Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
196
Dampskibene.
Ved denne Bevægelse, eller rettere ved
det Tryk fremad, Skibet faar, er imidlertid en
Fig. 112.
Ting at bemærke, og det er det forunderlige,
at Skibet ikke drives frem lige i Retning af
dets Længdeaxe, men faar en Afvigelse til clen
ene eller den anden Side, eftersom Skruen er
drejet tilhøjre eller tilvenstre; en stadig Brug
af Roret er altsaa nødvendig for at holde Kurs.
Dette skyldes uden Tvivl den Omstændighed,
at Vandtrykket ikke er lige stort i alle Dybder,
men voxer med Dybden. Vil man np.mlig
tænke sig, at to af Skruebladene i et givet
•øjeblik staa vertikalt, saa vil enhver Del af
det nederste Blad modtage et Tryk, der er
større end det, enhver lige saa stor Del af clet
øverste modtager; det samlede Tryk mod det
skud maa have ganske den samme Virkning til-
følge, som Vandtrykket mod Roret ø: det vil
dreje Skibet.
Med Hensyn til den Maade, hvorpaa
Maskinaxlen og Skruen forbindes med hin-
anden, da sker dette bedst derved, at den
forreste Del af Skruens Nav forsynes med
et firkantet Hul, hvori et tilsvarende fir-
kantet Fremspring paaMaskinaxlens agterste
Ende føres ind.
Maskinaxlen selv maa paa Grund af
den store Længde, den nødvendigvis har,
i hele sin Længde understøttes af flere Pande-
lejer, dels for at bære den og dels for at holde
paa den, at den ikke skal udsættes for Vrid
under Omdrejningen. Derhos maa der ved
passende Midler sarges for, at det Tryk, Axlen
lider som Følge af Vandets Modtryk mod Skruen,
ikke skal forplante sig til Maskinen, da denne
ellers vilde tage Skade. Man opnaar dette ved
at anvende en saakalclet Trykbæ ring (H Fig.
113) det vil sige et Pandeleje, som indvendig
er forsynet med en Del ringformige Fordyb-
ninger, hvori tilsvarende, paa Axlen fæstede,
fremstaaende Ringe kunne lobe rundt. Er denne
Trykbæring fast forboltet til Skibet og tilstrække-
Fig. 113.
nederste Blad er altsaa større end mod det
øverste, og det vil let indsees, at dette Over-
lig stærk, saa optager den ethvert Tryk frem eller
tilbage, og Maskinen selv lider intet derved,