Dampmaskinens Historie

194 Dampskibene. Skruen er skikket som Fremdrivningsmiddel. Arkimedes er for det første ikke bygget til Hurtigsejler, men blot for at bevise den. Lethed, hvormed Damp- og Vindkraften kunne forbindes paa et Skib; Maskinen er bygget meget skødes- løst og er fra et Værksted, hvorfra aldrig før nogen til Søbrug bestemt Maskine er udgaaet; til de mange Ophold, vi havde undervejs, kom desuden, at hele Strømmens Kraft var imod os. Trods alle disse Hindringer, der intet have at gjore med den nye Opfindelse, viste Arkimedes sig dog som en fortrinlig Sejler og arbejdede sig rask fremad; vare Betingelserne, og navnlig Maskinens Virkning, de samme som ved vore sædvanlige Dampskibe, da maatte dens Hastig- hed være uhyre. Imellem Dunbarton og Glas- gow gjorde vi et kort Forsøg med at anvende Sejlene samtidig med Skruen, og Udfaldet var glimrende; Hastigheden tiltog meget betydelig. Efter at have passeret Greenock sejlede Arki- medes ind i Gairlochsøen, hvor Skruen sattes ud af Indgribning med Maskinen, og Bevægelsen blev tilendebragt ved Sejlene alene. Omend- skjøndt den skjodesløse Maade, hvorpaa Arki- medes var bygget, var ugunstig for Sejladsens Hurtighed, saa overbeviste alle sig dog om, at Skrueskibenes Hurtighed som Sejlere, naar Skruen er sat ud af Virkning, under samme Betingelser fuldkommen naar sædvanlige Sejl- skibes. Ved at dreje viste Skruens Fortrin fremfor Skovlhjulene sig i det klareste Lys; medens nemlig de gamle Dampbaade for at dreje maa gjøre en Bue paa 6 Skibslængder, og altsaa kræve betydelig Plads, drejede Arki- medes paa 1| af sin Længde. Vi slutte med nogle korte Bemærkninger. Ubehagelig er den Larm, der hidrører fra de mange Drivhjul, der gribe ind i hverandre og frembringe Skruens hurtige Omdrejning. Den er ikke saa stor som Skovlhjulenes; men da den hores stærkest i Skibets Indre, gjør den Opholdet i Kahytten ubehagelig. Flere af de tilstedeværende Sagkyndige angav dog paa staaende Fod forsig ellige Maader, hvorpaa man kunde afhjælpe denne Ulempe. De sædvanlige Dampskibes Bysten falder derimod ganske bort. ... Et af Skruens Hovedfortrin er, at den ikke, som Skovlhjulene, sætter Vandet i Bølgebevæ- gelse, og derved undgaaes den Fare, hvorfor mindre Fartøjer hidtil have været udsatte paa Kanaler og smalle Floder, naar et Dampskib sejler forbi dem. Vandfladen bliver fuldkommen jævn, saa at ogsaa Bredderne ere sikkre for den Skade, som Bølgeslaget fra Skovlhjulene ellers foraarsager. Derimod, bidrager Skruen meget til at røre Mudderet op fra Bunden og lade det drive med Strømmen, saa at Havne- fogden i Plymouth efter Kaptajn Chappells Si- gende anbefaler at bruge Skruen, om det endog blot skulde være for at rense Havnene.“ Beretningerne i de andre Blade tale i samme Tone; ogsaa de fremhæve Skruens For- trin under visse Betingelser, særlig da for Krigsskibene, der ved at anvende den ikke ud- sættes for at komme til at mangle Drivkraft, ikke at tale om, at det Rum, Hjulkasserne ind- tage, paa Skrueskibene kan anvendes til der at opstille Skyts. —• Der lod da altsaa udelt Bi- fald, og Opfinderen var Gjenstand for den største Hyldest; Society of arts udnævnte ham til Medlem og takkede ham i Videnskabens Navn, og der blev voteret ham en National- beløiining i Egenskab af Skruens Opfinder, hvad man dog efter det foregaaende kun med. det For- behold kan indrømme, at han var, at han var den første, der fik meget omfattende Forsøg anstillede. At Forsøgsperioden dermed ikke var forbi, det er let at indse; der var jo endnu mange Sammenligninger at anstille mellem de to Be- vægeapparater, mange Erfaringer at indhente. Det er da ogsaa noget, som følger af sig selv, at de nærmest følgende Aar vare et Slags Prøveaar, at der trindt om i Europas Havne anstilledes sammenlignende Prøver mellem Ha- stighederne afSkibe af samme Drægtighed, det