Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
189 Dampskibene. vægelig til Siderne ligesom et Ror og tjene | til at styre Skibet; en Dampmaskine med to Cylindre skulde afgive Bevægekraften. Figur 109 gj engiver efter en Tegning, der skyldes lians Svigersøn, den hele Indretning. A er Dampkjedlen, der forsyner Cylinderen B med den fornødne Damp; C er Stempelstangen, der skal overføre sin Bevægelse paa den øverst oppe egenlig gik ud paa. Der er foran i Foiteg- neisen anført: „Vi have i denne Liste kun an- givet Ordlyden af de Patenter, hvis Gjenstand er en erfaringsmæssig Umulighed eller noget, som enhver enten kjender, eller som ingen bryder sig om at gjøre sig bekjendt med,“ — hvoraf man ser, hvilken Mening man har haft om Dallerys Projekt. Hertil maa dog rigtignok Fig. 109. Dallerys Dampskibsskrue. antydede Axel, som da igjen ved Hjælp af Kjædelobet I) sætter Hjulet E i omdrejende Bevægelse; dette tager igjen Skruen F, en Træ- axel med et Skrueblad af Kobber, med sig. Den anden Skrue Gr, der, som ovenfor omtalt, er bevægelig fra hejre til venstre, sættes lige- ledes i Bevægelse ved et Kj ædeløb. Saadan var Apparatet i sine Hovedtræk, og det sees let uden Paavisning, at der klæbede grumme mange Mangler ved det; det har ogsaa Samtiden følt, thi i den efter Ordre fra Inden- rigsministeriet i 1818 offenliggjorte Fortegnelse over Patenter findes Dallerys vel nævnt, men uden nogensomlielst Oplysning om, hvad det bemærkes, at man ikke maa glemme, at det allerede er fremkommen i 1803, ø: paa et Tids- punkt, hvori Forsegene over Dampsejlads jo endnu neppe vare ret begyndte, og det ialfald tor man da ikke se bort fra, at han liar faaet Tanken om at kombinere Dampkraften og Skruen. At han naturligvis selv saa noget stort deri, det kan ikke undre nogen, og det er da ogsaa saa vist, at lian ikke tog i Betænkning at sætte hele den Kapital, omtrent 30,000 fr., som han havde samlet sig ved den ovenomtalte Industri, paa Projektets Udførelse. Han lod sig bygge en Baad i Bercy, og den blev saa forsvarlig indrettet, at den allerstørste Del af