Dampmaskinens Historie

Dampskibene 191 istand til at tage fat paa Udførelsen. Først i 1826 lod han nemlig en lille Skruebaad bygge i Triest; Midlerne dertil havde han faaet af et Par større Forretningsfolk. Men skjandt man indrømmede ham Patentret paa Anvendelsen, blandede dog, uvist af hvad Grund, Politiet sig i Sagen og standsede Projektet. Saa hen- gik der en lang Tid, i hvilken han blandt andet konstruede en til Vicekongen af Ægypten, Mehemed Ali, bestemt Skruebaad, der skulde gaa ved Haandkraft, og da den var færdig, fik han endelig Tilladelse til atter at tage fat paa sit oprindelige Forehavende, til hvis Udførelse en Handelsmand ved Navn Fontana nu tilbod sig at levere de fornødne Penge. Medens da nu den nye Baad blev bygget paa et af Værfterne i Triest, rejste Ressel selv til Paris, i den Hensigt der at virke for sine Planer; men en vis Messonier, til hvem han havde betroet sig, stjal dem fra ham og tog Patent paa dem i sit eget Navn, og den uhel- dige -Østerriger maatte begive sig hjem igjen, saa blottet for Penge, at han neppe kunde be- tale Rejsen tilbage til Triest, livor Fontana ikke just modtog ham synderlig venligt. Dog, Baaden blev færdig i 1829; den fik Navnet Civetta, og den skulde gjore sin første Prøvefart med ikke mindre end 40 Pas- sagerer. Den kom ogsaa ganske vist i Gang, men Glæden varede kun nogle faa Minutter, thi et af Rørene i Maskinen sprang, og dermed standsede hele Sejladsen. Politiet skred atter ind og forbod yderligere Forsøg, og Baaden blev da solgt, og man hørte aldrig siden noget om den og dens Ophavsmand. Ressel døde 1848. Der er da altsaa ikke nogen synderlig An- ledning til at holde paa liam som Skruens Op- finder, og der er sandelig heller ikke større Grund til at stille Frédéric Sauvage op som første Mand, endskjondt Frankmændene gjerne ville have det saaledes; thi den meget uheldige Omstændighed, at Problemet allerede var fuld- stændig kst, da han endnu ikke havde fundet Lejlighed til at anstille afgj ørende Forsøg, maa dog for hans Vedkommende absolut gjøre Sagen klar, hvor gode saa end hans Ideer have været. Det forholder sig nemlig saaledes, at Sauvage, en Maskinkonstrukter fra Boulogne, havde op- taget Delisles Tanker og forsaavidt udført dem yderligere, som. han slog fast, at Skruen for at virke paa heldigste Maade, kun skal have en eneste Skruegang, medens Delisle havde villet give den tre Vindinger. Han havde regnet og prøvet i det smaa, han havde endogsaa faaet Patent, men det var som sagt aldrig lykkedes ham at faa afgjørende Forsøg anstillede. I 1842 indsendte han en Memoire om det fore- liggende Sporgsmaal til Akademiet og bad om, at man vilde sætte ham istand til at vise en af Akademiet nedsat Kommission Prøver paa lians Konstruktions Hensigtsmæssighed; men man fandt sig ikke beføjet til at gaa ind paa hans Forlangende, trods al den Anbefaling, Baron Séguier, der meddelte Akademiet Afhandlingens Indhold, ledsagede det med. Ruineret, som Følge af alle de Udgifter, han til ingen Nytte havde haft, levede han da for Fremtiden et kummerligt Liv, og han skal have maattet deje den bittre Skjæbne at se engelske Ingeniører i Boulognes Havn gjore omfattende Forsøg med Skruen, medens han selv sad bag Gjælds- fængslets tilgittrede Vinduer. Ussel og for- armet var han den aller yderste Nod nær, da Ludvig Philip i 1846 tilstod ham en Pension; det bragte ham vel nogenledes paa Fode i øko- nomisk Henseende, men Græmmelse og Syg- dom slog nu hans Helbred ned, saa at han i 1854 efter Kejserens Befaling maatte lægges ind paa en Sindssygeanstalt, livor han døde 1857. Det er da altsaa hverken til Frankrig eller Østerrig, man skal vende sig for at se Pro- blemet lest; man maa atter over paa clen anden Side af Kanalen, over til England, der ogsaa blev Vidne til dette Fremskridt i Dampdriften.