Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 211 Kulisser holdtes i retliniet Gang op og ned; et Par Plej Istænger, som af Hensyn til at Figuren Stemplerne, maatte altsaa Kjedlen loftes, naar Dampspændingen naaede en vis Størrelse, og skulde vise Kjedlens Gjennemsnit, ikke ere at se i Tegningen, overførte igjen denne Bevægelse paa to Krumtappe, en ved hvert af de to yderste Hjul, og stillede under ret Vinkel ind- byrdes, saa at den ene altid virkede paa gun- stigste Maade, naar den anden var i sit døde Punkt. Kjedlen paa denne første Stephensonske Dampvogn er særskilt afbildet i Figur 120; Fyrstedet laa inde i den og optog omtrent to Trediedele af dens Længde. Ildkanalen havde ligesom Kjedlen selv en fuldkommen cylindrisk Form; dens Gjennemsnit var 18 Tommer, Kjed- lens 5 Fod 9 Tommer paa 7 Fod 2 Tommers Længde* En Mærkelighed ved hele Anordningen var den Maade, hvorpaa denne Kjedel var hængt op. Den hvilede nemlig saa at sige paa sex Dampfjedre, idet der igjennem dens Bund var indsat sex Ror (se Fig. 119, der viser de tre), som igjen damptæt omsluttede sex til Vognen fastskruede Stempler. Paa Grund af Damp- trykket paa Vandet og dettes Tryk igjen paa saalænge den dertil fornødne Spænding vedlige- holdtes, hang Kjedlen da i en spændig Ophæng- ning, men faldt naturligvis ned paa Vognen igjen, saasnart dette Minimum blev overskredet. Fig. 120. Kjedlen i Stephensons Lokomotiv. Saaledes var da altsaa det Lokomotiv ind- rettet, der, som vi alt have omtalt, er det første, der nogensinde har løbet paa Smede- jernsskinner. Det havde mange Ufuldkommen- heder, det er vist, og man vil maaske forundres derover, naar man betænker' alle de Forbe- dringer, Dampmaskinen alt havde faaet paa den