Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lokomotivet og Jernbanerne.
205
Kom der da altsaa end intet direkte ud
af hans Forsøg, saa gik de dog derfor ikke
sporløst hen; de affødte tværtimod de første
Prøver med lignende Vogne, der ere anstillede her
i Europa i dette Aarhundrede. Sagen var nemlig,
at Trevithick og Vivian, der, som alt for-
talt, indførte Evans Hojtryksmaskiner i Eng-
land i 1801, meget snart indsaa, at de alene
vilde være istand til at lose Problemet Damp-
fæstede til en Slags Langvogn af Jern, der
igjen bar Kjedlen A med tilhørende Ildsted B.
Ildstedet laa helt og holdent indeni Kjedlen,
saa at det overalt var omgivet af Vand; der
var altsaa truffet en lignende Disposition,
som ved Kanalkjedlerne. Dampen gik fra A
ind i den horizontaltliggende Cylinder C, hvis
Stempelstang igjen holdtes i retlinjet Bevægelse
derved, at dens Endestykke, der bar et Friktions-
Fig. 116. Trevithick og Vivians Dampvogn til Brug paa almindelige Veje, 1801.
kjorselen, eller at man med andre Ord, hvis
man overhovedet vilde tænke paa at kunne
kjore med Damp, nødvendig maatte benytte
saadanne Maskiner dertil. De har da nu faaet
Lyst til at give sig af med denne Sag, og de
har taget saa ivrig fat, at de allerede i 1801
fik konstrueret en Vogn, paa hvilken de erholdt
Patent, og som de fik Eneret til at kjøre med
paa de almindelige Landeveje.
Denne Vogn, der var en Efterligning af
Evans, lignede grumme meget vore Deligencer.
Den er afbildet i Figur 116 efter en Tegning
fra den Tid, og man ser, at Hjulaxlerne vare
hjul, lob frem og tilbage i Kulissen D. En
Plejlstang overførte nu paa sædvanlig Maade
Bevægelsen til Krumtappen E, som var fæstet
paa Axlen af Tandhjulet F, der endelig drev
det med Hjulaxlen fast forbundne Tandhjul H
rundt. Et Svinghjul G, der havde Axel fælles
med E, tjente til at regulere Bevægelsen.
Naar da nu Hjulet H dreves rundt i den af
Pilen angivne Retning, tog det selve Vogn-
hjulet K med sig, og Vognen lob altsaa frem.
Vilde man svinge tilhøjre eller tilvenstre, be-
lrøvede man blot at dreje paa et Haandtag, saa
gik Hjulet L til Siden, og’ Vognen lystrede