Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 209 Blen kins op fra Middleton ved Leeds. Den kom frem i 1811, og var, som Fig. 117 viser, baseret paa, at der foruden de sædvanlige Skin- ner langs hele Banen skulde lægges en Tand- stang, hvori et af Maskinen drevet Tandhjul skulde gribe ind og derved føre Vognen frem. De egentlige Vognhjul kom altsaa ikke til at Fig. 117. Blenkinsops Lokomotiv med Tandhjul, 1811. spille nogen Eolle for Bevægelsen, de vare slet og ret Bærere for Maskinen. Hvorledes Tand- hjulet ellers skulde drejes rundt af Plejlstæn- gerne D, det forstaaes umiddelbart af Figuren. Endskjondt saadanne Tænder naturligvis i langt højere Grad end attraaet forøgede Mod- standen, var dog clen Slags Vogne i Brug veel Minerne i mere end en halv Snes Aar. I 1812 toge Brødrene William og Ed- ward Chapman Patent paa en hel anden Maade at opnaa det samme. Den bestod deri, at der imellem Pæle eller andre faste Punkter paa Midten af Banen blev udspændt en Række Kjæder, som igjen rulledes op om et under Vognens Midte anbragt Hjul; drev Maskinen da dette rundt, saa gik Vognen med. Man halede sig altsaa frem fra den ene Station til den anden og var, hvergang man kom til Enden af den Kjæde, man nu just brugte, nødt til at stoppe op for at lægge den næste om Hjulet, — en yderst trættende og kjedsommelig Fart, der desuden brugte en urimelig Mængde af Kraften til at overvinde den betydelige Gnid- ning langs Kjæden. Ikke desto mindre blev Systemet ikke alene brugt paa Heatonsporet ved Newcastle, men tjente endog som Model for det første Jernbaneanlæg i Frankrig, det ved Saint-Etienne Minerne. Var nu end disse to Løsninger i sig selv forunderlige, saa overtraf dog det af Brunton i 1813 foreslaaede Lokomotiv med Ben dem i denne Henseende i meget høj Grad, og er ganske vist det mest aparte Kjoretøj, der nogen- sinde er bleven udspekuleret. Det skulde skub- bes frem af et Slags Bagben, A A Figur 118, paa lignende Maade som en Baad kan stages frem ved en mod Bunden støttet Baadsliage. Sagen var nemlig den, at naar Stempelstangen gik tilvenstre, saa skulde den klemme Knæ- leddet A paa Benet C AB udefter, hvorved dette kom til at rette sig ud, hvilket igjen havde et Modtryk paa Vognen tilfølge, som drev den frem. Saasnart Benet imidlertid var rettet helt ud, havde Laaret CA drejet den lille paa det selv lodretstillede Vægtstang, som ogsaa havde Hvilepunkt i Hofteleddet C, saa langt op, Fig. 118. Bruntons Lokomotiv med Ben, 1813. at den imellem denne Stangs Endepunkt og Midten af Skinnebenet AB udspændte Snor nu løftede Foden B — der var hængslet fast til Skinnebenet i et Ankelled — op fra Jorden, og samtidig med alt dette havde endelig en 27