Dampmaskinens Historie

206 Lokomotivet og Jernbanerne. strax Kommando. Endelig er at bemærke, at Kudsken, om man saa tør kalde den Person, der var sat til at styre Vognen, havde et paa Figuren ikke angivet Bremseapparat i sin Magt, saa at han ved at klemme det ind mod Sving- hjulet kunde moderere Hastigheden. Man vil ikke kunne nægte, at hele denne Indretning var særdeles sindrig udtænkt, men man vil paa den anden Side ogsaa strax komme paa det rene med, at denne Vogn maatte være ude af Stand til at overvinde de mange Van- skeligheder, der stille sig imod en Dampkjørsel paa almindelige Landeveje. For blot at frem- drage et Par ville vi nævne den særdeles be* tydelige Gnidningsmodstand, der paa de aller bedste Veje belober sig til mindst 3 pCt af den Byrde, der skal trækkes, men som, naar der er Tale om at kjøre op ad en Skraaning, lober op til det 2, 3, 4.... dobbelte, eftersom Stigningen er stor eller lille, ikke at tale om, at de mange Ujevnheder i Vejen pludselig ind- føre en Række Modstande af forskjellig Stør- relse, der igjen foraarsage en tilsvarende Række Stød paa Maskinen, hvilket udsætter denne meget stærkt for at komme i Uorden. Dertil kommer saa endnu Vanskeligheden ved at tumle en saaclan Vogn mellem andre Kjoretøjer, og endnu meget andet, som altsammen gjorde, at de to Patenthavere i Følelsen af ikke at kunne overvinde disse Ulemper nodtes til at lade hele Planen fare, ialfalcl saaledes, som den her var fremsat. Derved maa man nu ikke tænke sig, at de lode Tanken rent falde, nej tværtimod; men de slog af paa deres Fordringer, de opgav en Dampkjorsel paa alle Veje for at forsøge Lyk- ken paa de specielle, der i mangfoldige Aar havde været i Brug ved Kulminerne, Sporvejene nemlig, paa hvilke Kulkærrerne dels slæbtes ind i selve Minegangene, dels førtes til Lade- pladserne. Det var i Haabet om, at Vognen her kunde stifte Nytte, at de foretog nogle Prøver med den, og da det viste sig, at der ogsaa virkelig kunde udrettes noget, saa indgav de Ansøgning om ny Bevilling for denne An- vendelse, som de da ogsaa fik i 1802. Det første Forsøg med Dampkjørsel paa en Skinnevej var altsaa gjort, og det, som man vil se, endog mange Aar, førend Dampsejladsen lykkedes; naar det dog i det følgende skal vise sig, at den egenlige Dampkjørsel først kan siges at være kommen frem i 1829, og naar man i Mellemtiden kunde give sig af mecl at konstruere saa mange besynderlige for ikke at sige latterlige Dampvogne, som i det mindste nogle af dem, vi skulle omtale i næste Kapitel, saa laa Grunden deri, at man dengang nærede nogle ganske aparte forudfattede Meninger om Størrelsen af Gnidningsmodstanden paa Skinne- veje. Man gik nemlig uden at gpre Forsøg derover uden videre ud fra, at denne Modstand var saa ringe, at det vilde være umuligt at opnaa mere end en meget ringe Hastighed, idet man tænkte sig, at Hjulene vilde glide paa Skinnen omtrent lige saa meget, som Vognen vilde Løbe frem, hvis den løb som sædvanlig, — man undervurderede altsaa i aller boj este Grad Betydningen af Gnidningsmodstanden mod Skinnerne. Derfor var det for Trevithick og Vivian et betydeligt Afslag i deres Forliaab- ninger, da de bestemte sig til kim at exploiters deres Projekt paa Minesporvejene, og derfor blev det, de fik istand, igrunden kun anset som noget, man lod sig nøje med, fordi det nu en- gang ikke kunde være eller vilde blive ander- ledes. At tænke paa, at der i dette laa en Spire til den storartede Bevægelse, der saa snart kom, det faldt neppe nogen ind, — og derfor udspekulerede man alle de kunstige Apparater, som vi nu gaa over til at beskrive, i Stedet for at tage fat i dem, der laa for, og gjøre yderligere Forsøg med dem.