Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
189
Dampskibene.
vægelig til Siderne ligesom et Ror og tjene |
til at styre Skibet; en Dampmaskine med to
Cylindre skulde afgive Bevægekraften. Figur
109 gj engiver efter en Tegning, der skyldes
lians Svigersøn, den hele Indretning. A er
Dampkjedlen, der forsyner Cylinderen B med
den fornødne Damp; C er Stempelstangen, der
skal overføre sin Bevægelse paa den øverst oppe
egenlig gik ud paa. Der er foran i Foiteg-
neisen anført: „Vi have i denne Liste kun an-
givet Ordlyden af de Patenter, hvis Gjenstand
er en erfaringsmæssig Umulighed eller noget,
som enhver enten kjender, eller som ingen
bryder sig om at gjøre sig bekjendt med,“ —
hvoraf man ser, hvilken Mening man har haft
om Dallerys Projekt. Hertil maa dog rigtignok
Fig. 109. Dallerys Dampskibsskrue.
antydede Axel, som da igjen ved Hjælp af
Kjædelobet I) sætter Hjulet E i omdrejende
Bevægelse; dette tager igjen Skruen F, en Træ-
axel med et Skrueblad af Kobber, med sig.
Den anden Skrue Gr, der, som ovenfor omtalt,
er bevægelig fra hejre til venstre, sættes lige-
ledes i Bevægelse ved et Kj ædeløb.
Saadan var Apparatet i sine Hovedtræk,
og det sees let uden Paavisning, at der klæbede
grumme mange Mangler ved det; det har ogsaa
Samtiden følt, thi i den efter Ordre fra Inden-
rigsministeriet i 1818 offenliggjorte Fortegnelse
over Patenter findes Dallerys vel nævnt, men
uden nogensomlielst Oplysning om, hvad det
bemærkes, at man ikke maa glemme, at det
allerede er fremkommen i 1803, ø: paa et Tids-
punkt, hvori Forsegene over Dampsejlads jo
endnu neppe vare ret begyndte, og det ialfald
tor man da ikke se bort fra, at han liar faaet
Tanken om at kombinere Dampkraften og Skruen.
At han naturligvis selv saa noget stort
deri, det kan ikke undre nogen, og det er da
ogsaa saa vist, at lian ikke tog i Betænkning
at sætte hele den Kapital, omtrent 30,000 fr.,
som han havde samlet sig ved den ovenomtalte
Industri, paa Projektets Udførelse. Han lod
sig bygge en Baad i Bercy, og den blev saa
forsvarlig indrettet, at den allerstørste Del af