Dampmaskinens Historie

202 Lokomotivet og Jernbanerne. til Stemplernes Størrelse, saa kunde den kun løbe en 12 å 15 Minuter ad Gangen, hvorefter man var nødt til at lade den staa stille i lige saa lang Tid, forat Dampen kunde faa sin forrige Spænding igjen. Derhos var Ildstedet slet for- arbejdet, saa at noget af Varmen gik tabt, og Kj edlen selv syntes at være for svag til under alle Forhold at kunne udholde Dampens Tryk. saa at der hengik endnu nogle Maaneder, inden Opfinderen fik Lejlighed til atter at komme i Arbejde. Det skete dog imidlertid endnu samme Aar, ogsaa denne Gang i Overværelse af Gri- beauval, der ganske vist har interesseret sig for Sagen. Men det gik rent galt; Maskinen var ikke til at styre. Den lob løbsk med sine Passa- Fig. 115. Den første Dampvogn, prøvet af Opfinderen Cugnot i Arsenalgaarden i Paris, 1770. Da Prøven imidlertid godtgjorde, at Ma- skinen, hvis den blev udført i større Maalestok, nok duede til noget, saa fik Cugnot Ordre til at lade en ny konstruere, som skulde afpasses saaledes, at den med en Last af 8—10,000 Pund kunde løbe gjennemsnitlig 1800 Favne i Timen. “ En saadan blev nu virkelig konstrueret i sidste Halvdel af 1770, og Cugnot ventede kun paa Ordre fra Ministeren for at tage fat paa Forsegene; men Choiseul blev styrtet, og med ham faldt i det mindste foreløbig Sporgsmaalet, gerer og rendte Muren om Arsenalgaarden ned (Fig. 115), — viste sig kort sagt fuldkommen ubrugelig. Opfinderen selv havde imidlertid forstaaet at sætte sig i saa høj Gunst hos de store, at han trods dette Uheld dog fik en Pension, som han beholdt lige til Revolutionen brød ud. Den fratog ham enhver Hjælp, saa han var død af Sult og Elendighed, hvis ikke en godgjorende Dame i Briissel havde taget sig* af ham og forskaffet ham nogen Understøttelse. Maskinen blev henstaaende i Arsenalet, og har siden ofte været Gjenstand for Opmærk-