Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 215 denes men ogsaa Ejernes Opmærksomhed hen- ledet paa sig, og dette affødte saa kort sagt, at man gradvis lod ham avancere, først til Maskinmester, siden til Formand, ja endelig endog til Overopsynsmand ved de Lord Ravens- worth tilhørende betydelige Kulværker. Imidlertid havde lian giftet sig, og hans Ægteskab var bleven velsignet med en Søn, Robert, fodt 1803 i Wilmington. Denne Dreng var Faderens øjesten, Gjenstanden for alle hans Forhaabninger; den Skole han selv havde gaaet igjennem, havde — det erkjendte han tilfalde — udviklet ham kraftigt, men den havde været baade haard og langvarig, og han havde mangfoldige Gange følt, at Manglen paa ordenlige Kundskaber havde gjort den endnu mere trang, end den ellers vilde have været. Derfor besluttede lian, at Sønnen skulde skaffes al den Undervisning, han formaaede at give ham, for at Vejen kunde blive ham lettere, og derfor sled og slæbte han endog i den Grad, at han sad oppe om Natten og gjorde Uhre rene for Folk, — altsammen for at skaffe Midler til at holde Lærere til sin Son. Drengen var lærvillig, og Faderen havde Glæde af ham, og passede han selv med Iver sine Forretninger, saa passede Sønnen med ikke mindre Iver sine Boger. Saaledes gik da Aarene, og begge voxede, George Stephenson i Ind- flydelse og Velstand, Sønnen i Kundskaber og Dygtighed. Han kom til Universitetet i Edin- burgh og fuldendte der sin theoretiske Uddan- nelse, — Praxis kunde han faa nok af hjemme, især efterat Faderen havde anlagt Darlington- Stockton Banen og senere var bleven Direktør ved Manchester-Liverpool Jernbanen. Saa slog de sig sammen, og man kan let tænke sig, at der ud af et Kompagniskab, som det mellem de to, maatte komme noget ualmindeligt. Det varede i Virkeligheden heller ikke længe, førend man saa Frugten af deres Sam- arbejden, Raketten, det berømte Lokomotiv, der, hvad siden udførligt skal fortælles, sejrede over de andre ved Konkurrencen, og som blev det første Lokomotiv, der drog den fulde For- del af Rørkjedlerne og Udblæsningsrøret, og hvis Konstruktion endnu bestandig i Hoved- sagen følges. Her bemærke vi blot, at de fra den Tid begge steg baade i Anseelse og Vel- stand, og hvad først særlig angaar Faderen, der i 1848 endte sit daadrige Liv som Ejer af store Kul- og Jernværker ved Chesterfield, da anerkjendte lians Landsmænd i fuldt Maal de store Fortjenester, han havde indlagt sig af Industrien, blandt andet ved at opkalde den store Jernbanebro over Tyne efter ham og pryde den med hans Statue. Robert Stephenson var ikke blot den første, men ogsaa den mest betydelige Jernbaneingeniør, England liar ejet. Hans Navn er knyttet til Anlæget af talrige Jernbanelinier baade i hans Fædreland og i de fleste andre Lande, saavel i Europa som i Asien og Afrika. Sin største Berømmelse vandt han dog uomtvisteligt ved Bygningen af den store Rørbro over Menai- strædet, Brittaniabroen, til hvilken han udkastede Planen sammen med Fairbairn, men for hvis Udførelse Æren dog især tilkommer ham. Fra 1847 var han Parlamentsmedlem for Whitby og 1850 Medlem af Kommissionen for den store Industriudstilling i London; han dode 1859. Hvorledes nu disse to Mænd kom til helt at omskabe Jernbanetrafiken, skal være Gjen- stand for næste Kapitel. TREDIE KAPITEL. ANLÆGET AF JERNBANEN MELLEM LIVERPOOL OG MAN- CHESTER. — KONKURRENCEN 1 LIVERPOOL. — ROBERT STEPHENSONS LOKOMOTIV RAKETTEN. — DE ENGELSKE JERNBANELINIERS OPKOMST OG SENERE UDVIKLING. Det er Liverpool-Manchester Banen, som har givet Anledning til Jernbanernes sidste Opsving; nogle Ord om den og dens Tilbiivelses- maade ville derfor være paa rette Plads her. Vi begynde med at aftrykke en Bekjendt- gjørelse fra 1703 om Forbindelsen mellem