Dampmaskinens Historie

192 Dampskibene. Men medens man ellers har set de engelske Opfindelser fremkomme fra Engelskmænds Hæn- der, er det denne Gang en Udlænding, der bringer Sagen frem, en Mand, som var kommen derover af helt andre Grunde og med helt andre Projekter. Det var John Ericsson, den navnkundige Svensker, en af Nutidens største Mekanikere. Ericsson blev født i Werm- land den 31te Juli 1803; hans Fader var Op- synsmand ved de i Anledning af Gothakanalens Anlæggelse foretagne Sprængninger. I en meget ung Alder blev han sammen med sin for ikke længe siden afdøde, et Aar ældre Broder Niels, der skaffede sig et stort Navn som Ingeniør, optaget som Elev i Ingeniørkorpset, og han udmærkede sig alt tidlig ved sine ualmindelige Anlæg for de mekaniske Videnskaber, som han da ogsaa trolig dyrkede ved Siden af Tjenesten i Armeen. Der var navnlig et Sporgsmaal, som særlig beskjæftigede ham, det nemlig at anvende opvarmet Luft som Bevægekraft i Stedet for Damp; det var det, der var hans første store Problem, det, som da ogsaa siden drev ham til at søge til England, hvor han haabede at finde bedre Lejlighed til at føre det frem end i Hjemmet. Han kom til London 1826, men fandt ikke hvad han sagte; tvært- imod, i Stedet for at komme fremad, satte han til, hvad han havde. Derfor tabte han dog ikke Haabet; han saa kun, at han maatte vente, at han maatte arbejde i andre Retninger for at holde sig. Saa besluttede han da at blive i England, tog altsaa Afsked fra Armeen, hvori han havde naaet Kaptajns Grad, og helligede sig nu udelukkende til Maskinbygningsfaget. Han debuterede heri med Dampsprøjten 1829, fik omtrent samtidig et Lokomotiv kon- strueret efter det kaloriske Princip, hvilket i Begyndelsen vakte store Forventninger, der dog siden ikke viste sig at ville blive fyldestgjorte, — og under alt dette kom lian i Lag med Spørgsmaalet om Skruen, eller vi ville hellere her sige Skruepropelleren (screw propeller), idet vi derved paa dette Sted skjælne mellem Smiths Dampskibsskrue, — en virkelig Skrue — og Ericssons Apparat, der vel var baseret paa samme Theori. Det var nemlig, ligesom de nu brugelige Dampskibsskruer, snarere et Vinge- hjul, end en virkelig Skrue, det vil sige et Komplex af Vinger ud fra en fælles Axel, og saaledes at Vingerne havde en noget vindskjæv Retning. Med et saadant Apparat anstillede han da efter 1834 en stor Række Forsøg, der snart vakte en ikke ringe Opsigt, især efterat Apparatet, indsat paa Bugserbaaden Francis- Ogden, 45 Fod lang, 8 Fod bred, havde vist, at det kunde præstere noget; vi anføre exem- pelvis, at det forte et amerikansk Skib paa 630 Tons op mod Strømmen med en Fart af Knob. Han forblev imidlertid ikke i England læn- gere end til 1839, da han paa Foranledning af daværende amerikansk Skibskaptajn Stockton drog til New-York, hvor hans Skrueapparat, indsat paa Dampskibet Princeton, 1841, øje- blikkelig vakte stor Sensation og kom i stor Yndest. — Det er fra dette hans nye Hjem, at han har sendt den ene Opfindelse ud i Ver- den efter den anden, og det er efter hans An- komst dertil, hans Navn har faaet den Klang, det nu har. Hovedspargsmaalet for ham var, som vi vide, Varmluftsmaskinen, den kaloriske Ma- skine, og han var Mand for at løse det; i 1852 stod den færdig, og den vakte strax den mest levende Opsigt. Det er nu ikke Stedet her at gaa nærmere ind paa denne Maskines baade gode og svage Sider; men det kunne vi dog ikke undlade at fremhæve, at Ericsson ved Opfindelsen af den gav Stødet til de mange andre Maskiner, der siden fremkom med samme Hovedformaal: at undgaa Damp og derved blive anvendelige for saadanne Haandværk, som have Brug for en ringe Bevægekraft, der plud- selig kan skaffes tilveje og pludselig standses igjen uden det store Spild af Brændemateriale,