Dampmaskinens Historie

 204 Lokomotivet og Jernbanerne. Gang rigtignok ikke i Pensylvanien men i Maryland, hvis Kongres da ogsaa viste sig mere medgørlig. Han fik Patent der den 21de Maj 1797, rigtignok ikke efter en udelt aner- kjendende Bedømmelse; tværtimod, man nærede megen Tvivl om Muligheden af Foretagendet, og man gav kun Eneretten under det Forbe- hold, „at det ikke skader nogen“; men han fik det, det var Hovedsagen. Saa stod han da altsaa med frie Hænder til at tage fat, med en af Betingelserne for at kunne sætte sit Forehavende igjennem, men vel at mærke ogsaa kun med en af dem, og det sikkert ikke den mest afgørende. Han havde ingen Penge, intet at stikke i Forret- ningen, og den Omtale, Bedømmelseskommis- sionen havde givet ham, var sandelig ikke egnet til at faa Pengeskabene lukkede op, naar han bankede paa. Det gik da derfor heller slet ikke for ham, man forstod ham ikke, man begreb ikke Tanken, man kunde ikke tænke sig Vogne uden Heste. Og som det gik i hans Hjem- stavn, saadan gik det ogsaa, da han havde sendt sine Planer til London i det Haab der at møde Tilslutning; man vilde heller ikke der tage sig af ham, havde heller ikke der Tiltro til hans Ideer. Skulde der • da altsaa komme noget ud af det hele, saa indsaa han, at han maatte bie med at tage fat, indtil han selv havde tjent sig en tilstrækkelig Sum. Vi se ham derfor i et Par Aar udeluk- kende beskæftiget med sine Molleanlæg, og finde ham først i Arbejde igjen for denne Sag i 1800. Da tog han fat for egne Midler og byggede sig en Dampvogn, der alt inden den var færdig satte hele Philadelphia i den største Bevægelse og fremkaldte en Række Valfarter til hans Værksteder, hvor denne forunderlige Maskine skulde bringes for Dagens Lys. At den store Hob gjorde sig lystig over den, det var ikke andet, end livad man kunde vente, men at endog Mænd af Faget tog den fra den latterlige Side, ja søgte at skaffe en videnska- belig Anstalts Sanktion paa, at det hele var Daarskab, det er dog rigtignok forunderligt. Vist er det imidlertid, thi der indkom til det philosophiske Societet en Memoire, der skulde gaa ud paa at bevise saadant, idet den paatog sig at godtgjøre, „at man aldrig nogensinde kunde komme til at kjøre med Damp“, en Paa- stand, som Societetet dog fandt for stærk „saa- som man ikke kan afstikke Grændser, for hvad der er muligt-4; derfor blev da ogsaa den og de øvrige mod Evans altfor nærgaaende Poster strøgne, inden Afhandlingen kom i Trykken, hvilket var saare heldigt for Forfatteren, thi kort Tid efter kunde han med egne -Øjne over- bevise sig om, at det var ham selv, der havde taget fejl. Sidst paa Aaret blev Vognen nemlig fær- dig, og det viste sig, at den kunde gaa; den kjOTte gjennem Byens Gader til stor Forbav- selse for Tilskuerne, men derfor dog ikke til nogen Glæde for Ejeren, der trods dette Held alligevel ikke kunde faa nogen til at forstrække sig med de til Foretagendets videre Fremme aldeles nødvendige Midler; selv havde han sat sin sidste Dollar til paa det. Hvad nu denne Vogn i Virkeligheden har præsteret, det har, at domme efter de Forsøg, vi ret strax skulle omtale, og som foretoges med Vogne, der vare baserede paa Evans Principer i forbedret Form, vistnok kun været meget lidt; vi ere ikke i Stand til at angive noget nærmere derom. Om Evans selv vide vi derimod allerede fra det foregaaende (Pag. 61), at lian snart slog sig fra Tanken om denne Kjørsel, der intet indbragte ham, og at han siden efter henvendte hele sin Opmærksomhed paa Konstruktionen af Højtryksmaskiner til Fa- briksbrug, der lykkedes saa godt for ham, at han fik særdeles store Etablissementer til disses Forfærdigelse oprettet. Han døde, som man vil erindre, i 1819 af Græmmelse over de Tab, han led ved den store Brand, der lagde alle hans Ejendomme i Pittsburg i Aske,