Dampmaskinens Historie

190 Dampskibene. Pengene gik med til at betale Skibsbygger- regningen; til Bekostning af Maskiner med Til- behør kom han derfor tilkort. I sin Ned hen- vendte han sig da til Ministeriet, foreviste det alle Tegningerne og gjorde det bekjenclt med det Standpunkt, Arbejdet stod paa; men for- gjæves, man havde alt for meget andet for til at tage videre Notits af ham, saa der var intet andet at gjøre end holde inde. Hvor meget det maa have pint ham, det ligger nær nok, og ikke mindst af den Grund, at han maatte se paa, at Fultons Baad lob op og ned ad Floden netop forbi det Sted, hvor hans Fartøj laa ufuldendt, og hvorfra det sand- synligvis aldrig vilde komme. Fulton viste, at en Dampsejlads kunde sættes i Scene ved Hjælp af Skovlhjul; han havde den fulde Overbevis- ning om, at Skruen vilde kunne præstere det samme. Og derfor blev han veel med sine An- modninger til Regjeringen, og lod sig af Kon- kurrentens Held saa langt fra skræmme tilbage, at han tværtimod netop trængte aller mest paa, da Beviset for Dampkraftens Anvendelighed til- ses var leveret; men bestandig uden Nytte. Saa gik det da endelig op for ham, at ogsaa dette, ligesom det meste, af hvad han før havde taget sig for, skulde ende uden Resultat; men lige saa lidt som hans tidligere Uheld slog det ham til Jorden. Han havde altid før, naar han nødtvungen maatte opgive noget, haft noget andet at tage fat i; nu havde han sin Guld- prægningsindustri at vende tilbage til, og til den tyede han da og holdt siden fast ved den. Hvad Baaden angaar, da drog han en Morgen ud til den med en Del Arbejdsfolk og gav dem Ordre til at slaa den i Stykker. Han døde i 1835 i Jouy, 81 Aar gammel. — Da Fulton først havde vist, at Dampkraften lod sig benytte tilsos, kom, som alt omtalt, Sporgsmaalet om Skruen strax frem igjen, og meget stort er Antallet af de Forsøg, der bleve anstillede med den; snart vilde man benytte en enkelt Skrue, snart flere, snart traf man en Disposition, snart en anden, men et stadigt Uheld fulgte Forsøgene, og deraf kom igjen den Mistro, Konstruktørerne efterhaanden fik til det hele Princip. Det hjalp ikke, at De- lisle, fransk Ingeniørkaptajn, ad Regningens Vej beviste, at det var saa langt fra, at Skruen stod tilbage for Hjulene, at den tværtimod maatte foretrækkes for dem; hans til det franske Marineministerium sidst i Tyverne indgivne For- slag om at forsyne Krigsskibene med Skruer blev forkastet, og det skjondt Systemet var meget nær det samme, som Ericsson en halv Snes Aar senere benyttede med Held i England. Trods al Lunkenhed fra Publikums Side bleve dog Forsøgenes Mængde derfor ikke min- dre, og det viste sig jo da ogsaa i Løbet af ganske faa Aar, at Tanken var sund. — Hvem er da nu den egenlige Opfinder af Skruen? Ja det kommer vel ogsaa her, ligesom ved Dampmaskinen, an paa, hvordan man ser Sagen. Vil man holde paa den, der først har foreslaaet den, saa maa Bernouilli bære Prisen; men vil man ogsaa her være enig med os i, at Æren kun kan tilkomme den, der først har bragt den i Anvendelse, saa maa man ganske vist holde paa den berømte Svensker John Ericsson, uanset at de mest omfattende Forsøg ganske vist ikke gjordes af ham, men af Englænderen Smith, der arbejdede samtidig med ham. At natur- ligvis ogsaa her Kravet paa Æren for Opfin- delsen er gjort af flere, det følger af sig selv; vi skulle strax se med hvor liden Ret. Den 18de Januar 1863 afslørede man i Wien et Monument for Joseph Res s el, i hvem Østerrigerne ville se Opfinderen. Bessel var født i Bøhmen 1793 og var alt i 1812 kommen ind paa Sporgsmaalet om Skruens Anvendelighed som Bevægeapparat, dog rigtignok til at be- gynde med ikke til Brug paa Skibe men paa Luftballoner. Den Tanke at overføre Principet paa Skibe laa imidlertid nær, og han har da ogsaa meget snart omgaaedes med den, ihvorvel der forløb hele 14 Aar, inden han saa sig