at drive Skibe
frem, og livad mere var, han vilde benytte
Dampkraften til Drivkraft for Skruen,
hvad endnu aldrig var faldet nogen ind.
Det Patent, han i den Anledning lod ud-
tage, skriver sig fra den 29de Marts 1803, det
vil sige netop fra samme Tid, som da Fulton
var ifærd med at konstruere sin Hjuldamper
paa Sejnen. Forsøgene ere altsaa nøjagtig sam-
tidige, men det ene aldeles uafhængigt af det
andet.
Metho den skulde bestaa i, at en Skrue med
to Omgange skulde anbringes agter og ved at
drejes hurtig rundt drive Skibet frem; en anden
Skrue, der anbragtes forude, skulde være be-