Dampmaskinens Historie

 Lokomotivet og Jernbanerne. 201 der vil overveje de særegne Omstændigheder, hvorunder en Maskine, der skal trække Passa- gerer og Gods hen ad en Vej maa arbejde; den maa være forholdsvis let, dens Størrelse kan ikke overskride visse G-rændser, og dog skal den kunne udvikle en betydelig Arbejdskraft. Men intet af dette fandt Sted for de Maskiners Vedkommende, man havde til sin Raadighed, da Spørgsmaalet først kom frem, Kondensations- maskinerne, der med den store Vandmængde, de maatte føre med sig, baade vare meget sammensatte og saa overordenlig tunge, at de vilde have overlæsset Vognen, der bar dem, i den Grad, at de ikke kunde trække sig selv frem. Det kunde da altsaa ikke være andet, end at Spørgsmaalet maatte staa uløst hen, indtil Højtryksmaskinen var kommen i Brug, og at tænke paa at udrette noget før, det var aldeles frugtesløst Dermed skal dog ikke være sagt, at alt var gjort med denne Maskine; der var i Virkeligheden, som vi skulle se, endnu saare meget at tage iagt, men den maatte være, og den blev Grundlaget. Der behøves da altsaa ingen videre Paa- visning, forat man kan indse, at Robisons Tanker om Dampkjorsel, 1759, aldrig kunde lykkes, og at selve Watts Projekt, hvorpaa han i 1784 fik Patent, maatte lægges hen som ubrugeligt; de støttede sig begge paa et uanvendeligt Princip. Anderledes forholder det sig derimod med Franskmanden Joseph Cugnot, den første, der har brugt en Høj tryksmaskine ved sine Forsøg over Dampkjørsel. Han var født i Lothringen 1725, men havde tilbragt hele sin Ungdom i Tydskland, hvor han gav sig af med Ingeniørvæsen; senere var han taget til Neder- landene. Man havde fra lians Haand. en Bog om Feltfortifikationer og en Model til et nyt Gevær, som blev modtaget med Gunst af Mar- schallen af Sachsen; han var altsaa ingenlunde nogen ubekjendt Person, tværtimod en Mand, hvis Navn havde en god Klang. I Briissel havde han givet sig af med at konstruere en egen Slags Dampkærrer til at trække Kanoner og andet Ai'tillerimateriel fremad; men der kom dengang intet Resultat ud af hans Bestræbelser, saa han opgav dem igjen. Senere er han saa kommen til Paris, og der har han atter taget fat paa sine Dampvogne, som lian har forstaaet at fremkalde saa megen Opmærksomhed for, at Artilleriinspektøren Gribeauval i 1769—70 har underkastet dem et Par Prøver. Den i den Anledning afgivne Rapport, som senere er ble- ven fundet i Krigsministeriets Arkiv af General Morin, udtaler sig blandt andet saaledes derom: „I 1769 forelagde en schwejzisk Officer ved Navn Planta Minister Choiseul adskillige Opfindelser, som, hvis de lykkedes, lovede be- tydelige Fordele. En af dem gik ud paa at bevæge en Vogn fremad ved Hjælp af Vanddamp. Da General Gribeauval, som blev beordret til at undersøge disse Opfindelser, imidlertid fik at vide, at en vis Cugnot, der forhen havde været Ingeniør i Udlandet, og som var For- fatter til en Bog om Feltfortifikationer, var be- skæftiget med noget lignende i Paris, paalagde lian Planta først at gjøre sig bekjendt med disse Arbejder. “ .... Dette er da nu sket, og man har faaet at vide, at det, Cugnot havde for, var ganske det samme som det, der be- skjæftigede den fremmede Officer, og derfor har man foretrukket at hjælpe Franskmanden fremfor Udlændingen, hvorfor da ogsaa.... „Minister Choiseul paalagde Cugnot paa Statens Bekost- ning at udfore det i stor Maalestok, som han hidtil havde arbejdet med i det smaa.“ „Ved det Forsøg, som nu blev foretaget i Nærværelse af Ministeren, General Gribeauval og mange andre Tilskuere, satte Vognen sig virkelig i Bevægelse med fire Passagerer, og det med en Hastighed, der, hvis den havde løbet uafbrudt, vilde have beløbet sig til 1800—3000 Favne i Timen. Men da Kjedlens Rumfang ikke var tilbørlig afpasset i Forhold 26