Dampmaskinens Historie

Dampskibene. 195 ene drevet af Hjul, det andet af Skrue, og det er en bekjendt Sag, at Prøverne ikke gjorde den sidste til Skamme. Vi skulle ved Kapitlets Slutning give en Oversigt over Fordelene ved de nye Apparater, og bemærke da her kun, at det er fra 1844 at man kan sætte det Tids- punkt, da Skruen kan siges at have hævdet sin Plads som det tjenligste Bevægemiddel for Skibe, der ere bestemte for Sejlads i rum So. Allerede i 1842 indrettedes det store engelske Skib Great-Britain med Skrue; det første franske Skrueskib var Napoleon, 1843, vort første Krigsskrueskib var Korvetten Thor, 1851. Hvad nu angaar Skruen selv og den Maade, livorpaa den anbringes i Skibet, da skal det følgende give nærmere Oplysning derom. Man har været meget i Tvivl om, hvilken Form man helst burde give den for at faa Maximum af Virkning, og man har i Tidens Lob gjennemlobet en liel Række Modifikationer, indtil man er kommen til den, der nu anvendes. Smith begyndte med en liel Omgang men re- ducerede senere Skrueaxlens Længde til den, der svarer til en halv _ _ Omgang; samtidig satte \ // lian da to halve Skrue- \/# gange paa denne Axel, -----r- saa at hans Skrue fik å' \ Form som den i Figur Jr \ 110 afbildede. Fig. 110. Da man imidler- tid fandt, at en selv temmelig ringe Ud- strækning i Eetning af Axlen er tilstræk- kelig, naar blot Skruebladene have en nogen- * lunde stor Længde i Retning vinkelret paa Axlen, saa gjorde man Skruen endnu kor- tere, benyttede fire Fjerdedelsomgange i Stedet for to halve og kom altsaa til en Konstruktion som den i Figur 113 tilhøjre afbildede. Damp- skibsskruen er følgelig kun meget uegenlig en Skrue, den er snarere et Vingehjul, omtrent som Ericssons. Det er en saadan noget for- kortet Form, man nu staar ved; man benytter i Reglen to eller fire, sjældnere sex Skrueblade, der hver for sig kun udgjore et meget lille Stykke af en hel Skruegang, og det følger af sig selv, at de stilles symmetrisk mod Axlen. Som Exempler paa noget mere sammensatte Apparater af bildes et Par i Figur 111; den tilvenstre har to store og to smaa Skrueblade, den tilhøjre fire, der ere stillede to og to foran hinanden. Den sidste skyldes Man gin. Skruerne forfærdiges af Jern eller hellere af Kobber, saasom dette længere modstaar Vandets ødelæggende Indvirkning end hint. Skruen anbringes i et Hul af rektangulær Form noget foran Koret og saa dybt-, at den stedse er under Vand; Figur 112 viser, hvor- ledes dette er at forstaa. Dens Axel ligger naturligvis lige saa vel som selve Maskinaxlen i Skibets Diametralplan. Maskinaxlen forlænges igjennem en dertil bestemt Gang helt agterud, hvor den gaar igjennem et der anbragt Metal- rør for at befæstes til Skruen; for at hindre Vandet fra at trænge ind gjennem Roret, sidder der i dettes Inderende en Stoppebosse G-1 (Fig. 113). Bringes Maskinaxlen til at gaa rundt, vil den da tage Skruen med sig, og Skibet vil faa Bevægelse fremad.